SOMMER 22: EU – politik, økonomi og lobbyisme

Kursusindhold

 

Plan for undervisningen:

 

Tidspunkt

Emner

Litteratur og forberedelse

Form

Uge 32/ mandag den 8. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Introduktion til EU's økonomisk-politiske samarbejde. Præsentation af program.

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

(red.): side 3-11.

 

Supplerende læsning: Hix og Høyland (2011):

side 1-101.

Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

Uge 32/ tirsdag den 9. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

 

 

 

Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomisk-politiske samarbejde: intergovermentalisme, neofunktionalisme, føderalisme, rational choice- teori, ordoliberalisme, handelsteori m.v.

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

 (red.): side 13-66; 2) Nedergaard (2009a): side 15-38; 3) Nedergaard (2013);

4) Bang, Jensen og Nedergaard (2015);

Nedergaard (2017b).

 

 

Supplerende læsning: 1) Rosamond (2000):

side 20-73 samt side 98-129.

Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 32/ onsdag den 10. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

Aktørerne + EU's landbrugspolitik

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

(red.): side 67-105 samt side 182-207.

2) Nedergaard (2009a): side 77-110; Rhinard (2019).

 

Supplerende læsning: 1) Hix og Høyland (2011):

side 23-101;

 2) Nedergaard (2005): side 29-135;

3) Hix og Høyland (2011): side 218-243;

samt side 300-308; 4) Molle (2006): 147-166.

 

 

Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 32/ torsdag den 11. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

EU’s handelspolitik

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

 (red.): side 363-387.

2) Nedergaard (2009a): side 111-140.

3) Young (2017); 4) Udenrigsministeriet (2013):

side 16-32.

 

Supplerende læsning: 1) Hix og Høyland (2011):

side 302-330; Oplæg om

EU's handelspolitik og

Danmark v/ souschef

Seemab Sheikh,

Udenrigsministeriet.

 

2) Udenrigsministeriet (2013):

side 5-15; 33-55; Molle (2006): side 313-333

samt Niemann (2012).

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om

EU's handelspolitik og

Danmark v/ souschef

Seemab Sheikh,

Udenrigsministeriet.

 

 

 

Uge 32/ fredag den 12. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

 

 

 

EU’s konkurrence og indre marked-politik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

(red.): side 109-151; 2) Nedergaard (2009a):

side 39-76.

 

Supplerende læsning:

Have læst: 1) Johnson og Turner (2006):

side 83-123;

2) Hix og Høyland (2011): side 189-217;

3) Molle (2006): side 65-146;

Nedergaard og Jensen (2015).

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's

indre marked og

konkurrencepolitikken

v/ statsstøttechef Preben

Sandberg Petterson,

Erhverv- og

Vækstsministeriet.

 

 

Uge 33/ mandag den 15. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Økonomiske og Monetære Union og Eurokrisen 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

 (red.): side 152-181. 2) Nedergaard og Snaith

(2015). 3) Nedergaard (2013). 4) Hein (2019).

 

Supplerende læsning: 1) Dullien og Guérot (2012).

 

Kl. 13-15:Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om ØMU'en

og den finansielle

sektor v/ chefanalytiker

Piet Philip Haines Christiansen, Danske Bank.

Uge 33/ tirsdag den 16. aug. Kl. 13-16.

EU's transport-, struktur- og industripolitik.

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

(red.): side 232-253. 2) Keating (2017).

 

Supplerende læsning: 1) EEAG Report: Industrial

 Policy: side 105-124.

2) Nello (2012): side 246-260.

 

Forelæsning, diskussion og

spørgsmål.

 

 

Uge 33/ onsdag den 17. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

 

EU’s social- arbejdsmarkedspolitik

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Ryning og Young (2020)

(red.): side 254-274; 3) Nedergaard (2006b).

4) Wagner (2015).

 

Supplerende læsning: 1) Raveaud (2007);

2) Nello (2012): side 178-194;

3) Molle (2006): side 101-118;

4) Hix og Høyland (2011): side 273-301;

5) Nedergaard (2006a).

 

Forelæsning, diskussion og

spørgsmål.

 

 

Uge 33/ torsdag den 18. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

 

 

EU’s energi- og klimapolitik.

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack, Roederer-Rynning og Young (2020)

(red.): side 321-362.

2) Nedergaard (2017a): side 84-108.

 

 

Supplerende læsning :; 1) Johnson & Turner

(2006): side 234-261.

2) Hix og Høyland (2011): side 218-244;

3) Molle (2006): 219-232;

4) Mancha-Navarro og Garrido-Yserte (2008).

5) Nello (2012): side 311-337 + side 375-385. 

 

Kl. 13-15: Forelæsning,

diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om

 EU's klimapolitik

v/ Susanne Bo Christensen

fra Klima- og

Energiministeriet

Uge 33/ fredag den 19. aug.

-kl.13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

Lobbyisme på forskellige økonomisk-politiske områder i EU.

 

 

Have læst: 1) Hix og Høyland

 (2011): side 159-186; 2) Bouwen (2004);

3) Nørgaard, Nedergaard og Blom-Hansen (2014).      

 

 

Supplerende læsning:    Dunleavy (1991),

side  13-78.

 

Forelæsning, diskussion

og spørgsmål.

 

 

 

 

Engelsk titel

SUMMER 22: EU – Politics, Economics, and Lobbyism

Uddannelse

SOMMERSKOLE 2022

Målbeskrivelse

Valgfagets målsætning er at sætte den enkelte studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

Viden:

  • Man skal kunne udpege hovedtræk i forskningen vedrørende de behandlede EU-politikker.

 

Færdigheder:

  • Man skal kunne beskrive, sammenligne og analysere problemstillinger vedrørende de vigtigste økonomiske politikker i EU.

 

Kompetencer:

  • Man skal have analytiske kompetence angående analysen af EU’s økonomiske politiker.

 

Kurset gennemføres som forelæsninger, diskussioner og en række oplæg fra centralt placerede praktikere.

Litteratur i alfabetisk rækkefølge (bruttoliste) (artikler downloader man selv):

 

Akman, Pinar og Hussein Kassim (2010). Myth and Myth-Making in the European

Union: The Institutionalization and Interpretation of EU Competition Policy, JCMS,

Vol. 48, No. 1: 111-132.

Bang, Henrik, Mads Dagnis Jensen og Peter Nedergaard  (2015).  ‘We the People’ versus ‘We the Heads of States’: the debate on the democratic deficit of the European Union. Policy Studies, Vol. 36, No. 2, pp. 196-216.

Bouwen, Pieter (2004). Exchanging access goods for access: A comparative study of

business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political

Research Vol. 43.

Dialer, Doris og Margrethe Richter (Eds.) (2019). Lobbying in the European Union.

Strategies, Dynamics and Trends. Springer.

Diamond, Patrick, Peter Nedergaard og Ben Rosamond (2018). Handbook of the Politics of

Brexit. London: Routledge.

Dullien, Sebastien og Ulrike Guérot (2012). The Long Shadow of Ordoliberalism:

Germany´s Approach to the Euro Crisis. European Council of Foreign Relations.

Policy Brief: http://www.ecfr.eu/page/-/ECFR49_GERMANY_BRIEF.pdf

Dunleavy, Patrick (1991). Democracy, Bureaucracy and Public Choice. Routledge, pp. 13-78.

EEAG report: Industrial Policy, pp. 105-124.

Eising, Rainer (2009). The Political Economy of State-Business Relations in Europe. Routledge.

Eising, Rainer (2007). The access of business interests to EU institutions:

towards elite pluralism? Journal of European Public Policy 14:3 April 2007, pp. 384–403.

Faber, Gerit, og Jan Orbie (2009). Everything but arms: Much more than appears with

first sight, JCMS, Vol. 47, no. 4, pp. 767-787.

Haas, Ernst B. (1958, ny ed. 2004). The Uniting of Europe. University of Notre Dame Press.

Hix, Simon og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union. Palgrave.

Hein, Josef (2019). ‘The Religious Foundations of the European Crisis’, JCMS:

Journal of Common Market Studies, Vol. 57, No. 2, pp. 185-204.

Hodson, Dermot (2009). EMU and political union: what, if anything, have we learned

from the euro’s first decade? Journal of European Public Policy, Vol. 16, No. 4, pp. 508-526.

Johnson, Debra og Colin Turner (2006). European Business. Routledge.

Keating, Michael (2008). A Quarter of a Century of Europe of the Regions. Regional and

Federal Studies, Vol. 18, No. 5: 629-635.

Keating, Michael (2017). ‘Contesting European regions’, Regional Studies,

Vol. 51, No. 1, pp. 9-18.

Majone, G. (1996). Regulating Europe. Routledge.

Mancha-Navarro, Tomás og Rubén Garrido-Yserte (2008). Regional policy in the

European Union: The cohesion-competitiveness dilemma.  Regional Science Policy & Practice, Vol. 1, No. 1.

Martinsen, Dorte og H. Vollaard (2014). " Implementing Social Europe in Times of Crisis: Re-established Boundaries of Welfare", West European Politics. Vol. 37, No. 4, pp. 677-692.

Molle, Willem (2011). European Economic Governance: The quest for consistency and effectiveness. Routledge Studies in the European Economy (på semesterhylden).

Moravcsik, Andrew (1998). The Choice for Europe (1998). Cornell University Press.

Neal, Larry (2007). The Economics of Europe and the European Union. Cambridge University Press (på semesterhylden).

Nedergaard, Peter (2020). The Ordoliberalisation of the European Union.

Journal of European Integration. 

Nedergaard, Peter (2017a). Klimapolitik – et samfundsperspektiv, Columbus.

Nedergaard, Peter (2013). The Influence of Ordoliberalism in European Integration

Processes – A Framework for Ideational Influence with Competition Policy and the

 Economic and Monetary Policy as Examples. 

Downloades fra:  http://mpra.ub.uni-muenchen.de/52331/1/MPRA_paper_52331.pdf

Nedergaard, Peter og Holly Snaith (2015). 'As I Drifted on a River I Could Not Control’:

The Unintended Ordoliberal Consequences of the Eurozone Crisis. Journal of Common

Market Studies.

Nedergaard, Peter (2009a). Business and Politics in the European Union: Djoef Publ.

Nedergaard, Peter (2006a). Which countries learn from which? Cooperation and Conflict.

Vol. 41, No. 4.

Nedergaard, Peter (2006b). Policy Learning in the European Union. The Case of the

European Employment Strategy. Vol. 27. No, 4.

Nedergaard, Peter (2009b). EU – politik og økonomi. Columbus (på semesterhylden).

Niemann, A. (2012). ”The Common Commercial Policy: From Nice to Lisbon” i:

Laursen, F. (ed.), The EU’s Lisbon Treaty: Institutional Choices and Implementation, Ashgate.

Nørgaard, Rikke Wetendorff, Peter Nedergaard og Jens Blom-Hansen (2014). ' Lobbying in the EU Comitology System', Journal of European Integration, Vol. 36, No. 5, 4, pp. 491-507.

Raveaud, Gilles (2007). The European Employment Strategy: Towards More and better Jobs?, Vol. 45, No. 2, pp. 411-434.

Rosamond, Ben (2000). Theories of European Integration. Palgrave.

Rhinard, Mark (2019). ‘The Crisification of Policy-making in the European Union’,

JCMS: Journal of Common Market Studies, Vol. 57, No. 3, pp. 616-633.

Udenrigsministeriet (2013). Ny handelspolitisk strategi. Link: http://um.dk/search?q=37)%09Udenrigsministeriet%20(2013).%20Ny%20handelspolitisk%20strategi.&filter=0&lr=lang_da

Vanberg, Viktor (2004). The Freiburg School: Walter Eucken and Ordoliberalism.

Freiburg Discussion Papers on Constitutional Economics, No. 04/11.

Ville, Ferdi De og Jan Orbie (2011). The European Union’s Trade Policy Response to the

 Crisis: Paradigm lost or reinforced? European Integration online Papers, Vol. 15, Article 2.

Wallace, Helen, Mark Pollack, Christilla Roederer-Rynning og Alasdair R. Young (2020).

Eigth Edition. Policy-Making in the European Union. Oxford University Press.

Wagner, Ines (2015). The Political Economy of Borders in a ‘Borderless’ European

Labour Market’, JCMS: Journal of Common Market Studies, Vol. 53, No. 6, pp. 1370-1385.

Young, Alasdair R. (2017). ’European trade policy in interesting times’,

JCMS: Journal of European Integration, Vol. 39, No. 7, pp. 909-923.

Mindst to år henne på et samfundsvidenskabeligt studium.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Information følger
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28