Klimadiplomati - en disciplin på tværs af sikkerhed, handel og udvikling

Kursusindhold

Klimapolitik har i stigende grad fået betydning for, hvordan lande bedriver udenrigspolitik. På tværs af klassisk udenrigspolitiske områder som handels-, udviklings- og sikkerhedspolitik har klimaforandringerne sneget sig ind som et af de vigtigste udfordringer, der skal håndteres. Faget zoomer ind på fænomenet klimadiplomati – samspillet mellem udenrigs- og klimapolitik. Vi undersøger, hvordan klimadiplomati konkret finder sted, og hvad der er de vigtigste globale prioriteter.

 

Trods videnskabelig konsensus om, at menneskeskabt global opvarmning udgør en trussel mod det globale økosystem er drivhusgasudledning og temperaturstigninger fortsat med at stige globalt. Hvorfor er klimadiplomatiet ikke kommet længere? Hvad har det trods alt opnået? Og hvordan kan løsninger findes i en tid, hvor klimahensyn ofte tilsidesættes af mere presserende politiske problemer? For at give de bedste forudsætninger for at besvare de spørgsmål og forstå dynamikkerne i et klimadiplomati under rivende udvikling, lægger faget vægt på praksisnærhed, så de studerende kan få indsigt i arbejdet i klimadiplomatiet. Her trækker vi på undervisernes prak og organiserer undervisningen omkring gæsteforelæseres arbejde fra det internationale klimadiplomati.

 

Faget giver de studerende en praktisk og teoretisk indføring i klimadiplomatiet, herunder gennem en sikkerheds-, handels- og udviklingspolitisk linse. Målet tilsigtes ved at bygge bro mellem de studerendes teoretiske og analytiske kompetencer fra statskundskaben med viden om international klimapolitik og færdigheder inden for diplomati. Faget vil give de studerende værktøjer til at analysere, hvordan internationale aktører interagerer på denne nye politiske arena.

Kurset vil være baseret på aktuelle cases og trække på den praktiske erfaring med klimadiplomati fra både undervisere og gæsteforelæsere. Ved fagets sidste semester havde vi bl.a. en hilsen fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, oplæg fra Danmarks COP26 chefforhandler Anette Ejersted, Danmarks Klimaambassadør Tomas Anker Christensen og vicepræsident for World Resources Institute Helen Morgan.

 

Faget vil være organiseret i tre hovedsøjler, 1) klimadiplomati, 2) teoretiske perspektiver, 3) empiriske cases.

 

1. Klimadiplomati: Første søjle giver de studerende en grundlæggende indsigt i klimadiplomatiets historie og aktører herunder de væsentligste institutionelle og juridiske rammer. Centrale temaer:

  1. Klimadiplomatiets historie
  2. FN’s rolle i global klimapolitik
  3. Parisaftalens arkitektur
  4. IRENA, IEA og andre centrale globale klima-aktører
  5. Rammerne for det forestående COP27
  6. Global byrdefordeling mellem udviklings- og udviklede lande

 

2.Teoretiske perspektiver: Anden søjler giver de studerende analytiske færdigheder i studiet af klimadiplomati, ved kort at skitsere kendte og nye teoretiske perspektiver fra statskundskaben og deres relevans for det klimadiplomatiske policyfelt.

  1. Sikkerhed- og risikoteori; klimaforandringer som en eksistentiel trussel
  2. Neorealisme og neoliberal intergovernmentalisme  
  3. Grøn teori
  4. Global justice teori

 

3. Udenrigspolitiske felter og konkrete cases: Fagets tredje søjle udgør størstedelen af faget og giver de studerendes kompetencer til at analysere og reflektere over centrale problemstillinger inden for klimadiplomati, ved at forene viden, færdigheder og kompetencer præsentereret i faget i deres egne i selvstændige opgaver. Temaer:

  1. Sikkerhedspolitik – Krige i Ukraine og afhængighed af russiske fossile brændsler
  2. Udenrigspolitik – Dansk klimadiplomatisk indsats
  3. Handelspolitik – Grønne handelsaftaler
  4. Skrøbelige lande og folkefærd – flygtningepolitik

Finansiering og udviklingspolitik – at tilpasse sig klimaforandringerne

Engelsk titel

Climate Diplomacy: A discipline across security, trade, and development

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

Målbeskrivelse
Viden:
  • Forståelse af klimadiplomatiske aktører og institutioner
  • Kendskab til Parisaftalen og international klima governance
  • Kendskab til klimadiplomatiets historie
  • Basal forståelse af klimaforandringers årsager og indvirkning globalt

 

Færdigheder:

  • Anvende international politisk teori til at forstå, forklare og analysere globale klimapolitiske problemstillinger.
  • Forstå sammenhængene inden for klimadiplomatiske felter, herunder sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik
  • Identificere, bearbejde og analysere relevant empiri på en selvstændig måde til at forklare og løse klimadiplomatiske problemstillinger
  • Argumentere teoretisk og empiriske for løsningsmodeller til klimadiplomatiske problemstillinger
  • Analysere Danmarks rolle på den klimadiplomatiske arena
 
Kompetencer:
  • Værktøjer til at analysere, formidle og diskutere aktuelle dilemmaer i klimadiplomatiet
  • Selvstændig analyse af aktuel klimapolitisk case med anvendelse og diskussion af relevante teoretiske perspektiver og relevant empiri.

Faget vil primært bestå af holdtimer, som vil være bygget op omkring korte oplæg og forelæsninger fra undervisere og gæsteforelæsere efterfulgt af gruppearbejde, hvor de studerende skal arbejde med klimapolitiske problemstillinger.

Foreløbig:

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press, 26-33.

Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer, 1 -60.

Dagnet,  H.,  Cogswell,  Gonzalez og Thwaites. (2020). INSIDER: 4 Key Topics Climate Negotiators Must Resolve by COP26. World Resources Institute, 1-8.

UNFCCC. (2015) The Paris Agreement, The United Nations, 1-27.

Glasgow Pact

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press, 35-174.

IPCC summary for decision makers evt. Wallace-Wells

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press. Ch. 5, 175-231.

Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2011). The regime complex for climate change. Perspectives on politics, 7-23.

Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2016). Cooperation and discord in global climate policy. Nature Climate Change, 6(6), 570-575.

Patterson, M. (1995). Neorealism, Neoinstitutionalism and the Climate Change Convention. In The Environment and International Relations, 64-78.

Purdon, M. (2017). Neoclassical realism and international climate change politics: moral imperative and political constraint in international climate finance. Journal of International Relations and Development, 20(2), 263-300.

CGSRS. (2015). What do realists think about climate change?. Centre for geopolitics and security in Realism Studies, 1-29.

Oels, A. (2012). From ‘securitization’of climate change to’climatization ‘of the security field: comparing three theoretical perspectives. In Climate change, human security and violent conflict  Springer, Berlin, Heidelberg, 185-205.

Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5), 447-450.

Trombetta, M. J. (2008). Environmental security and climate change: analysing the discourse. Cambridge Review of International Affairs, 21(4), 585-602.

Corry, O. (2012). Securitisation and ‘riskification’: Second-order security and the politics of climate change. Millennium, 40(2), 235-258.

Klinsky, S., Roberts, T., Huq, S., Okereke, C., Newell, P., Dauvergne, P., ... & Bauer, S. (2017). Why equity is fundamental in climate change policy research. Global Environmental Change, 44, 170-173.

Sakaguchi, K., Varughese, A., & Auld, G. (2017). Climate wars? A systematic review of empirical analyses on the links between climate change and violent conflict. International Studies Review, 19(4), 622-645.

Van Baalen, S., & Mobjörk, M. (2018). Climate change and violent conflict in East Africa: integrating qualitative and quantitative research to probe the mechanisms. International Studies Review, 20(4), 547-575.

IRENA (2019). A new world: the geopolitics of the energy transformation. Part. 2, 26-60.

Leonard, M., Pisani-Ferry, J., Shapiro, J., Tagliapietra, S., & Wolff, G. (2021). The geopolitics of the European green deal. Bruegel Policy Contribution, (04).

Pastukhova, M., Pepe, J. M., & Westphal, K. (2020). Beyond the Green Deal: upgrading the EU's energy diplomacy for a new era.

"Regeringen (2020). En Grøn og Bæredygtig Verden

Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats, Regeringen."

Wandel-Petersen, S. (2021). EU's grønne handels- og udviklingspolitik.

Marianne Kettunen, Eloïse Bodin, Ellie Davey, Susanna Gionfra and Céline Charveriat. (2020). An EU Green Deal for trade policy and the environment: Aligning trade with climate and sustainable development objectives. IEEP, 1-49.

De Melo, J., & Solleder, J.M. (2018).The EGA Negotiations: why they are important, why they are stalled, and challenges ahead. Working Papers. ferdi, 1-20.

Lehne,, J. &  Sartor, O. (2020). NAVIGATING THE POLITICS OF CBAM. E3G, 1-24.

IOM (2008). Migration and Climate Change, IOM Migration Research Seires no. 31, 9-43.

Abel, Guy J. et al (2019). Climate, conflict and forced migration, Global Environmental Change 54, 239–249.

Bettini, Giovanni (2013). Barbarians at the Gate. Geoforum 45, 63–72.

Reuveny, Rafael  (2007). Climate change-induced migration and violent conflict. Political Geography 26, 656-673.

" Trombetta, Maria Julia (2014) Linking climate-induced migration and security within the EU: insights from the securitization debate, Critical Studies on Security, 131-147."

"UNEP. (2020). Adaptation Gap Report 2020. UNEP, 1-40 +79-85."

Kono, D. Y., & Montinola, G. R. (2019). Foreign Aid and Climate Change Policy: What Can (’t) the Data Tell Us?. cogitatio , 68-92.

Vietnams regering (2020). Viet Nam Nationally Determined Contribution (NDC), The Socialist Republic of Viet Nam. UNFCCC, 1-40.

Tall, A., Lynagh, S., Blanco Vecchi, C., Bardouille, P., Montoya Pino, F., Shabahat, E., ... & Kerr, L. (2021). Enabling Private Investment in Climate Adaptation and Resilience. World Bank, 1-30.

Arndt, C., & Tarp, F. (2017). Aid, environment and climate change. Review of Development Economics, 21(2), 285-303.

Det forventes, at den studerende har afsluttet international politik 1-3 (eller tilsvarende). Det er desuden fordelagtigt, men ikke et krav, at den studerende har afsluttet sin bachelorgrad.

Skriftlig
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen med forberedelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18403U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Pris

http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/

Skemagruppe
.
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Simon Wandel-Petersen   (3-7b7f7848716e7b36737d366c73)
Underviser

Simon Wandel-Petersen
Klara Christensen
Jakob Dreyer

Gemt den 28-04-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students