Strategisk lobbyisme – Vejen til politisk indflydelse i Danmark

Kursusindhold

I modsætning til den brede opfattelse af lobbyisme som en lyssky profession, udøver både private og offentlige aktører i dagens Danmark lobbyisme hver dag – og for manges vedkommende i fuld offentlighed. Den moderne lobbyisme trækker på en lang række politologiske og kommunikative discipliner, og er som ofte en del af en større strategi for den aktør, der søger indflydelse gennem lobbyisme.

 

Hvordan foregår den strategiske lobbyisme? Det er udgangspunktet for faget, hvor to professionelle lobbyister tager de studerende ind i maskinrummet. I faget vil de studerende opnå et unikt indblik i feltet og tilegne sig konkrete kompetencer, der efterspørges både af offentlige og private arbejdsgivere.

 

Når faget er gennemført, vil den studerende have både den praktiske viden og det teoretiske fundament til at kunne redegøre for forskellige lobbyisme-discipliner, forstå og analysere strategiske valg blandt aktører, der udøver lobbyisme, og de nødvendige indsigter til aktivt at kunne diskutere lobbyisme ikke bare som en enkeltstående handling, men som en essentiel proces i den politiske offentlighed.

 

Faget bygger på akademisk litteratur omkring interessevaretagelse, magtteori, politisk kommunikation (herunder framing), og politisk adfærd. Undervisningen inddrager cases, hvor både private og offentlige aktører udøver strategisk lobbyisme, og de studerende får mulighed for at få oplæg fra både politikere, embedsmænd og private lobbyister.

Engelsk titel

Strategic lobbying – The path to political influence in Denmark

Uddannelse

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7,5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden:

 

  • At teoretisk kunne redegøre for, hvad lobbyisme er, og hvilke organisationer i Danmark, der udøver det.
  • At kunne reflektere over og relatere studiet af lobbyisme til andre politologiske emner som fx policyudvikling, framing og politisk adfærd.

 

Færdigheder:

 

  • At kunne analysere forskellige organisationers strategier og aktiviteter i den politiske interessevaretagelse.
  • At kunne identificere lobbyisme i Danmark i form af framing, mediestrategi direkte magtudøvelse mv.
  • At kunne diskutere lobbyisters indflydelse i udviklingen af politik i Danmark.

 

Kompetencer:

 

  • At kunne udarbejde en systematisk analyse af konkrete organisationers lobbyaktiviteter og indflydelse inden for et bestemt tema eller i et specifikt politisk forløb i Danmark.
  • At kunne reflektere kritisk over en given lobby-aktørs politiske strategi, lobbyaktiviteter og muligheder for at udøve indflydelse i Danmark.
  • At kunne diskutere og vurdere etikken i og nytteværdien af lobbyisme

Kurset består af hhv. faglige oplæg, gruppearbejde og gennemgang af konkrete cases med besøg af praktikere, politikere mv.

Foreløbig litteraturliste

  • Andersen, J. G. (2003). Magtanalyse af politiske processer: who govens, what govens, how governance?. In På Sporet Af Magten. Aarhus Universitetsforlag. (14 sider).
  • Bachrach, P., & Baratz, M. S. (1962). Two faces of power. The American political science review, 56(4), 947-952. (6 sider).
  • Chong, D., & Druckman, J. N. (2007). Framing public opinion in competitive democracies. American Political Science Review, 637-655. (19 sider)
  • Dybdal, Anders, og Anthon A. Nødskov. (2015). Politikeres Holdning Til Lobbyisme. Operate A/S. (10 sider).
  • Dür, A., & Mateo, G. (2016). Insiders versus outsiders: Interest group politics in multilevel Europe. Oxford University Press. s. 16-38 + 70-97 + 97-124 (76 sider)
  • Entman, R. M. (1993). Framing: Toward clarification of a fractured paradigm. (10 sider)
  • Finansloven: Pallesen, T. (2008). Hvad siger teorierne?. In Budgetlægning Og Offentlige Udgifter (pp. 37-55). Systime Academic. (19 sider).
  • Folketinget.dk (20 sider): https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget. https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/udvalgsarbejdet. https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven.
  • Heinz, J. P., Laumann, E. O., & Nelson, R. L. (1993). The hollow core: Private interests in national policy making. Harvard University Press. S. 3-17. (15 sider).
  • Hojnacki, M. (1997). Interest groups' decisions to join alliances or work alone. American Journal of Political Science, 61-87. (17 sider)
  • Junk, W. M., & Rasmussen, A. (2019). Framing by the flock: Collective issue definition and advocacy success. Comparative political studies, 52(4), 483-513. (31 sider).
  • Lakoff, G. (2014). The all new don't think of an elephant!: Know your values and frame the debate. Chelsea Green Publishing. Side 1-29 (29 sider).
  • Lowery, D. (2007). Why do organized interests lobby? A multi-goal, multi-context theory of lobbying. Polity39(1), 29-54. (25 sider).
  • Lowery, D., & Gray, V. (2004). A neopluralist perspective on research on organized interests. Political Research Quarterly, 57(1), 164-175. (12 sider).
  • Lowery, D. (2013). Lobbying influence: Meaning, measurement and missing. Interest Groups & Advocacy, 2(1), 1-26. (26 sider).
  • Lukes, S. (2004). Power: A radical view. Macmillan International Higher Education. Side 14-59 (46 sider).
  • Medieforskning, D. R. (2018). Medieudviklingen 2019: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. Side 27-31 (5 sider).
  • Newman, N., Fletcher, R., Schultz, A., Andı, S., & Nielsen, R. (2020). Reuters Institute digital news report 2020 (Vol. 2020). Reuters Institute for the Study of Journalism. Side 9-32 + side 68 (25 sider).
  • Nørgaard, A. S. (2003). Faste forhold, flygtige forbindelser: stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus universitetsforlag. Side 9-18 (10 sider).
  • Nørgaard, A. S. (2003). Faste forhold, flygtige forbindelser: stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus universitetsforlag. Side 174-218 (44 sider).
  • Pedersen, H. H. (2013). Is measuring interest group influence a mission impossible? The case of interest group influence in the Danish parliament. Interest Groups & Advocacy2(1), 27-47. (21 sider).

 

Hertil uddrag af:

  • Arnfred, C. E., & Jessen C. K. (2016). Skjulte penge. Magt, partistøtte og lobbyisme i dansk politik. Berlingske Media Forlag.
  • Binderkrantz, A. S., Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2014). Organisationer i politik: danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. Hans Reitzel.
  • Cook, T. E. (1998). Governing with the news: The news media as a political institution. University of Chicago press.
  • Hegelund, S., & Mose, P. (2013). Lobbyistens lommebog: politikere under pres. Gyldendal A/S.
  • Entman, R. M. (1993). Framing: Toward clarification of a fractured paradigm.
  • Schultz, I. (2006). Bag nyhederne-værdier, idealer og praksis. Samfundslitteratur.
  • Steno, M., & Poulsen, M. S. (2019). Lokal lobbyisme. Få indflydelse i kommunen. Djøf Forlag, 2. udgave.
  • Nyhedsartikler om Vækst i Generationer.

 

Yderligere litteratur om:

  • Organisationsteori
  • EU-lobbyisme intro
  • Lobbyisme i og fra embedsværket
  • Forskning om sociale medier og politik.
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28