Urbane fødevaresystemer i et foranderligt klima

Kursusindhold

Urbaniseringen er en af de stærkeste globale mega-trends. Befolkningstilvækst, klimaforandringer og fortsat mindre dyrkbart land giver store udfordringer for vores fødevareproduktion og stiller os over for problemer i forhold til natur, miljø og fødevaresikkerhed, herunder også forsyningssikkerhed. Der er derfor et stort behov for nye, bæredygtige og mere ressourceeffektive dyrkningssystemer i det urbane miljø.

Kurset fokuserer på problemstillinger og bæredygtige løsninger i nutidens og fremtidens plante- og fødevareproduktion samt sidestrømme heraf i lokale, urbane og periurbane systemer. Der fokuseres på alt fra skovhaver, grøntsagsproduktion på byens tage, svampe dyrket i kaffegrums, krydderurteproduktion i hydroponiske bassiner, vertikale aeroponiske dyrkningssystemer og nye fødevarer fra alger til store anlæg/bedrifter, der genanvender affald og næringsstoffer fra spildevand og husholdningsaffald.

Kurset omfatter en teoretisk del (30%) og et eksperimentelt og projektorienteret forløb (70%). I den eksperimentelle del vil der både være mulighed for at arbejde med traditionelle dyrkningssystemer i en bymæssig kontekst (for eksempel byhaver), og nyere, mere teknologisk baserede dyrkningssystemer, såsom vertikal farming.

Kurset er tværfagligt organiseret og kan potentielt tiltrække studerende fra en lang række bacheloruddannelser: Naturressourcer, Geografi og geoinformatik, Biologi, Fødevarer og ernæring, Have- og parkingeniør, Skov- og landskabsingeniør, Landskabsarkitektur og Jordbrugsøkonomi.

Engelsk titel

Urban Food Systems in a Changing Climate

Målbeskrivelse

Det overordnede formål med kurset er, at de studerende skal arbejde teoretisk og eksperimentelt med nye, lokale, urbane og periurbane planteproduktionssystemer. Der fokuseres især på forbedring af planters produktivitet, ressourceudnyttelse, fødevarekvalitet og miljø- og klimaeffekter. De studerende vil opnå kendskab til den nyeste udvikling og innovation inden for fødevaresystemer og nye plantebaserede fødevarer (novel foods).

 

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:   

Viden

  • Beskrive betydningen af planters genetik, ernæring og fysiologi i relation til vækst, kvalitet og ressourceudnyttelse under forskellige kombinationer af ydre vækstfaktorer i urbane dyrkningssystemer.
  • Redegøre for principperne i planlægning og etablering af et fødevaresystem i det urbane miljø herunder mulige plantevalg.
  • Forklare bæredygtighedsbegrebet i relation til urbane og nye fødevaresystemer.
  • Beskrive problemstillinger relateret til national og global plante- og fødevareproduktion i det urbane miljø, samt mulige løsninger ved anvendelse af analysemetoder og nye teknologier.
  • Kende til de vigtigste formelle forhindringer og muligheder for etablering af urban farming systemer i Danmark.

 

 Færdigheder

  • Anvende bæredygtighedsbegrebet på forskellige urbane planteproduktionssystemer.
  • Vurdere plantevækstfaktorers betydning for kvalitet og ressourceudnyttelse i forskellige dyrkningssystemer.
  • Kunne foretage simple beregninger af udbytter og identificere afledte services af urban farming.
  • Vurdere anvendelsen af specifikke analysemetoder og eksperimentelle resultater i forhold til konkrete problemstillinger inden for urbane fødevaresystemer.
  • Strukturere, planlægge og gennemføre et problemorienteret projektforløb i en gruppe.
  • Tilegne sig videnskabelig viden gennem søgning i litteraturdatabase.

     

Kompetencer

  • Identificere og formidle problemstillinger relateret til ressourceudnyttelse, klima og miljø i den urbane plante- og fødevareproduktion, samt udvælge eksperimentelle tilgange til at adressere problemstillingerne.
  • Diskutere og reflektere over bæredygtighedsbegrebet i relation til urbane fødevaresystemer, herunder hvilke urbane produktionssystemer, der er bedst egnet i en given kontekst.
  • Opstille et bæredygtighedsregnskab over urban farming systemer i forhold til økonomi, natur og sociale forhold.
  • Reflektere over anvendelse af ny teknologi, samt nye produktionsformer og produkter.
  • Indsamle og analysere videnskabelig viden og integrere denne inden for rammerne af problembaseret projektarbejde. 
  • Formidle skriftligt, samt gennemføre og fremlægge et problemorienteret projekt herunder analysere og præsentere eksperimentelt data.

Undervisningsformerne inkluderer forelæsninger, teoretiske øvelser, projektarbejde, gruppearbejde og ekskursioner. Kurset foregår primært på Frederiksberg campus (teoretisk undervisning samt dyrkning af planter i for eksempel drivhus, vækstkammer eller vertikalt dyrkningssystem i projektarbejde). Der kan desuden inkluderes dyrkningsforsøg på forsøgsgård i Taastrup og ekskursioner til Skovskolens Skovhave i Nødebo samt virksomheder og samarbejdspartnere i København og omegn.

Videnskabelige artikler og udvalgte bogkapitler. Nærmere information på Absalon.

Det anbefales at have haft et kursus i grundlæggende plantebiologi eller plante-miljø interaktioner.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 60 min.
Gruppepræsentation af rapport og gruppevis eksaminering i kursets teoretiske emner.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 20
  • Forberedelse (anslået)
  • 30
  • Ekskursioner
  • 15
  • Projektarbejde
  • 130
  • Vejledning
  • 10
  • Eksamen
  • 1
  • Total
  • 206