BA-7. semester: Kirke- og Teologihistorie 3, Hold A, B

Kursusindhold

 

 

Hold A: Teologiske klassikere (KH 3, område efter 1300)

Reading classical theological literature after 1300

 

Kursusbeskrivelse:

På kurset vil vi læse udvalgte teologiske klassikere fra senmiddelalderen frem til i dag.

 

Deltagerne vil få lejlighed til at læse centrale tekster af senmiddelalderlige teologiske tænkere (fx Marsilius af Padua, William af Ockham og Johannes Tauler), af teologer fra reformationstiden (Erasmus af Rotterdam, Martin Luther, Philipp Melanchthon og Johannes Calvin) samt af udvalgte teologer fra det 17. til det 20. årh.  (bl.a. Johann Arndt, Jesper Brochmand, Philipp Jakob Spener, Jean-Jacques Rousseau, N.F.S. Grundtvig, Adolf von Harnack og P.G. Lindhardt). Som kritisk vinkel på en udpræget eurocentrisk 'klassikerdefinition' vil vi endvidere arbejde med kristendom i globalt perspektiv. Teologisk antropologi, frelseslære og kirkesyn er tilbagevendende temaer i flere af de valgte tekster.

 

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner.

 

Litteratur:

Et udvalg af grundbøger anvendes, bl.a.:

  • Leif Grane, Kirken i den europæiske Middelalder, København 1999.
  • Martin Schwarz Lausten, Danmarks Kirkehistorie, Gyldendal 1983.
  • Bach-Nielsen og Schørring, Kirkens historie, bd, 2, Reitzels Forlag 2012.

 

 

Hold B: Hvad var bibelen? Skriftens brug og betydning (1300-1900)

What was the bible? The use and meaning of Scripture (1300-1900)

 

Kursusbeskrivelse:

Ifølge nogle kirkehistoriker falder kirkehistorien sammen med historien om bibelens fortolkning. Reformationens motto ”sola scriptura” kan godt ligge til grund for denne definition af kirkehistorie, ligesom teologiens oprindelse i 1900-tallet som tekstbaseret videnskab viser i samme retning. Men var det virkelig således, at bibelen altid stod urokkeligt i centrum og kirkehistorien viste sig at være et gentaget forsøg på at forstå og fortolke bibelen?

Kurset vil forsøge at nå frem til forskellige (og modstridende) svar fra senmiddelalderen, reformationstiden, rationalismens og oplysningens tid og fra den videnskabelige teologi i 1900-tallet. Blandt de tilbagevendende emner er: skriftens medier, bibelen og Guds ord, skriftens liturgiske og musikalske brug, læsning af skriften.

 

Litteratur:

  • Henning von Reventlow, History of Biblical Interpretation (4 bind), Leiden 2010-2011.
  • Sola Scriptura 1517-2017: Rekonstruktionen – Kritiken – Transformationen – Performanzen, udg. S. Alkier, Tübingen 2019.
  • Encyclopedia of the Bible and its Reception, til dato 17 bind, Berlin 2009ff.

 

 

Engelsk titel

Church History 3 - Group A, B

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Se studieordningen

Skriftlig
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Hold A:

Mundtlig

Kollektiv

Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Hold B:

Skriftlig

Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Skriftlig hjemmeopgave af 48 timers varighed. Omfang af 14.400-19.200 tegn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 94
  • Eksamensforberedelse
  • 12
  • Eksamen
  • 48
  • Total
  • 210