HIS 1. Enevældens offentligheder 1660-1848

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2022

HIS 1. Enevældens offentligheder 1660-1848 
Ved Junigrundlovens indførelse (1849) blev det fastslået, at ”Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres” (§ 91). Dermed var ytringsfriheden i princippet sikret. Men hvilke muligheder havde man haft for offentligt at ytre sig i perioden frem til Grundloven?

Den danske monark regerede uindskrænket, og regeringens kontrol med kommunikation, nyheder og informationer var central for styrets legitimitet og opretholdelse. I løbet af 1700-tallet gennemgik den offentlige sfære omfattende forandringer i såvel Danmark som i resten af Europa, og ved århundredets afslutning aner man konturerne af de forestillinger om offentlighed og forholdet mellem stat og borgere, der ligger til grund for moderne opfattelser af demokrati og ytringsfrihed. På kurset undersøger vi, hvordan censur og trykkefrihed blev praktiseret under enevælden. Et særligt fokus vil være rettet mod de diskussioner om trykkefrihed, der prægede perioden fra midten af 1700-tallet og frem.

Udviklingen i Danmark-Norge vil blive belyst i forhold til generelle strømninger i Europa.


Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til Introduktion til Historievidenskab følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan fagene er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?