TS, Humaniora i praksis: Begrebsanalyse, diskursanalyse, feltarbejde, kvantitativ metode samt digitale kilder og historisk metode (F22)

Kursusindhold

Vælg mellem:

  • Digitale kilder og historisk metode
  • Begrebsanalyse
  • Diskursanalyse (med narrativ analyse og emotionsanalyse)
  • Feltarbejde
  • Kvantitativ metode

 

Kurset henvender sig til BA og KA studerende, som vil styrke deres metodiske viden, færdigheder og kompetencer og deres evne til at bruge valgte metoder i praksis. Der er en stigende efterspørgsel fra aftagerorganisationer om større metodekendskab og metodekompetence hos humanistiske dimittender. Ligeledes stiller mange uddannelser større krav til metodekompetencer og metoderefleksioner hos de studerende.

Kurset vil med baggrund i konkrete cases (nogle fælles, andre individuelle) give studerende mulighed for at forstå og anvende en af fire metoder efter eget valg samt få et mere kritisk refleksivt blik på metodevalg og -anvendelse. Omkring halvdelen af undervisningen vil foregå ved fællesforelæsninger og fælles workshops, mens resten vil finde sted i én af de fire metodespecialiseringer. Fællesforelæsningerne vil bl.a. styrke de studerendes forståelse af, hvad metodologi er, de etiske og normative problemstillinger i forbindelse med metodevalg, samt hvordan man på en klar og tilgængelig måde argumenterer for en metodes gyldighed. Man kan vælge mellem følgende specialiseringer:

Digitale kilder og historisk metode: Hvad kan kilder? Og hvad er egentlig kilder – særligt i en tid, hvor vi svømmer i information? Sporet giver en introduktion til metoder og kildekritik i studiet af moderne og samtidige historiske problemstillinger, med et særligt fokus på digitale kilder: digitaliserede (fx aviser, dokumenter, registre), digitalt fødte (fx sociale medier) og genfødt-digitale kilder (fx arkiveret internet). Undervisningen har eksempler på forskning og konkrete øvelser med forskellige typer af kilder som omdrejningspunkt, og sigter mod at give den studerende praktiske, anvendelige redskaber til at formulere et projekt, samle, udvælge og vurdere kilder samt analysere og kontekstualisere et materiale. Vi vil efterprøve, hvordan historiske arbejdsformer kan bruges til at undersøge kulturanalytiske og tværkulturelle problemstillinger på tværs af tid - herunder højaktuelle udfordringer og konfliktpunkter. 

Begrebsanalyse: Vores analyser og studier af verden bliver aldrig skarpere eller klarere end de begreber, vi har til rådighed. Uanset om vi skal levere på skrift eller i tale, udvikle en policy, afgrænse en survey, beskrive et komplekst fænomen eller udrede en praktisk problemstilling, er det vigtigt at kunne arbejde metodisk med begreber. Begrebsanalysen er en humanistisk kerneydelse, der er blevet praktiseret henover et par tusinde år. Den understøtter evnen til begribe, skelne, vurdere, handle og orientere sig i verden. Målet med undervisningen er at give den studerende evne til at gennemføre selvstændige begrebsanalyser. Det drejer sig både om evnen til at udvikle nyttige begreber og om færdighed i at forklare og anvende begreber, der allerede er opfundet. Vores fokus ligger i sidste ende på de begreber, der er brug for i forhold til konkrete sager, men undervejs skal vi tage ved lære af en håndplukket buket af berømte begrebsanalyser.

Diskursanalyse (med narrativ analyse og emotionsanalyse): Dette spor fokuserer på tre tilgange til tekstlæsning, som er velegnede til kulturanalyse. Ordet ”diskurs” hører man hele tiden. Det bruges dog ofte i flæng, uden at der ligger nogen egentlig analyse bag. Diskursteori og -analyse er på én gang en teori om, hvordan betydning skabes, og en metode til at analysere resultaterne af denne betydningsproduktion: hvilke forestillinger om verden kommer til udtryk i en artikel, en tale, et interview, en tv-diskussion, et billede, en film, eller i opbygningen af et bestemt rum? Ordet ”tekstlæsning” skal forstås meget bredt i denne sammenhæng. Kurset vil demonstrere, hvordan diskursanalyse med fordel kan kombineres med narrative og emotions-analytiske tilgange, og vi arbejder hele vejen med øvelser, således at deltagerne løbende oparbejder færdigheder i selvstændigt at kunne anvende alle tre tilgange.

Feltarbejde: Sporet giver en introduktion til antropologisk deltagerobservation og interviewteknikker. Undervisningen inkluderer hands-on feltarbejds- og interviewøvelser, og den sigter på at give den studerende konkrete redskaber til at formulere et projekt, lave interviews og udføre feltarbejde, samt kategorisere og analysere data. Vi vil indkredse, hvad det vil sige at deltage og observere i et fagligt øjemed, og hvordan man afstemmer sin metode efter feltens og emnets karakter. Sporet vil desuden rumme en refleksion over de muligheder, problemer og etiske overvejelser, der er forbundet med at lave feltarbejde, herunder hvordan ens egen position påvirker de informationer, man får, hvordan man får adgang til og afgrænset felten, hvilke succeskriterier, der eksisterer for et godt møde og en god analyse, samt hvordan man efterfølgende fortolker og formidler sin viden.

Kvantitativ metode: Kvantitativ metode sigter på at indføre studerende i kvantitativ metode, således at deltagerne vil kunne forberede og gennemføre en indsamling af survey og efterfølgende behandle data til præsentation.

Det sker gennem en række øvelser i den danske indsamling af Den Internationale Værdiundersøgelse (1981, 1990, 1999, 2008 og 2017), hvor vi vil arbejde med langsgående undersøgelser af tidserien set i forhold til nogle af de sociologiske teorier der har været sat i spil i fortolkningen af datasættet. Fokus vil være frivilligt arbejde, social sammenhængskraft og religion. Tre temaer der kan undersøges enkeltvis eller i nogle tilfælde kan ses i relation til hinanden.

Opgavesessioner: I de intense, fælles opgavesessioner vil der blive fokuseret på arbejdet med at a) formulere undersøgelsens problem(er), b) skabe et realistisk undersøgelsesdesign, c) etablere og gennemføre en valid analyse samt d) formidle undersøgelsens resultater med et kritisk komparativt perspektiv.

Engelsk titel

The humanities in practice: Concept analysis, discourse analysis, field work, quantitative method, and digital sources and historical method

Uddannelse

Udbydes efter:

  • Fagstudieordning Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier 2021
  • Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019
  • Fagstudieordning Kandidattilvalg i tværkulturelle studier 2019

 

Kurset er obligatorisk for studerende ved Tværkulturelle studier og åben for tilvalgsstuderende på BA og KA. Studerende uden for det Humanistiske fakultet og KU kan også deltage.

Målbeskrivelse

KA Tværkulturelle Studier 2021-studieordning:
Metodespecialisering i tværkulturelle studier (aktivitetskode HTÆK03311E)

BA tilvalg 2019-studieordningen:
Metoder i tværkulturelle studier (aktivitetskode HTÆB10101E)

KA tilvalg 2019-studieordningen:
Metodespecialisering i tværkulturelle studier (aktivitetskode HTÆK13081E)

Den studerende skal ved kursusstart vælge én af de fem metodespecialiseringer (1) digitale kilder og historisk metode (2) begrebsanalyse, (3) diskursteori, (4) feltarbejde, eller (5) kvantitativ metode som derefter forfølges gennem hele kurset. Fællesforelæsningerne om generelle metodiske overvejelser, undervisningen i metodespecialiseringer og opgavesessionerne knyttes tæt sammen for at understøtte arbejdet med opgaven. Vi følger løbende hinandens arbejde, således at kurset afstedkommer en refleksiv metodeopmærksomhed på tværs af metodespecialiseringerne. De studerende lærer det valgte metodiske håndværk såvel som at være kritisk refleksiv i forhold til metodens begrænsninger og potentialer. Og den studerende opnår indsigt i de andre metoders potentialer og begrænsninger. De enkelte metodespecialiseringer er organiseret således, at de er i en kontinuerlig dialog med de overordnede metodiske refleksioner, som forfølges i fællesforelæsningerne.

Eksamen er en portfolio eksamen (11-15 normalsider i alt) bestående af tre dele, der arbejdes med og gives feedback på i løbet af kurset. Følges planen vil man som studerende stort set have færdiggjort sin eksamensopgave ved kursets afslutning. Studerende skal bruge litteratur i et omfang af 900-1000 sider for BA tilvalgsstuderende (fastsat af underviser) og 1200-1300 for KA tilvalgsstuderende (kan sammensættes ud fra kursuslitteratur og selvvalgt litteratur).

Tekster vil være tilgængelige online og gennem Absalon.

Ved kursusstart skal den studerende vælge mellem én af de fem metodespecialiseringer. Denne specialisering forfølges gennem resten af kurset. Fire gange i kursusforløbet vil der være intensive opgavesessioner. Kurset er baseret på, at metoderne aktivt anvendes i undervisningen, og at opgaven færdiggøres i løbet af kurset.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
Kriterier for bedømmelse

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 51
  • Forberedelse (anslået)
  • 327,5
  • Praktiske øvelser
  • 33
  • Vejledning
  • 1
  • Total
  • 412,5