Kurset vil introducere til forskellige måder at studere, hvordan bl.a. Bach, Mozart og Beethoven komponerede deres musik. Der er mange forestillinger om, at de komponerede deres værker i hovedet, isoleret i deres arbejdsværelser, gennem guddommelig inspiration. Musikforskningen har gennem de seneste årtier stillet kritiske spørgsmål til 'den kreative proces', og i forlængelse heraf vil vi på kurset undersøge forskellige indfaldsvinkler til at studere komponisternes fremgangsmåder og dermed åbne for nye perspektiver til at forstå musikværkerne.

Kurset består af to integrerede forløb, et musikhistorisk og et musikteoretisk/analytisk. De to forløb er koordineret på den måde, at vi vil arbejde samtidig med udvalgte værker, som dermed belyses fra forskellige vinkler.

Kursets musikteoretiske del vil fokusere på to hovedlinjer: 1) Barokkens praktisk funderede teori hvor generalbas, partimento og kontrapunkt er væsentlige elementer 2) Den modsatte vinkel: Schenkers praksisfjerne teori om hvorledes (den gode musiks) komponister egentlig arbejdede. Derudover vil andre vinkler såsom forholdet mellem Ph. Rameau som komponist og teoretiker, og endelig inddrages efter behov diverse analytiske teknikker, der kan perspektivere musikhistoriedelen.

På kursets musikhistoriske forløb vil vi sammen gennemgå forskellige studier, der kombinerer kildenære tolkninger med musikalsk analyse og sætter musikken i relation til æstetiske og historisk-kontekstuelle rammer. Kurset vil gøre den studerende i stand til at forholde sig til, hvad komponisternes efterladte arbejdspapirer og nodemanuskripter kan fortælle om kompositionsprocessen, og vi vil betragte musikken og dens tilblivelse i en bred historisk kontekst, der kan vise, hvordan det at komponere ikke var et enmandsprojekt, men en 'kreativ praksis', hvor komponisten var afhængig af og lod sig på virke af sin omverden.