Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Kulturens institutioner - mellem statsautorisation og selv-organisering

Kursusindhold

Hvad sker der, når kulturen institutionaliseres? Hvad betyder det, når kulturinstitutioner reificeres af staten og indlemmes i økonomiske forvaltningslogikker? Hvad kan de selv-organiserede, autonome institutioner på den anden side, og findes der en model hinsides den dikotomi?

De spørgsmål stiller dette kursus, der forholder sig institutionskritisk til danske kulturinstitutioner i spændingsfeltet mellem statsautorisation og autonom selv-organisering.

 

Kurset indledes med en diskussion af kulturinstitutionernes potentiale mellem statsautorisation og selv-organisering ved at introducere en bred vifte af kulturinstitutioner: både de etablerede, statsautoriserede (fx bibliotekerne, arkiverne, museerne og teatrene), men også kulturinstitutioner eller forsamlinger, der aktivt eroderer deres relation til staten (fx protester, kollektiver, foreninger, udstillingssteder eller fælleder med en autonom selv-organiserende praksis). Vi skal særligt forholde os til, hvad institutionernes placering mellem statsautorisation og selv-organisering betyder for, hvem de in- og ekskluderer.

 

Derefter skal vi kigge på to kulturinstitutioner, der historisk har haft en intim relation til staten – museet og arkivet. Museerne og statsarkiverne opstod parallelt med nationalstaterne med didaktiske, filantropiske og senere mere demokratiske ambitioner og blev i 1800-tallet stillet i den nye borgerlige ideologis tjeneste, hvor den nyvakte nationalfølelse blev udbredt i en vertikal bevægelse fra eliten og ned. Vi ser nærmere på Statens Museum for Kunst og Det Kgl. Bibliotek, men undersøger også, hvordan 1800-tallets selv-organiserede alternativer så ud ved at inddrage fx Kunstforeningen, Den Frie og en række personarkiver.

 

På den baggrund vender vi blikket mod samtiden og undersøger, om forholdet mellem 1800-tallets statautoriserede og selv-organiserede kulturinstitutioner stadig er det samme. Det gør vi blandt andet ved at inddrage positioner fra institutionskritikken samt en række samtidige arkiver og kunstinsitutioner, der definerer sig i opposition til statsautorisationen – blandt andet politiske arkivinterventioner (fx The Radical Archives Movement), kunstneriske manifestationer og protester (fx Helbredelsen af Lundtoftegade og busteaktionen), kunstnerdrevne udstillingssteder og arkiver (fx billedkunstneren Jakob Jakobsens arkiv Hospital Prison University Archive), foreninger (fx Til Vægs) og kollektiver og fælleder (fx Laboratoriet for Æstetik og Økologi og YNKB).

 

Vi skal på ekskursion til udstillingsstedet Til Vægs, der flytter kunsten uden for dens traditionelle domicilering, og får besøg af Jakob Jakobsen.

 

Opsamlende skal vi forholde os til rekuperationsmekanismer, kulturinstitutionernes repræsentation og institutionel sam-organisering som et apparatur til produktionen af subjektivitet, der er med til at forme samfundets generelle erfaringsniveau.

 

Kurset afsluttes med en heldagsworkshop, hvor de studerende arbejder med deres egne forskningsspørgsmål og emner til eksamensopgaven.

Engelsk titel

Cultural Policy: Cultural Institutions - Between State Authorization and Self-Organization

Uddannelse

Moderne Kultur og Kulturformidling

Kurset er baseret på sessioner, der hver varer fire timer. Sessionerne vil bestå af en
kombination af forelæsninger, en gæsteforelæsning, fælles diskussioner, oplæg fra de studerende, gruppearbejde og en ekskursion. Det forventes, at de studerende bidrager aktivt i diskussioner, gruppearbejde og med spørgsmål og oplæg, ligesom forslag fra de studerende til institutioner i spændingsfeltet mellem statsautorisation og autonom selv-organisering er velkomne.
Inden heldagsworkshoppen afleverer de studerende en lille obligatorisk opgave (3-5 normalsider), der består af indledning, problemformulering, teoretisk og metodisk ramme for deres eksamensopgave, som vi således arbejder på i fællesskab.

Kursuslitteraturen samles i et kompendium, og vi skal blandt andet læse:

 

Agamben, Giorgio (2015): Mål uden midler (uddrag)

Butler, Judith (2020): På vej mod en performativ forsamlingsteori – at kunne tænke sårbarhed og agens sammen (uddrag)

Davies, Anthony (2007): ”Take Me, I’m Yours: Neo-Liberalising the Cultural Institution”

Esposito, Roberto (2020): Communitas. Fællesskabets oprindelse og skæbne (uddrag)

Federici, Silvia (2019): Re-Enchanting the world. Feminism and the politics of the Commons (uddrag)

Foucault, Michel (2005): Vidensarkæologien (uddrag)

Fraser, Andrea (2009): ”From the Critique of Institutions to an Institution of Critique”

Freshwater, Helen: “The Allure of the Archive”

Hedva, Johanna (2019): Syg Kvinde Teori (uddrag)

Jakobsen, Jakob (2003): ”Notes on institutions, anti-institutions and self-institutions”

Mbembe, Achille (2015): “Decolonizing Knowledge and the Question of the Archive”

Monrad, Kasper (1989): Hverdagsbilleder (uddrag)

Steedman, Carolyn (2001): Dust (uddrag)

Stoler, Ann Laura (2009): Along the Archival Grain: Epistemic Anxieties and Colonial Common Sense (uddrag)

Tamboukou, Maria (2014): “Archival Research: unravelling space/time/matter entanglements and fragments”

usynlige komité, den (2013): Den kommende opstand (uddrag)

Weil, Simone (2020): Note om afskaffelsen af de politiske partier (uddrag)

Yale, Elizabeth (2015): ”The History of Archives: The State of the Discipline”

Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Cultural Policy – Theory, Method & Analysis, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Digital Cultural Politics eller Samtidsikonoklasme: Hvorfor ødelægger vi (stadig) kunst?

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Kan aflægges som eksamen på følgende moduler (dog altid sammen med forløb 1):
På MKK-2008-ordningen: Modul 14
På MKK 2015-ordningen: Modul 5
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Censurform
Ingen ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • Total
  • 210