DAN; Medier: Tværmedialitet og mediehistorie

Kursusindhold

Tværmedialitet

Du får et indgående kendskab til og kompetencer i at anvende tværmediale teoretiseringer: fra tekstteori til digitale, transmediale æstetiske og kommunikative medier. Tværmedialitetsteorier giver mulighed for at arbejde med analyser af relationer mellem forskellige medier primært inden for fotografi, film, tv og digitale medier, men kan også anvendes i et historisk perspektiv. Kurserne prioriterer, at du opnår kendskab til, hvordan tværmedialiteten både er et vilkår for oplevelse af medier, et middel i strategisk mediekommunikation og en teoretisk metode til medieanalyser. 

Tværmedialitet er tilpasningen og genfortællingen af den samme historie i flere medier. Transmedialitet betegner den yderligere dimension i forholdet mellem tekster, at den enkelte tekst ”tilføjer noget unikt til den samlede narrative verden gennem narrative forlængelser” (Toft-Nielsen og Waade 2015: 61).

Tværmedialitet, fx i form af adaption, har været og stadig er en udbredt strategi, og selvom transmedialitet ikke udelukkende hører hjemme i den digitale mediekultur, har fænomenet vundet stor udbredelse i forbindelse med moderne
franchises.

 

På kurset undersøger vi tvær- og transmedialitet i et mediehistorisk perspektiv med fokus på populærkulturen. Hovedvægten ligger på nyere medietekster og -forhold, men kurset omfatter hele den moderne mediekulturs periode (fra ca. 1875 til i dag) og alle dens medier (trykte, audiovisuelle og digitale).

Vi skal bl.a. læse grundtekster om adaption (Hutcheon), mediekonvergens (Jenkins) og mediearkæologi (Elsaesser). Blandt de mediefænomener, vi skal beskæftige os med, er Sherlock Holmes, James Bond og Harry Potter.

Toft-Nielsen, Claus & Anne Marit Waade (2015), ”Harry Potter som transmedia storytelling – franchise, fantasy og fans”. I Lauridsen, Palle Schantz & Erik Svendsen Medieanalyse. København: Samfundslitteratur.

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Målbeskrivelse

Kursusspecifikke mål for KA-studerende
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • centrale medievidenskabelige metoder, herunder forskelle mellem kvalitative og kvantitative metoder
  • centrale dele af den empiriske medieforsknings begreber, teorier og metoder
  • de centrale metoders historiske, videnskabsteoretiske grundlag.


Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for den empiriske medieforskning på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for den empiriske medieforskning teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende kvantitative og kvalitative metoders analytiske værktøjer på relevant materiale.


Kompetencer i at:

  • fokusere på og perspektivere relevante medievidenskabelige metoder i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger inden for den empiriske medieforskning selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.
  • Anvende relevante metoder til at udforme og gennemføre empiriske medievidenskabelige undersøgelser
  • Analysere medievidenskabelige problemstillinger ud fra empirisk indsamlet data


Kursusspecifikke mål for BA-studerende

Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • centrale medievidenskabelige metoder, herunder forskelle mellem kvalitative og kvantitative metoder
  • centrale dele af den empiriske medieforsknings begreber, teorier og metoder


Færdigheder i at:

  • anvende medieforskningens videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til den givne problemstilling
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for den empiriske medieforskning
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.


Kompetencer i at:

  • Anvende relevante metoder til at udforme og gennemføre empiriske medievidenskabelige undersøgelser
  • arbejde selvstændigt med et emne.

 

Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

 

Alle studieordningerne findes her.

Holdundervisning

Skriftlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Portfolio
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • Total
  • 412,5