Kunsthistorie/Visuel kultur: Kunst og kulturforskning: Repræsentationer af sorthed i ældre dansk kunst og Middelalderens kunstgeografi

Kursusindhold

Del 1

Underbelyst: Repræsentationer af sorthed i ældre dansk kunst (ca. 1650-1920)

Da Danmark-Norge i slutningen af 1650’erne påbegyndte etableringen af forter og handelsstationer i Vestafrika (nutidens Ghana) blev grundlaget for de efterfølgende århundreders voldelige transatlantiske handel med slavegjorte afrikanere lagt.

På kurset vil vi undersøge, hvordan denne omfattende handelsaktivitet – det, der senere er blevet kendt som den såkaldte trekantshandel – har indvirket på repræsentationer af sorthed og sorte personer i dansk kunsthistorie.

Tre centrale spørgsmål, som vi kommer til at forholde os til, vil være:

1)     Hvad har den økonomiske cirkulation af kroppe, varer og vare-kroppe, som Danmarks rolle som transatlantisk kolonimagt førte med sig, betydet for fremkomsten af afrikanere og personer af afrikansk herkomst som motiver i dansk billedkunst?

2)     Hvilke stilistiske virkemidler er blevet taget i brug i kunstnernes arbejde med denne motivkreds?

3)     Hvordan forholder disse virkemidler sig mere overordnet til de skiftende repræsentationsmæssige paradigmer i dansk og europæisk kunst inden for den undersøgte periode?

“Black slavery enriched the country’s creative possibilities”. Sådan skriver Toni Morrison et sted i sin banebrydende essaysamling Playing in the Dark – Whiteness and the Literary Imagination, hvor hun forsøger at synliggøre den “diskursive afrikanisme”, hun opfatter som uhyre vigtig i US-amerikansk litteratur.

Selvom Morrisons undersøgelser retter sig mod den US-amerikanske litteraturkanon, vil Playing in the Dark være en central inspirationskilde for vores undersøgelser på kurset, da vi kommer til at arbejde ud fra en beslægtet tese om, at Danmarks involvering i transatlantisk slavehandel har “beriget” ikke blot den danske økonomi, men også nationens æstetetiske navigationsrum.

Inspireret af Morrison retter vi således vores fokus mod dansk billedkunst forstået bredt som kunst med betydelig tilknytning til Danmark – herunder værker af danske kunstnere, værker, der er skabt i Danmark eller på danske territorier, og værker, hvor danskere og/eller personer fra danske territoriale besiddelser skildres.

Med metodisk og teoretisk forankring i kunsthistoriske arkivstudier og med inspiration fra kunsthistoriske metodediskussioner vedrørende spørgsmål om racialisering, tingsliggørelse, sorthed, køn og (de-)kolonialitet vil vi zoome ind på et udvalg af disse værker, samtidig med at vi mere overordnet vil forsøge at forstå de repræsentationsmæssige diskurser, værkerne både optegner og muliggøres af.

Hvis ikke covid-19 forhindrer os, kommer vi undervejs til at besøge en række forskellige museer, slotte og samlinger, hvor vi både vil få mulighed for at møde værkerne i virkeligheden, og hvor vi samtidig også vil få lejlighed til at observere, diskutere og problematisere, hvordan værkerne formidles i forskellige institutionelle sammenhænge.

Del 2

Middelalderens kunstgeografi

Kunsthistoriens perioder har længe været tæt forbundet med geografi i form af lande, regioner eller hele kontinenter. Middelalderens kunst og arkitektur knyttes således typisk til enten det vestlige Europa eller Byzans (østlige Europa og Den nære Orient). En nyere globalt orienteret kunsthistorie vil imidlertid mene, at en sådan opdeling i virkeligheden er både kunstig og utidssvarende, og nærmere et resultat af forskellige fortællinger skabt af kunsthistorien som disciplin.

På kurset vil vi først undersøge, hvordan og hvorfor disse fortællinger er opstået ved kristisk at analysere den eksisterende kanon for middelalderens kunsthistorie i forhold til bla. lærebøger, geopolitik, periodisering og eurocentrisme. Derefter vil vi forsøge at dekonstruere kanon i relation til temaer som præger den nuværende globale kunsthistories, såsom centrum versus periferi, multikulturalitet og kunstnerisk udveksling. Det geografiske udgangspunkt for denne analyse vil være det sydlige Kaukasus (Armenien; Georgien), men andre ”oversete” regioner, f.eks. Etiopien eller Skandinavien, vil også komme under luppen. Kurset afsluttes med en overordnet diskussion af i hvilken udstrækning middelalderen på et metodisk og teoretisk plan kan bidrage til en nytænkning af andre perioders kunstgeografier.

 

 

Engelsk titel

Art and Culture Research:Representations of Blackness in Danish Historical Art and The Geography of Medieval Art

Uddannelse

Kunsthístorie og Visuel kultur

Med henblik på at styrke læringen vil kurset kombinere forskellige undervisnings- og læringsmeto-der. Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger, diskussioner i plenum, analytisk arbejde (individuelt og i mindre grupper) samt underviser- og peerfeedback på en række mindre skriftlige opgaver. De stillede opgaver vil have karakter af skriveøvelser på 1-4 sider, som vil skulle udføres som et led i forberedelsen til visse kursusgange, og som vil have til formål at øge deltagernes for-ståelse af og kritiske refleksion over centrale teoretiske begreber samt styrke deres evner til at an-vende dem i analyser af konkrete kunstværker. Kurset vil desuden inkludere en række ekskursioner til diverse museer, slotte og andet.

Del 1

På kurset kommer vi blandt andet til at læse tekster af Toni Morrison, Charmaine Nelson, Saidiya Hartman, Krista Thompson, Victor Cornelins, bell hooks, Sara Ahmed, Temi Odumosu, Marronage og Christina Sharpe

Del 2

Michele Bacci, “Georgia and the Outside World: An Introduction,” Cultural Interactions in Medieval Georgia, eds. Michele Bacci et al. (Wiesbaden, 2018), 7-27

Confronting the Borders of Medieval Art, ed. Jill Caskey et al. (Leiden; Boston, 2011)

Antony Eastmond, “Art and the Periphery,” The Oxford Handbook of Byzantine Studies, eds. Robin Cormack et al. (Oxford, 2008), 770-77

Ivan Foletti/Erik Thunø, “Introduction: “The Artistic Cultures of the Medieval South Caucasus. Historiography, Myths and Objects,” The Medieval South Caucasus. Artistic Cultures of Albania, Armenia and Georgia (Brno, 2016), 10-20

Alicia Walker, “Globalism,” Studies in Iconography 33 (2012); special issue: Medieval Art History Today. Critical Terms, 183-196

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 279
  • Vejledning
  • 1
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HKUK03332U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Skemagruppe
Forårssemsteret 2022
Studienævn
Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
  • Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Jens Emil Elg   (3-6d6868436b7870316e7831676e)
Underviser

Emil Elg og Erik Tunø

Gemt den 20-12-2021

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students