KA Kernefag: Kirke- og Teologihistorie: Dåbens historie med særlig fokus på reformationen og dansk tradition

Kursusindhold

Dette kursus undersøger dåben og dåbsritualets historie fra oldkirke over middelalder til reformation og herfra med særligt fokus på danske dåbsritualer og diskussioner af dåbens (teologiske) betydning i afhandlinger, prædikener, salmer og debatter. Hvordan udviklede dåben sig fra bekendelsesdåb til barnedåb, fra barnedåb til bekendelsesdåb igen – og er dåben overhovedet ’nødvendig til frelse’, som Den Augsburgske Bekendelses dåbsartikel (art. 9) oversættes med?

Kursets kildelæsning vil for oldkirkens vedkommende begynde med en undersøgelse af den nytestamentlige dåbsforståelse, dernæst studier af centrale dåbstekster i ur- og oldkirken, samt eksempler på dåbssyn og praksis i middelalderen. Fra reformationstiden læses skrifter, ritualer og salmer af Luther. Som perspektiv undersøges Zwinglis dåbssyn, samt udviklingen hos anabaptisterne. Diskussionen af dåben er på reformationstiden også en debat om sakramentet, hvorfor vi tillige skal læse om den schweiziske døberbevægelses historie og mere generelt om forståelse af sakramenterne. De augsburgske bekendelser (Confessio Augustana, Tetrapolitana og Fidei Ratio samt Melanchthons Apologi) undersøges med henblik på bestemmelse af dåbens indebyrd i protestantisk kontekst. Herefter forfølges primært et dansk spor med undersøgelser af danske dåbsritualer fra reformationen, prædikener over dåben fra 1500-tallet, 1600-tallets luthersk-ortodokse forståelse i lyset af Konkordieformel og -bog (1577/1580) samt den danske diskussion (præget af Calvins position) for og imod eksorcismens plads i dåbsritualet. 1700-tallets dåbssyn studeres i lyset af N. Balles såkaldte døbeformular af 1783, der leder frem mod en læsning af Grundtvig (Den christelige Børnelærdom samt salmer), Grundtvigs diskussion med samtidige teologer og påvirkningen fra Grundtvig i Peder Madsens endnu gældende danske dåbsritual af 1912 (og 1992). Til belysning af dåbssynets udvikling i de protestantiske kirkesamfund i nyere tid undersøges en række teologihistoriske tekster om dåben fra det 20. århundrede (Karl Barth, Regin Prenter, Johannes Horstmann). Til slut inddrages også en række aktuelle danske undersøgelser, dåbsforslag og diskuterende tekster fra den aktuelle debat.

Engelsk titel

Church History: The History and theology of the ritual of baptism with a special focus on Danish tradition

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen   

Fagets mål er, at den studerende opnår:

• alsidig og grundig viden om centrale tekster, temaer og teologiske diskussioner samt deres historiske og teologiske betydning og perspektiver,

• færdigheder i selvstændig og kritisk fremlæggelse og tolkning af kirkehistoriske kilder med perspektiverende inddragelse af relevante metodediskussioner og beherskelse af sekundærlitteraturen,

• færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling af et kirke- og teologihistorisk emne på højt fagligt niveau,

• kompetencer til at arbejde selvstændigt og kritisk med kirkens og teologiens historie,

• kompetencer til at anvende kirkehistorisk arbejde i både alment teologiske og relevante ikke-fagteologiske sammenhænge.

 

 

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene     Undervisninger består dels af forelæsninger, dels af samtaler om udvalgte tekster.

Holdundervisning

Foreløbig kursuslitteratur:

Bryan D. Spinks, “Early and Medieval Rituals and Theologies of Baptism” og sammes “Reformation and Modern Rituals and Theologies of Baptism: From Luther to Contemporary Practices” (2006)

Christian Thodberg, “Dåben og dåbsritualets historie” (2017)

Kilder læses fortrinsvist på originalsprog (deriblandt dansk).

Se studieordningen

Skriftlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • Total
  • 420