Klimadiplomati - en disciplin på tværs af sikkerhed, handel og udvikling

Kursusindhold

Klimapolitik har i stigende grad fået betydning for, hvordan lande bedriver udenrigspolitik. På tværs af klassisk udenrigspolitiske områder som handels-, udviklings- og sikkerhedspolitik har klimaforandringerne sneget sig ind som et af de vigtigste udfordringer, der skal håndteres. Faget zoomer ind på fænomenet klimadiplomati – samspillet mellem udenrigs- og klimapolitik. Vi undersøger, hvordan klimadiplomati konkret finder sted, og hvad der er de vigtigste globale prioriteter.

 

Trods videnskabelig konsensus om, at menneskeskabt global opvarmning udgør en trussel mod det globale økosystem er drivhusgasudledning og temperaturstigninger fortsat med at stige globalt. Hvorfor er klimadiplomatiet ikke kommet længere? Hvad har det trods alt opnået? Og hvordan kan løsninger findes i en tid, hvor klimahensyn ofte tilsidesættes af mere presserende politiske problemer? For at give de bedste forudsætninger for at besvare de spørgsmål og forstå dynamikkerne i et klimadiplomati under rivende udvikling, lægger faget vægt på praksisnærhed, så de studerende kan få indsigt i arbejdet i klimadiplomatiet. Her trækker vi på undervisernes prak og organiserer undervisningen omkring gæsteforelæseres arbejde fra det internationale klimadiplomati.

 

Faget giver de studerende en praktisk og teoretisk indføring i klimadiplomatiet, herunder gennem en sikkerheds-, handels- og udviklingspolitisk linse. Målet tilsigtes ved at bygge bro mellem de studerendes teoretiske og analytiske kompetencer fra statskundskaben med viden om international klimapolitik og færdigheder inden for diplomati. Faget vil give de studerende værktøjer til at analysere, hvordan internationale aktører interagerer på denne nye politiske arena.

Kurset vil være baseret på aktuelle cases og trække på den praktiske erfaring med klimadiplomati fra både undervisere og gæsteforelæsere. Ved fagets sidste semester havde vi bl.a. en hilsen fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, oplæg fra Danmarks COP26 chefforhandler Anette Ejersted, Danmarks Klimaambassadør Tomas Anker Christensen og vicepræsident for World Resources Institute Helen Morgan.

 

Faget vil være organiseret i tre hovedsøjler, 1) klimadiplomati, 2) teoretiske perspektiver, 3) empiriske cases.

 

1. Klimadiplomati: Første søjle giver de studerende en grundlæggende indsigt i klimadiplomatiets historie og aktører herunder de væsentligste institutionelle og juridiske rammer. Centrale temaer:

  1. Klimadiplomatiets historie
  2. FN’s rolle i global klimapolitik
  3. Parisaftalens arkitektur
  4. IRENA, IEA og andre centrale globale klima-aktører
  5. Rammerne for det forestående COP27
  6. Global byrdefordeling mellem udviklings- og udviklede lande

 

2.Teoretiske perspektiver: Anden søjler giver de studerende analytiske færdigheder i studiet af klimadiplomati, ved kort at skitsere kendte og nye teoretiske perspektiver fra statskundskaben og deres relevans for det klimadiplomatiske policyfelt.

  1. Sikkerhed- og risikoteori; klimaforandringer som en eksistentiel trussel
  2. Neorealisme og neoliberal intergovernmentalisme  
  3. Grøn teori
  4. Global justice teori

 

3. Udenrigspolitiske felter og konkrete cases: Fagets tredje søjle udgør størstedelen af faget og giver de studerendes kompetencer til at analysere og reflektere over centrale problemstillinger inden for klimadiplomati, ved at forene viden, færdigheder og kompetencer præsentereret i faget i deres egne i selvstændige opgaver. Temaer:

  1. Sikkerhedspolitik – Krige i Ukraine og afhængighed af russiske fossile brændsler
  2. Udenrigspolitik – Dansk klimadiplomatisk indsats
  3. Handelspolitik – Grønne handelsaftaler
  4. Skrøbelige lande og folkefærd – flygtningepolitik

Finansiering og udviklingspolitik – at tilpasse sig klimaforandringerne

Engelsk titel

Climate Diplomacy: A discipline across security, trade, and development

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

Målbeskrivelse
Viden:
  • Forståelse af klimadiplomatiske aktører og institutioner
  • Kendskab til Parisaftalen og international klima governance
  • Kendskab til klimadiplomatiets historie
  • Basal forståelse af klimaforandringers årsager og indvirkning globalt

 

Færdigheder:

  • Anvende international politisk teori til at forstå, forklare og analysere globale klimapolitiske problemstillinger.
  • Forstå sammenhængene inden for klimadiplomatiske felter, herunder sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik
  • Identificere, bearbejde og analysere relevant empiri på en selvstændig måde til at forklare og løse klimadiplomatiske problemstillinger
  • Argumentere teoretisk og empiriske for løsningsmodeller til klimadiplomatiske problemstillinger
  • Analysere Danmarks rolle på den klimadiplomatiske arena
 
Kompetencer:
  • Værktøjer til at analysere, formidle og diskutere aktuelle dilemmaer i klimadiplomatiet
  • Selvstændig analyse af aktuel klimapolitisk case med anvendelse og diskussion af relevante teoretiske perspektiver og relevant empiri.

Faget vil primært bestå af holdtimer, som vil være bygget op omkring korte oplæg og forelæsninger fra undervisere og gæsteforelæsere efterfulgt af gruppearbejde, hvor de studerende skal arbejde med klimapolitiske problemstillinger.

Pensum:

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press.

Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer.

Bhandari, P. et al.  (2022) 5 Things COP27 Must Achieve for Vulnerable Countries

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press.

IPCC (2021). Headline Statements from Summary for policymakers. In: Working Group I contribution Sixth Assessment Report, Climate Change 2021: The Physical Science Basis

IPCC (2022). Headline Statements from the Summary for policymakers. In: Working Group II contribution, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability

IPCC (2022) Headline Statements from the Summary for Policymakers. In: Working Group III contribution , Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change

Ruffini, Pierre-Bruno (2018). The Intergovernmental Panel on Climate Change and the Science-Diplomacy Nexus. Global Policy Volume9, IssueS3 Special Issue: Science Diplomacy

UNFCCC. (2015) The Paris Agreement, The United Nations

UK-governrnent (2021) Cop26 Negotiations Explained

UNFCCC (2021) Glasgow Climate Pact

EU (2020) EU's NDC

Kuyper. J.W., Linnér B. & Schroeder H. (2018). Non-state actors in hybrid global climate governance: justice,legitimacy, and effectivenessin a post-Paris era. WIREs Clim Change 2018, 9:e497

Bocse, Alexandra-Maria  (2020): The European Union’s New Climate Change Diplomacy: Innovating in Foreign Policy. In: The European Union's New Foreign Policy. Palgrave Macmillan

Andrade, J.C.S & de Oliveira, J.A.P. (2015): The Role of the Private Sector in Global Climate and Energy Governance. Journal of Business Ethics volume

OECD/The World Bank/UN Environment (2018), Financing Climate Futures: Rethinking Infrastructure, OECD Publishing, Paris. Chapter 6

Van de Graaf, T. (2011). Fragmentation in Global Energy Governance: Explaining the Creation of IRENA. Global Environmental Politics, Vol. 13, No. 3, 2013

Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press. Ch. 5

Gordon, N. (2022) The West’s Poor Climate Track Record Is Spilling Over to Other Policy Areas. Carnegie Endowment

Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer. Kap. 4 og 5

Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2011). The regime complex for climate change. Perspectives on politics

Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2016). Cooperation and discord in global climate policy. Nature Climate Change, 6(6)

Patterson, M. (1995). Neorealism, Neoinstitutionalism and the Climate Change Convention. In The Environment and International Relations

Purdon, M. (2017). Neoclassical realism and international climate change politics: moral imperative and political constraint in international climate finance. Journal of International Relations and Development, 20(2)

Trombetta, Maria Julia. "Environmental security and climate change: analysing the discourse." Cambridge Review of International Affairs 21.4 (2008)

Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5)

Wilson, J. D. (2019). A securitisation approach to international energy politics. Energy Research & Social Science, 49

Corry, O. (2012). Securitisation and ‘riskification’: Second-order security and the politics of climate change. Millennium, 40(2)

Wallace-Wells, D. (2017). The Uninhabitable Earth. New York Magazine

Tremmel, J.C. & Robinson, K. (2014). Climate Ethics

Environmental Justice and Climate Change. Bloomsbury Publishing

Moellendorf, D. (2012). Climate change and global justice. WIREs Clim Change 2012

Thompson, H. (2021). The geopolitical fight to come over green energy. Engelsberg Ideas

Dreyer, J., T.V. Berling, C. Nissen (forthcoming). The European Green Deal in the Shadow of Russia´s invasion of Ukraine

IRENA (2019). A new world: The geopolitics of the energy transformation

Jeraj, S. (2022). How the war in Ukraine stalled action on the climate. The New Statesman

Hristova, A. & Chankova D. (2020). Climate diplomacy – a growing foreign policy challenge. Juridical Tribune. Volume 10, Issue 2

Regeringen (2020). En Grøn og Bæredygtig Verden

Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats, Regeringen

Kavalski, E. (2010). From the Cold War to Global Warming: Observing Complexity in IR. Political Studies Review 9(1)

Wandel-Petersen, S. (2021). EU's grønne handels- og udviklingspolitik

Marianne Kettunen, Eloïse Bodin, Ellie Davey, Susanna Gionfra and Céline Charveriat. (2020). An EU Green Deal for trade policy and the environment: Aligning trade with climate and sustainable development objectives. IEEP

De Melo, J., & Solleder, J.M. (2018).The EGA Negotiations: why they are important, why they are stalled, and challenges ahead. Working Papers.

Pauw, P. Et al (2022). The CBAM Effect: how the world is responding to the EU’s new climate stick

Behrman, S. & Kent, A. (2018). ‘Climate Refugees’

Beyond the Legal Impasse? Routledge.

Abel, Guy J. et al (2019). Climate, conflict and forced migration, Global Environmental Change 54

Bettini, Giovanni (2013). Barbarians at the Gate. Geoforum 45

Trombetta, Maria Julia (2014) Linking climate-induced migration and security within the EU: insights from the securitization debate, Critical Studies on Security

UNEP. (2020). Adaptation Gap

Report 2020. UNEP

Kono, D. Y., & Montinola, G. R. (2019). Foreign Aid and Climate Change Policy: What Can (’t) the Data Tell Us?. cogitatio

Tall, A., Lynagh, S., Blanco Vecchi, C., Bardouille, P., Montoya Pino, F., Shabahat, E., ... & Kerr, L. (2021). Enabling Private Investment in Climate Adaptation and Resilience. World Bank

Det forventes, at den studerende har afsluttet international politik 1-3 (eller tilsvarende). Det er desuden fordelagtigt, men ikke et krav, at den studerende har afsluttet sin bachelorgrad.

Skriftlig
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Synopsis mundtlig eksamen (rettet 5. oktober 2022)
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
ASTK18403U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Pris

http://polsci.ku.dk/uddannelser/eftervidereuddannelse/aabent_universitet/

Skemagruppe
.
Studienævn
Statskundskab studienævn
Udbydende institut
  • Institut for Statskundskab
Udbydende fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Simon Wandel-Petersen   (3-767a73436c6976316e7831676e)
Underviser

Simon Wandel-Petersen
Mia Sulsbrück

Gemt den 05-10-2022

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students