Antropologiske projekter og metode

Kursusindhold

Kurset er en indføring i antropologiens metoder, både kvalitative som deltagerobservation og interviews og kvantitative i form af spørgeskemaundersøgelse og statistik. Omdrejningspunktet er et tre ugers feltarbejde, som ligger i november. Op til feltet udarbejder projektgrupperne et projektdesign (synopsis), der sikrer feltarbejdets faglige forankring, herunder etiske hensyn og overholdelse af GDPR. Efter feltarbejdet arbejdes intenst med analyse og fortolkning af empirien fra feltarbejdet, og den empirinære, etnografiske skrivning øves igennem mange små individuelle opgaver.

Kurset udgøres af en række læringselementer, der fletter sig ind i hinanden, og som hver især understøtter kursets projektbaserede undervisning og de studerendes faglige udvikling:

  • Det professionelle gruppesamarbejde, herunder procesledelse, studieteknikker og konflikthåndtering
  • Idéudviklingsworkshops, der identificerer og udvikler relevante antropologiske feltarbejdsidéer, der kan oppebære et tre ugers dybdegående feltarbejde
  • Udvikling af projektdesign, der sikrer dyb faglig forankring igennem informerede analytiske, teoretiske og kontekstuelle tilvalg og fravalg; et klart forhold mellem teori og metode; en relevant problemstilling og analytisk, operationel problemformulering med dertilhørende hypotese og forskningsspørgsmål; korrekt brug og udførsel af metoderne; grundige overvejelser omkring etiske hensyn og moralske problemstillinger, samt positionering og adgang til felten, herunder indhentning og opbevaring af data ifølge GDPR-lovgivningen. Zotero anvendes til at organisere litteratur
  • Undervisning i kvalitative metoder, hvor de studerende lærer, øver og forholder sig kritisk til brugen af deltagerobservation, forskellige interviewformer, case-baserede og biografiske metoder samt introduceres til forskellige kreative teknikker og visuelle og auditive tilgange, samt brugen af Nvivo til kodning af materiale
  • Undervisning i kvantitative metode, analyse og formidling, hvor de studerende lærer, øver og forholder sig kritisk til det at opstille hypoteser, kausalmodel, stikprøvedesign, spørgeskema, indhentning af data igennem SurveyXact, udføre statistisk beskrivende analyse i SPSS, signifikanstests og fortolkning, samt formidling af statistikker
  • Feltarbejdet, der har til formål at træne de studerende i at indsamle et relevant, etnografisk materiale og åbne op for en praksisorienteret forståelse af epistemologiske betragtninger
  • Undervisning i analyse af empirisk materiale og skrivning af etnografisk tekst og formidling, så de studerende får øvelse i at fortolke og omsætte empiri til en sammenhængende analyse og fortælling, der siger noget antropologisk relevant om mennesker og den verden, vi lever i, herunder forholdee sig kritisk og reflekterede over sammenhængen mellem de brugte metoder og opnåede indsigter
  • Vejledning og feedback på portfolioopgaver: Hvert projektgruppe har tilknyttet en vejleder, som giver feedback på portfolioopgaver, godkender projektdesignet og sparrer med gruppen om metodiske, analytiske og teoretiske tilgange igennem hele forløbet
  • Peer feedback i form af en række små opgaver, hvor de studerende både individuelt og i grupper giver hinanden feedback på f.eks. problemformulering, indledende analyser og tekstuddrag.

Projektdesign for feltarbejdet (synopsis) skal godkendes af underviser, før tre-ugers feltarbejdet kan påbegyndes.

Indstilling til eksamen er afhængig af, at den studerende i løbet af semestret afleverer ovennævnte opgaver.

Kurset har et højt arbejdsniveau med forskellige tempi i løbet af semestret. Der er en større del litteratur indledningsvist, mens der under og efter feltarbejdet er fokus på arbejdet med metoder, analyse og fremskrivning af etnografi. Halvdelen af litteraturen på kurset er selvvalgt, og skal illustreres i arbejdet med synopsis og afsluttende opgave. Den anden halvdel af litteraturen tager udgangspunkt i de to grundbøger Antropologiske projekter og Introduktion til praktisk statistik, der suppleres med artikler, der kan downloades på www.kb.dk.

Det frarådes på det stærkeste at have studenterjobs og andre former for arbejde under selve feltarbejde i november, og som studerende bør man grundigt overveje i det hele taget, hvor stor en arbejdsbyrde uden for universitetet, man kan håndtere dette semester.

Engelsk titel

Anthropological projects and methods

Målbeskrivelse

Viden

  • Have grundlæggende kendskab til antropologiske metoder

 

 Færdigheder

  • Kunne anvende kvalitative og kvantitative metoder korrekt og reflektere over betydningen af de to metoderes forskellige epistemologiske afsæt for det genererede empiriske materiale
  • være i stand til at vurdere et projekts etiske aspekter
  • kunne afgrænse en antropologisk problemstilling i samarbejde med andre
  • kunne udforme en relevant og operationaliserbar problemformulering
  • kunne udarbejde et anvendeligt empirisk materiale i forbindelse med en feltøvelse på grundlag af en defineret problemstilling
  • kunne analysere det indsamlede materiale under inddragelse af relevant antropologisk teori
  • Kunne tage ansvar for en gruppedannelsesproces og generel procesledelse, herunder forpligtige sig i samarbejdet og demonstrere brug af effektive procesledelsesværktøjer  

 

Kompetencer

  • kunne reflektere kritisk over sammenhængen mellem de valgte metoder og de opnåede indsigter
  • kunne formidle projektets metode og analyse i en klart og velformuleret rapport. Den primpære målgruppe er universitetet men rapporten skal kunne læses og forstås af offentligheden
  • Kunne indgå i et fagligt samarbejde (med fagfæller) om at løse den valgte opgave og reflektere kritisk over arbejdsprocessen

Kurset er baseret på et obligatorisk gruppearbejde, der centrerer sig om en for kurset relevant problemstilling. Problemstillingen omsættes i et konkret projekt, der har afsat tre uger til via feltarbejde at generere etnografisk materiale. Problemstillingen skal godkendes af kursets undervisere. Der er fire til fem studerende i hver gruppe. Kursets undervisere inddeler de studerende i grupper efter at idéudviklingsworkshoppene er gennemført. Det sker ved, at hver studerende vælger tre prioriterede feltarbejdsidéer fra workshoppene. Det efterstræbes, at de studerende får opfyldt deres højest prioriterede feltarbejdsidéer.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, seminarer, workshops, øvelser, aflevering af portfolioopgaver, peer feedback, master class-feedback og vejledning. De studerende er selv ansvarlig for at organisere deres gruppe- og projektarbejde.

Forelæsninger er for hele årgangen. I seminarerne er årgangen opdelt i to hold. Til idéudviklingsworkshops og master class-feedback er årgangen opdelt i tre hold. Disse tre hold har hver især en vejleder tilknyttet.
I slutningen af august skal de studerende indmelde deres tematiske interesse, som afgør den indledningsvise opdeling på tre hold til idéudviklingsworkshoppene. Efter inddeling i grupper ud fra prioriterede feltarbejdsidéer, så vil holdopdelingen blive tilpasset. Som studerende kender man altså ikke sit faste hold (og dermed heller ikke konkrete undervisningstider resten af semestret) før starten af uge 38.
Kurset har fokus på metodiske problemstillinger og metoderelaterede øvelser i relation til antropologisk projektdesign, hvorfor tekstlæsning og -gennemgang fylder væsentligt mindre end på bacheloruddannelsens 1. år. For at gennemføre de enkelte projekter skal de studerende selvstændigt søge og forholde sig til litteratur af relevans for netop deres projekt. Herudover skal de organisere deres etnografiske materiale systematisk som et af flere led i den analytiske proces.

NB. liste opdateret 20.04.2021

  1. Bundgaard, H., H.O. Mogensen, & C. Rubow (2018) Antropologiske projekter. En grundbog. København: Samfundslitteratur (i kursusplanen APG).
  2. Clement, S. og J. H. Ingemann (2019) Introduktion til Praktisk Statistik Metodeserie for Social- og sundhedsvidenskaberne, Bind 4. Syddansk Universitets Forlag.
  3. Diverse artikler, der kan downloades fra www.kb.dk
  4. Selvvalgt litteratur, der udgør minimum 500 sider

 

Softwareprogrammerne Zotero, Nvivo, SurveyXact og SPSS anvendes i kurset. Zotero er freeware (zotero.org), Nvivo og SPSS downloades igennem Softwarebiblioteket. SurveyXact tilgås gennem KU’s Wayf-tjenester.

Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Løbende feedback i undervisningsforløbet. Feedback gives dels i form af kollektiv respons på indleverede portfolia, dels løbende som del af seminarundervisningen og som led i undervisningen i master classes.

Den afsluttende eksamen afrundes med en karakter. Der giver enten mundtlig eller skriftlig feedback på karakteren.

De studerende har en vejledningsgang før, under og efter feltarbejde. Herudover vejledes de studerende løbende på seminarene og i workshoppene.

ECTS
22,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave. Eksamen kan laves individuelt eller i en gruppe. Kurser er dog tilrettelagt efter at de studerende i udgangspunktet arbejder i grupper på 4-5 studerende.

Længde: Min. 25.920 anslag og max 31.680 anslag for individuel eksamen. Plus min. 4320 og max 5280 anslag pr. ekstra gruppemedlem. Max. gruppestørrelse er 5 studerende. Ved gruppeopgave skal den enkelte studerendes bidrag være tydeligt markeret i opgaven.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se måbeskrivelse.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 47
  • Forberedelse (anslået)
  • 180
  • Praktiske øvelser
  • 27
  • Øvelser
  • 50
  • Feltarbejde
  • 220
  • Seminar
  • 63
  • Vejledning
  • 6,5
  • Eksamen
  • 40
  • Total
  • 633,5