Litteraturvidenskab/Moderne Kultur: Forskningsemne: Infrastructures of Blackness

Kursusindhold

I kølvandet på de senere års stærke, folkelige dekoloniserings- og antiracistiske bevægelser har fulgt en opblomstring i interessen for tænkning og poetiske praksisformer som udgår fra racialt og kulturelt marginaliserede grupper, fordi de kan udfordre ”hvidhedens fænomenologi” (Sara Ahmed) eller ligefrem fremstå som alternativer til det faslåste tankemønster med rødder i oplysningstiden som understøtter kapitalistisk formålsrationalitet og det universelle subjekt. I ”Towards a Black Feminist Poethics” (2014) lancerer Denise Ferreira da Silva således en sort feministisk ’po-etik’ som et eksperimentelt og utopisk værktøj til at afmontere en verdensorden karakteriseret af grundlæggende racial ulighed, økonomisk og social udbytning og kolonial vold.

 

For da Silva, Fred Moten og andre aktuelle stemmer indenfor black studies og critical race studies skal en sådan ”sorthedens po-etik” forstås bredere end hvad vi traditionelt mener, når vi taler om poesi som en litterær genre, men samtidig er begrebet tæt knyttet til forestillinger om poetisk eksperimeteren og sproglig radikalitet som kan genfindes, bl.a. i avantgardernes poesiopfattelse. På dette kursus vil vi dykke ned i den sorte, amerikanske poesihistorie i det 20. og 21, århundrede, for at efterspore en eksperimenterende modstandspraksis, som den kommer til udtryk her. I forlængelse af da Silvas insisteren på en række stadigt opererende ”colonial architectures” hvis økonomiske, juridiske og symbolske organisering af verden har konkrete og voldelige konsekvenser for farvede kroppe, vil vi læse de poetiske udtryk ind i en logistisk-institutionelt ramme, bl.a. inspireret af det infrastrukturbegreb, som er under udvikling i nyere medie- og affektteori, og se på hvordan litteraturens infrastrukturer for produktion og distribution både understøtter og forstærker hvidhedsdominans og segregering, reproducerer essentialistiske og stereotypiserende forestillinger om sort identitet, men også kan mobiliseres aktivistisk, og understøtte alternative omsorgsgivende og kreative fællesskaber, som unddrager sig disse faktorer.

 

Den afrikansk-amerikanske litteraturs specielle position i amerikansk litteraturhistorie har forbindelser til Jim Crow lovgivningen og helt tilbage det forbud mod at tilegne sig skrift og læsning, som de første slavegjorte amerikanere var underlagt. Sådanne historiske forbud kan stadig ses som indlejret i de institutionaliserede infrastrukturer for publicering, som regulerer produktion, distribution og reception af litteratur af og til sorte amerikanere. Derfor har spørgsmål omkring hvordan litteratur indrammes, markedsføres, redigeres, antologiseres og udgives spillet en central rolle i den afrikansk-amerikanske litteraturhistorie, fordi, som John K. Young og George Hutchinson skriver i Publishing Blackness ”they are ultimately questions about how books function as evidence for the ways in which “race” has operated as a social category.” I forlængelse heraf har vi særlig fokus på nogle af de antologier, tidsskrifter og andre kollektive platforme, som har spillet afgørende roller i denne poesis historie.

 

Gennem fire centrale nedslagspunkter i den nyere sorte, amerikanske poesihistorie vil vi se på hvordan ”race” som social kategori har opereret i den eksperimenterende / radikale poesi, med særlig fokus på de forskellige strategier, der har været benyttet til at gøre sådanne poetiske udtryksformer tilgængelige for sorte amerikanere. Disse spænder fra bevidste assimilationsstrategier, over kulturel eller racial objektivering (fx primitivisme) til forskellige former for strategisk separatisme og aktivistisk infrastrukturalisme. Hermed forskubber undersøgelsens vægt sig fra kunstværket og den individuelle kunstner til infrastrukturernes co-determinering af produktion, distribution og reception af poetiske praksisformer.

 

De fire nedslag, som hver står i fokus for to kursusgange, er:

 

•                    1920-30ernes ‘Harlem Renaissance’ (bl.a. Alain Lockes antologi The New Negro. An Interpretation (1925), Fire!! (1926) + tekster af W.E.B. Du Bois, Countee Cullen, Langston Hughes, Zora Neale Hurston m.fl.)

•                    1960-70ernes ‘Black Arts Movement’ og black feminism (fx Black Fire (1969) Umbra kollektivet, Black Arts Repertory Theater, samt tekster af bl.a. Amiri Baraka, Gwendolyn Brooks, Sonia Sanchez, Audre Lorde)

•                    1990-00ernes ’hybrid poetics’ og alliancer med ‘den hvide avantgarde’/radical poetics communities vs. nye separatistiske grupperinger og institutioner (Erica Hunt, Harryette Mullen, Dark Room Collective, Cave Canem Foundation)

•                    2010-i dag: Her skal vi bl.a. diskutere den institutionelt (stats)sanktionerede poesi (Maya Angelou, Elizabeth Alexander, Amanda Gorman) overfor poesiens implikation i kollektive protestbevægelser som Black Lives Matter. Vi ser nærmere på både dialogiske og aktivistiske praksisformer, herunder Claudia Rankines American Lyric/American Conversation serie, antologien Letters to the Future, samt Julie Pattons ”permaculturalism” som en praksis, der søger at overskride litteraturens materialitet på flere niveauer og bygge alternative infrastrukturer for kreativitet og bæredygtigt liv.

 

Formålet med kurset er således dels at give et indblik i den eksperimenterende afrikansk-amerikanske poesihistorie i det 20. og 21. århundrede og dels at udvikle en infrastrukturalistisk tilgang til nyere litteraturhistorie inspireret af de studerede historiske praksisformer. Metodisk veksler vi mellem nærlæsning af digte, poetikker og essays og analyse af forskellige publiceringssammenhænge og gruppedannelser for at undersøge den gensidige afhængighed mellem litteraturen og dens infrastrukturer, og de eksperimenterende former dette forhold kan indtage i en litterær tradition underlagt en vedholdende majoritetskulturel dominans.

Engelsk titel

Research Topic: Infrastructures of Blackness

Uddannelse

Litteraturvidenskab

Forelæsninger og seminarer med studenterdeltagelse. Aktiv deltagelse i holdundervisningen sikres bl.a. gennem enkle ’flipped classroom’-værktøjer, særlig i forbindelse med det analytiske arbejde med kursets litterære materiale. Studenteroplæg med mere teoretisk fokus (evt. i grupper) indgår som et fast element i hver undervisningsgang. Desuden vil vi integrere arbejdet med jeres eksamensopgaver direkte i undervisningen, hvor intensive skriveworkshops vil indgå i løbet af kurset, og, især op mod dets afslutning. Kurset afsluttes i november og den afsluttende opgave skal afleveres 10.december, hvilket der vil blive taget hensyn til i tilrettelæggelsen af undervisningen

Der sammensættes et digitalt kompendium på Absalon samt en detaljeret litteraturliste med links til de ressourcer der tilgås online og via Det Kongelige Bibliotek. Øvrige anbefalede anskaffelser fremgår nedenfor.

Som introduktion til det samtidspoetiske udgangspunkt og forsmag på det poetiske materiale som er i centrum for kurset anbefales det at anskaffe og læse Claudia Rankines poesi/essay-bog Just Us. An American Conversation (2020), og at anskaffe og orientere sig i antologien Letters to the Future. Black Women/Radical Writing (2018) redigeret af Erica Hunt og Dawn Lundy Martin. En smagsprøve på ældre historiske nedslag kan findes i tidsskriftet Fire!! (1926) og Gwendolyn Brooks’ Riot (1969) som begge findes som digitale ressourcer. Vi kommer også til at læse en del fra Harryette Mullen’s Recyclopedia (2006), som med fordel kan anskaffes. For interesserede findes en nyttig litteraturhistorisk oversigt af mere traditionelt tilsnit i Lauri Rameys A History of African American Poetry (2019) (især kapitel 1, 4, og 5).

 

Vi tager hver gang udgangspunkt i poesi, poetikker og/eller essays fra de respektive historiske nedslagspunkter, som vi dels nærlæser og dels sætter ind i en produktions- distributions- og receptionssammenhæng. Teoretisk og metodisk kombinerer vi indsigter fra African-American studies, critical race studies, black feminism og intersektionalisme med tekstvidenskabelige tilgange (såsom bog- og mediehistorie, publiceringsstudier og institutionelle litteraturstudier) samt teoretiske greb fra nyere affekt- og medieteori, med fokus på hvad man kan kalde den infrastrukturelle vending i humanvidenskaberne.

 

Som introduktion til centrale temaer samt til kursets kombination af textual studies og African American studies anbefales George Hutchinson og John K. Young’s indledning til deres Publishing Blackness. Textual Constructions of Race (2013) samt Howard Rambsy II, The Black Arts Enterprise and the Production of African American Poetry (2011)

 

Man kan stifte bekendtskab med det infrastrukturbegreb vi kommer til at trække på i et kort uddrag fra Angela Mitropoulos’ Contract & Contagion: From Biopolitics to Oikonomia (2012), ”Infrastructure, infra-politics” (tilgængeligt på hendes blog) og i Deborah Cowens artikel “ Infrastructures of Empire and Resistance” (2017) mens Denise Ferreira da Silva udvikler nogle af de vigtige begrebsdiskussioner fra black feminism/black studies, som vi vil trække på, i artiklen ”Toward a Black Feminist Poethics. The Quest(ion) of Blackness Toward the End of the World” (2015)

 

De skriftlige eksamensopgaver bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen samt en skriftlig feedback som uddyber og motiverer karakteren.

Hvis du skal skrive BA-projekt, kan du bruge dette kursus som inspiration. Du skal tilmelde dig BA-projekt forløbet samt eksamen, og samtidig kontakte Liselotte på studie_litvid@hum.ku.dk for at blive tilmeldt inspirationskurset.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
Der kan være flere forskellige eksamensformer, alt efter hvilket studieelement / studieordning man skal aflægge eksamen efter
Censurform
Ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 39
  • Forberedelse (anslået)
  • 297
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420