Social udviklings- og integrationspsykologi - Praksishold

Kursusindhold

Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Andreas Brøgger Jensen m.fl.

Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum.

1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Marie Lagoni). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde.

2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang.

3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst.

På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:

  • Konsulent-rollen med dens krydspres, positioner og interessenter
  • Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer og egenskaber?
  • Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
  • Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage uden at kompromittere vores ekspertrolle?
  • Hvornår er viden ”god nok” til at vi kan handle på den og hvordan navigerer vi risici forbundet med fortolkningen af psykologfaglig viden i mødet med den anden?
  • Hvordan forholder vi os til enten at være praktiker eller at være aktivist, når der i hjælpearbejdet altid er aktivisme?

 

Aktiv deltagelse:

  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
  • Deltagelse i undervisningens øvelser af forskellig art. Disse øvelser består af blandt andet samtale-tekniske øvelser, rollespil og mindre skriftlige øvelser i timerne.
  • At bidrage med mindst et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe.
Engelsk titel

Community Psychology - Practical training

Målbeskrivelse

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over, diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte, vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Praksishold

Den studerende kan ved afslutning af Praksisholdet:

  • Redegøre for udvalgte SUI-psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer med analyse af caseforløb /eksemplariske praktiske problemstillinger på grundlag af relevante teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder.
  • Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb/praktiske problemstillinger ud fra SUI-psykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og evalueringsmetoder.

 

Praksishold

300 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur.

Pensumlister  

Ikke relevant
ECTS
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
PRØVEFORM: Afsluttende skriftlig opgave, der med inddragelse af litteraturen reflekterer en i forhold til praksisholdet relevant problemstilling.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
OMFANG: Max 5 siders fri skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Total
  • 42