BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B (Årgang 2019)

Kursusindhold

Hold A

Prædikener fra senantikken til ca. 1300. Teologisk kommunikation i den tidlige kirkehistorie: former, indhold og publikum

I løbet af kurset vil deltagerne få lejlighed til at følge kirke- og teologihistorien gennem læsning af græske og latinske prædikener i oversættelse (af bl.a. kirkefædrene Origenes, Johannes Chrysostomos, Ambrosius af Milano, Augustin af Hippo, Caesarius af Arles, Romanos Melodos; af byzantinske, karolingiske og efterkarolingiske teologer, bl.a. Johannes af Damaskus, Hrabanus Maurus, Hildegard af Bingen, Bernhard af Clairvaux; samt af fremtrædende prædikanter fra genrens renæssance i det 13. årh. blandt franciskanerne, fx Bonaventura, og dominikanerne, ‘prædikenbrødrene’, fx Thomas Aquinas og Meister Eckhart).

Prædikengenren forstås bredt (liturgisk/ikke-liturgisk kontekst, akademisk/folkelig stil, bibelsk/dogmatisk/hagiografisk tematik) og main-stream kristendommens teologi perspektiveres ved læsning af ‘hæretiske’ prædikener (fx donatistisk orienterede) og kilder om lægprædikanter (fx Pierre Valdes, herunder problematikken vedr. prædiken på hhv. kirke- og folkesprog).

Gennem forelæsninger, fælles læsning af centrale tekster og individuelle fremlæggelser skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og tolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

 

Grundbøger: Rik van Nieuwenhove, An Introduction to Medieval Theology (Cambridge University Press 2016) og O.C. Edwards, A History of Preaching, Vol 1 (Abingdon Press 2004) – begge er tilgængelige on-line via Det Kongelige Bibliotek.

Desuden supplerende sekundærlitteratur, bl.a. fra Mary Cunningham (red.), Preacher and audience: studies in the early Christian and Byzantine homiletics (Brill 1998) og Antony Dupont m.fl. (red.), Preaching in the Patristic Era: Sermons, Preachers, and Audiences in the Latin West (Brill 2018).

 

Hold B

Bruden og Hendes Brudgom. Læsninger i Sermones super Cantica Canticorum.

Op gennem kirkehistorien danner Højsangens beskrivelse af mødet mellem brud og brudgom udgangspunkt for en lang række fremstillinger af menneskesjælens forening med Kristus og forholdet mellem Kristus og Kirken. Denne grundfigur står centralt i den kristne spiritualitets historie. Et ubestrideligt højdepunkt i denne lange fortolkningshistorie udgøres af Bernhard af Clairvaux (1090-1153) og hans Sermones super Cantica Canticorum. På kurset vil vi fokusere på udvalgte ”prædikener”: Vi analyserer, hvordan retoriske virkemidler, bibelske figurer og teologiske antagelser finder anvendelse i brudens møde med brudgommen.

Til baggrund for disse analyser gennemgås i kronologisk oversigt bibelfortolkningens historie under inddragelse af kilder fra bl.a. Origenes (185-254), Gregor af Nyssa (c. 335-395), Augustin (354-430), Cassian (c. 360-435), Benedikt af Nurcia (c. 480-547), Gregor den Store (c. 540-604). Ligeledes arbejder vi kronologisk med klosteret som et sted i middelalderens kulturrum, hvor en særlig teologisk vidensform produceres.       

Det er således målet for kurset at formidle indsigt i et centralt kirkehistorisk emne samt at skærpe forståelsen for nuancerne i det historiske materiale. Gennem introduktioner, fælles læsning af Bernhards tekster, individuelle præsentationer og lejlighedsvis gruppearbejde vil deltagerne opøve færdigheder i metodisk reflekteret tekstanalyse samt historisk og tematisk perspektivering. Den anerkendte Bernhardforsker prof. Wim Verbaal (https://research.flw.ugent.be/en/wim.verbaal) deltager også i kurset, idet vi læser én af hans artikler og diskuterer den med ham via Zoom.

 

Kurset er et portefølje-forløb, og vi vil arbejde systematisk med skriftlig fremstilling undervejs.

 

Sekundær litteratur er på dansk, engelsk og tysk. Kildetekster er fortrinsvist på latin med parallel-oversættelse til engelsk eller tysk. Originalteksten danner udgangspunkt for tekstgennemgange.

 

Det forudsættes, at det udleverede materiale forud for hver dobbelt lektion studeres grundigt. Kildeteksterne kan med fordel gennemlæses omhyggeligt flere gange. Det forventes, at den studerende kan parafrasere de læste tekster, og aktivt gennemtænker og formulerer spørgsmål og pointer under læsningen og bringer det med sig til undervisningen.

 

Sekundærlitteratur

Smalley, Beryl. The Study of the Bible in the Middle Ages (Oxford: 1964) s. 1-149.

[Findes i REX]

Leclercq, Jean. The love of learning and the desire for God a study of monastic culture (New York: 1982) s. 1-415. [Findes i REX]

Balling, Jakob. Kristendommen (København: 21996) 36-100; 120-193.

Verbaal, Wim. “Preaching the Dead from Their Graves: Bernard of Clairvaux’s Lament on His Brother Gerard.” Speculum Sermonis: Interdisciplinary Reflections on the Medieval Sermon. Vol. 1. (Belgien: 2004), s. 113–139. [Findes i Absalon]

 

Supplerende sekundærlitteratur

Bruun, Mette Birkedal. Parables: Bernard of Clairvauxs Mapping of Spiritual Topography (Leiden: 2007).

Bruun, Mette Birkedal. The Cambridge Companion to the Cistercian Order (Cambridge: 2012).

Engh, Line Cecilie. Gendered Identities in Bernard of Clairvaux’s Sermons on the Song of Songs:  Performing the Bride. (Belgien: 2015).

 

Vi læser uddrag af bl.a. følgende kilder:

Origenes, De principiis

Origenes, Commentarium in Canticum Canticorum

Gregor af Nyssa, In Canticum Canticorum Homilia

Augustin, De Doctrina Christiana

Cassian, Constitutiones

Benedikts af Nursia, Regula.

Gregor den Store, Commentarium in Canticum Canticorum

Bernhard af Clairvaux, Sermones super Cantica Canticorum

 

Metodeundervisning med Johannes

Kurset giver en introduktion til kildetekster, metodiske angrebsvinkler og aktuel forskning i kirkehistorie. Vi begynder med at analysere den tidlige kirkes historieskrivning, med udgangspunkt i Euseb, og bevæger os frem mod reformationstiden, 1700-tallet, kildekritikkens gennembrud i 1800-tallet og hermeneutikkens påvirkning af teologi og humanvidenskab i 1900-tallet. Både kildekritik og hermeneutik indbefatter såvel et metodisk som et filosofisk element og en applicering på feltet kirkehistorie. Et tilbagevendende spørgsmål i løbet af kurset er, hvad man som teolog har glæde af ved at analysere og nå et bedre kendskab til såvel kirkehistorieskrivningen som nye perspektiver på centrale perioder i kirken historie – i dette kursus først og fremmest reformationstiden og vækkelserne.

Engelsk titel

Church History 2

Uddannelse

Teologi

Studerende med studiestart i 2019 tilmeldes dette kursus

Studerende med studiestart i 2020 (som har bestået Græsk og Latin) tilmeldes "TTEA2KHBAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B (Årgang 2020)"

Målbeskrivelse

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen

  • Indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område og det dertil hørende kildemateriale.
  • Evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling.
  • Evne til at fortolke kilder på en metodisk reflekteret måde
  • Evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk.
  • Evne til metodisk reflekteret skriftlig formidling af kirkehistorisk viden.

 

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

Holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse og opøver i skriftlig kirkehistorisk fremstilling.

Holdundervisning

Bliver annonceret på Absalon inden semesterstart

Se studieordningen

Skriftlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
Portføljeeksamen - samlet omfang af 24.000-36.000 tegn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamen
  • 126
  • Total
  • 420