Diskursanalyse, konflikter og International Politik Teori

Kursusindhold

Sprogets betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik har været på dagsordenen siden slutningen af 1980erne, hvor poststrukturalisterne som de første brugte diskursbegrebet til at vise at repræsentationer af lande, folk, steder og konflikter er afgørende for det politiske handlingsrum. Op gennem 1990’erne fik den sproglige tilgang yderligere slagkraft - kritisk konstruktivisme, Københavnerskolen og feminismen er nogle af de tilgange, som på forskellig vis har taget teoretisk udgangspunkt i talehandlinger, narrativer, metaforer, retorik og diskurs. I løbet af de seneste 10 år er der opstået en stigende interesse for at koble diskursanalysen til studiet af billeder.

Udbuddet vil gennemgå den poststrukturalistiske diskursanalyse som den er slået igennem i IP-disciplinen. Empirisk vil der bliver lagt særlig vægt på studier af konflikter og sikkerhed. Teoretisk lægges hovedvægten på forfattere som David Campbell, Cynthia Weber, Roxanne Doty, Lene Hansen, Laclau og Mouffe og Ole Wæver. Udbuddet kombinerer gennemgang af teoretiske antagelse med diskussion af hvordan teorien anvendes, herunder de konkrete metodiske principper som knytter sig til diskursanalyse.

Engelsk titel

Discourse analysis, Conflict and International Relations Theory

Uddannelse

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7.5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden: At kunne beskrive og vurdere diskursanalysens teoretiske principper og forudsætninger samt at kunne beskrive og vurdere sproglige tilganges placering inden for IP disciplinen.

 

Færdigheder: At kunne analysere udenrigs- og sikkerhedsproblemer ved hjælp af diskursanalyse, herunder at opstille et research design, indhente data, og udarbejde en analyse.

 

Kompetencer: At kunne overføre diskursanalysens teoretiske principper til aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger, samt at kunne samarbejde omkring løsningen af diskursanalytiske problemstillinger.

Seminar, en kombination af forelæsninger, studenteroplæg, gruppediskussioner, og selvstændigt arbejde med cases.

Pensum: Udgør 917 sider (kan revideres i samarbejde med de studerende)

 

  • Lene Hansen, Security as Practice: Discourse Analysis and the Bosnian War, London: Routledge, 2006. Pensum litterature: 255 sider (inklusiv forord)
  • Cynthia Weber, Simulating Sovereignty: Intervention, the State and Symbolic Exchange, Cambridge: Cambridge University Press, 1995. Pensum litteratur: 144 sider
  • Lene Hansen (2016) ‘Discourse analysis, post-structuralism and foreign policy’, kapitel 5 i Steve Smith, Amelia Hadfield and Tim Dunne (red) Foreign Policy: Theories, Actors, Cases, 3rd edition, Oxford: Oxford University Press, pp. 95-110 (16 sider).
  • Ernesto Laclau og Chantal Mouffe (1985) ‘Beyond the Positivity of the Social: Antagonisms and Hegemony’, kapitel 3 i Ernesto Laclau and Chantal Mouffe, Hegemony & Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics, London: Verso, pp. 93-148 (56 sider).
  • David Campbell (1992) ‘Preface’, ‘Introduction’ og kapitel 1-3, i David Campbell, Writing Security: United States Foreign Policy and the Politics of Identity, Manchester: Manchester University Press, side vii-ix og 1-83 (i 1992 udgaven) (87 sider).
  • Roxanne Lynn Doty (1996) Imperial Encounters, Minneapolis: University of Minnesota Press, side 1-72 (72 sider).
  • Srdjan Vucetic (2011) ‘Genealogy as a research tool in International Relations’, Review of International Studies, 37:3, pp. 1295-1312 (18 sider).
  • Claudia Aradau and Jef Huysmans (2014) ‘Critical methods in International Relations: The politics of techniques, devices and acts’, European Journal of International Relations, 20:3, pp. 596-619 (24 sider).
  • David Campbell (2007) ‘Geopolitics and visuality: Sighting the Darfur conflict’, Political Geography, 26:4, pp. 357-382 (26 sider)
  • Lene Hansen (1996) ‘Slovenian Identity: State-Building on the Balkan Border’, Alternatives, 21:4, pp. 473-496 (23 sider).
  • Carol Cohn (1987) ‘Sex and Death in the Rational World of Defense Intellectuals’, Signs, 12:4, 687-718 (32 sider).
  • Tom Lundborg and Nick Vaughan-Williams (2015) ‘New Materialisms, discourse analysis, and International Relations: a radical intertextual approach’, Review of International Studies, 41:1, 3-25 (23 sider)
  • Monika Barthwal-Datta (2020) ‘Constructing India as a Similar Enough Other: The Bush Administration’s Strategic Narrative of the US-India Civil Nuclear Cooperation Agreement’, Journal of Global Security Studies, on-line first, (17 sider).
  • Marc Jacobsen (2020) ‘Greenland’s Arctic advantage: Articulations, acts and appearances of sovereignty games’, Cooperation and Conflict, 55: 2, 170-192 (23 sider)
  • Mario Baumann (2020) ‘‘Propaganda Fights’ and ‘Disinformation Campaigns’: the discourse on information warfare in Russia-West relations’, Contemporary Politics, 26:3, pp. 288-307 (19 sider)
  • Laura Shepherd (2006) ‘Veiled References: Constructions of Gender in the Bush Administration Discourse on the Attacks on Afghanistan Post-9/11’, International Feminist Journal of Politics, 8:1, 19-41 (23 sider).
  • Chris Paul Methmann (2010) ‘‘Climate Protection’ as Empty Signifier: A Discourse Theoretical Perspective on Climate Mainstreaming in World Politics’, Millennium, 39(2): 345-372 (28 sider).

Tidligere arbejde med International Politik Teori og/eller diskursanalyse en fordel, men ingen forudsætning.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Den skriftlige feedback finder sted ifm. den afsluttende eksamen.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Porteføjleeksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28