Lobbyisme og politisk kommunikation

Kursusindhold

Private og offentlige aktører udøver lobbyisme hver dag i kampen for indflydelse – på Christiansborg, i embedsværket og i landets kommuner og regioner. Hvordan foregår den lobbyismen i praksis? Og hvordan hænger den sammen med organisationernes formål og strategi?

 

Moderne lobbyisme anvender en lang række politologiske og kommunikative discipliner. Koblingen mellem politologi og kommunikation er udgangspunktet for faget, hvor to professionelle lobbyister udfolder, hvordan statskundskaberens værktøjskasse kan bruges til effektiv lobbyisme. Faget giver de studerende et unikt indblik i feltet og konkrete kompetencer, der efterspørges af offentlige og private arbejdsgivere.

 

Efter faget har den studerende både den praktiske viden og det teoretiske fundament til at kunne redegøre for forskellige lobbyisme-discipliner, forstå og analysere strategiske valg blandt aktører, der udøver lobbyisme, og de nødvendige indsigter til aktivt at kunne diskutere lobbyisme ikke bare som en enkeltstående handling, men som en essentiel proces i den politiske offentlighed.

 

Faget bygger på akademisk litteratur om interessevaretagelse, magtteori, politisk kommunikation, og politisk adfærd. Undervisningen bruger cases fra Danmark, de studerendes egne erfaringer og oplæg fra politikere, embedsmænd og lobbyister.

 

Foreløbig oversigt over kursusgange (kan blive justeret):

 

1. Introduktion til faget og feltet: Introduktion til faget, eksamen og forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Vi tager det første dyk ned i litteraturen om, hvordan organisationer søger politisk indflydelse gennem strategisk lobbyisme.

 

2. Hvem er lobbyisterne: Organisationer, virksomheder, bureauer, alliancer, institutioner, partier og ministerier. Vi ser nærmere på, hvem der udøver lobbyisme i Danmark, og hvad de hver især er gode til.

 

3. Forhold mellem lobbyisme og strategi: Lobbyisternes organisationer har ofte mange dagsordener og hensyn til omdømme, medlemmer og ressourcer, der skal balanceres. Vi diskuterer, hvornår lobbyisme er det rette greb.

 

4. Arenaer: Kommunen, regionen, ministeriet, Folketinget og EU. Vi ser nærmere på de arenaer, som lobbyister kan udøve indflydelse i. Hvilke regler og normer gælder for de forskellige arenaer, og hvilke krav stiller det til os som lobbyister?

 

5. Medierne: De klassiske medier er stadig afgørende for flertallet af lobbyindsatser i Danmark. Vi ser på hvordan man den rigtige historie i medierne, og hvilke logikker, der er dominerende på redaktionerne.

 

6. Digitale medier og data: Sociale og digitale medier spiller en større og større rolle i politik. De giver hidtil usete muligheder for at kommunikere direkte til forskellige målgrupper, hvilket både åbner for endnu større indflydelse hos den enkelte aktør – og en fragmenteret offentlig debat generelt. Hvad betyder det for lobbyisten?

 

7. Opgaveworkshop. Vi er halvvejs og fokuserer på den gode opgave. Hvad er en god case, og hvilke krav stiller vi til den selvstændige analyse?

a. Lowery, D. (2013). Lobbying influence: Meaning, measurement and missing. Interest Groups & Advocacy, 2(1), 1-26. (26 sider).

 

8. Magtens første ansigt: Den synlige indflydelse. Lobbyisme er tydeligst, når to sider af en sag er åbenlyst og offentligt uenige. Når Aktør A vil have Aktør B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort. Det gælder når lobbyfraktioner er i konflikt, og når politikere skal overbevises. Vi ser nærmere på magtens første ansigt.

 

9. ”Insidere” og ”outsidere”: Den der lever stille, lever godt. Eller hvad? I denne lektion diskuterer vi, om NGO'ernes demonstrationer skaber mere indflydelse end finanssektorens white papers.

 

10. Den subtile indflydelse: Lobbyisme og politikudvikling afgøres oftest længe inden afstemningen i Folketingssalen. Derfor skal vi ud over magtens første ansigt og se, hvordan indflydelse kan udøves ved at skabe den nyeste viden og påvirke mediernes dagsordenen.

 

11. Framing: Framing teori forklarer, hvordan psykologiske og kognitive bias påvirker vores valg og politiske holdninger. Vi diskuterer, hvad indsigterne betyder for vores lobbyarbejde.

 

12. Mobilisering og alliancer: Organisationer står stort set aldrig alene med sine synspunkter, men udøver lobbyisme i både løse og tætte, formelle alliancer. Samtidig har organisationer mulighed for at mobilisere de personer, virksomheder eller andre, som bliver berørt. Men hvor effektive er lobbyalliancer og mobiliseringsindsatser?

 

13. Kritikerne: Litteraturen om lobbyisme har store problemer med at dokumentere lobbyisternes indflydelse. Det rejser både en række spørgsmål om metode og metodologi, men lige så mange om, hvor rationelt det overhovedet er at udøve lobbyisme. Men hvorfor er investeringerne i lobbyisme er steget i Danmark?

 

14. Afslutning og sidste spørgsmål: Vi samler op og diskuterer spørgsmål og problemstillinger i cases og opgaver.

 

Engelsk titel

Lobbying and political communication

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

Målbeskrivelse

Viden:

  • At teoretisk kunne redegøre for, hvad lobbyisme er, og hvilke organisationer i Danmark, der udøver det.
  • At kunne reflektere over og relatere studiet af lobbyisme til andre politologiske emner som fx policyudvikling, framing og politisk adfærd.

 

Færdigheder:

  • At kunne analysere forskellige organisationers strategier og aktiviteter i den politiske interessevaretagelse.
  • At kunne identificere lobbyisme i Danmark i form af framing, mediestrategi direkte magtudøvelse mv.
  • At kunne diskutere lobbyisters indflydelse i udviklingen af politik i Danmark.

 

Kompetencer:

  • At kunne udarbejde en systematisk analyse af konkrete organisationers lobbyaktiviteter og indflydelse inden for et bestemt tema eller i et specifikt politisk forløb i Danmark.
  • At kunne reflektere kritisk og selvstændigt over en given lobby-aktørs politiske strategi, lobbyaktiviteter og muligheder for at udøve indflydelse i Danmark.
  • At kunne diskutere og vurdere etikken i og nytteværdien af lobbyisme.

Kurset består af faglige oplæg, gruppearbejde og gennemgang af konkrete cases med besøg af praktikere, politikere mv.

De studerende opfordres til at arbejde med egen cases undervejs i undervisningen. Samme cases kan bruges i den afsluttende frie opgave, og der vil undervejs på kurset være opgaveworkshops

Foreløbig litteraturliste (kan blive justeret). Estimeret 905 sider.

 

  • Andersen, J. G. (2003). Magtanalyse af politiske processer: who governs, what govens, how governance?. In På Sporet Af Magten. Aarhus Universitetsforlag. (14 sider).
  • Bachrach, P., & Baratz, M. S. (1962). Two faces of power. The American political science review, 56(4), 947-952. (6 sider).
  • Bennett, W. L., & Segerberg, A. (2013). The Logic of Connective Action. I: The logic of connective action: Digital media and the personalization of contentious politics. Cambridge University Press. s. 19-54. (36 sider).
  • Binderkrantz, A. S. (2020). Interest group framing in Denmark and the UK: membership representation or public appeal?. Journal of European Public Policy, 27(4), 569-589. (21 sider).
  • Binderkrantz, A. S. (2014). Medierne: Kampen om spalteplads. Organisationer i politik, Copenhagen: Hans Reitzels, 177-198. (22 sider).
  • Binderkrantz, A. S. (2014). Interesseorganisationer i politik. Organisationer i politik, Copenhagen: Hans Reitzels, 11-31. (21 sider).
  • Binderkrantz, A. S., Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2014). Organisationer i politik: danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. Hans Reitzel. s. 91-177 + 198-223. (107 sider).
  • Binderkrantz, A. S. (2014). Adgang til politiske arenaer – et spørgsmål om udveksling af ressourcer. Organisationer i politik, Copenhagen: Hans Reitzels, 33-53. (21 sider).
  • Binderkrantz, A. S. (2020). Karriereveje blandt topchefer i danske interesseorganisationer. Politica: Tidsskrift for Politisk Videnskab, 52(1). (18 sider).
  • Chong, D., & Druckman, J. N. (2007). Framing public opinion in competitive democracies. American Political Science Review, 637-655. (19 sider).
  • Christiansen, P. M. (2021). Lobbyisme. Aarhus Universitetsforlag. (53 sider).
  • De Bruycker, I., & Beyers, J. (2019). Lobbying strategies and success: Inside and outside lobbying in European Union legislative politics. European Political Science Review, 11(1), 57-74. (18 sider).
  • Digital News Report (2021). https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/sites/default/files/2021-06/Digital_News_Report_2021_FINAL.pdf (Links to an external site.). Sider: 8-30 + 38-41 + 51-55 + 74-75. (34 sider).
  • Dür, A., & Mateo, G. (2016). Insiders versus outsiders: Interest group politics in multilevel Europe. Oxford University Press. s. 16-38 + 70-97 + 97-124. (76 sider).
  • Egmont Fonden (2021). Egmont Fondens Almennyttige Public Affairs Strategi. https://www.egmontfonden.dk/sites/default/files/2021-04/Egmont%20Fondens%20Public%20Affairs-strategi.pdf (Links to an external site.) (8 sider).
  • Entman, R. M. (1993). Framing: Towards clarification of a fractured paradigm. McQuail's reader in mass communication theory, 390-397. (8 sider).
  • Feezell, J. T. (2018). Agenda setting through social media: The importance of incidental news exposure and social filtering in the digital era. Political Research Quarterly, 71(2), 482-494. (13 sider).
  • Folketinget.dk. Lovgivningsprocessen i Folketinget. https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget (Links to an external site.). (6 sider).
  • Green-Pedersen, C., & Stubager, R. (2010). Medierne og den politiske dagsorden: En tango med fører? Politica, 42(3), 326-344. (19 sider)
  • Hjarvard, S. (2015). Framing: Introduktion til et begreb og en klassisk tekst. MedieKultur: Journal of media and communication research, 31(58), 104-114. (11 sider).
  • Hojnacki, M. (1997). Interest groups' decisions to join alliances or work alone. American Journal of Political Science, 61-87. (17 sider).
  • Hunt, K. (2019). Twitter, social movements, and claiming allies in abortion debates. Journal of Information Technology & Politics, 16(4), 394-410. (18 sider).
  • Junk, W. M. (2020). Co-operation as currency: How active coalitions affect lobbying success. Journal of European Public Policy, 27(6), 873-892. (20 sider).
  • Junk, W. M., & Rasmussen, A. (2019). Framing by the flock: Collective issue definition and advocacy success. Comparative political studies, 52(4), 483-513. (31 sider).
  • Junk, W. M. (2019). When diversity works: The effects of coalition composition on the success of lobbying coalitions. American Journal of Political Science, 63(3), 660-674.
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18419U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Lars Tønder   (2-7a824e7774813c79833c7279)
Gemt den 31-10-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students