De teknologisk innovative videnskaber

Kursusindhold

I dette kursus får den studerende et teoretisk og praktisk fundament til at kunne undervise i teknologiforståelse og innovationsprocesser i grundskolen med udgangspunkt i STEM-faglige problemstillinger.  En STEM-faglig problemstilling relaterer sig til, hvordan teknologiske løsninger udvikles og innoveres i samspillet mellem samfundsforhold og naturen. Det er fx udviklingen af det fremtidige smarte energisystem og miljø relevante emner.

Desuden introduceres de studerende til engineering og innovationsorienterede arbejds- og procesmodeller. Kurset omhandler også teknologisk forståelse og dannelse, samt kriterier for hvad der er en god STEM-problemstilling.

De studerende arbejder  med eksempler på STEM-faglige problemstillinger, bl.a. fra STEM-faglig frontforskning, som de inspireres til at  transformere til undervisning i grundskolen.

Kurset er opbygget som en blanding af plenumundervisning, flipped classroom, gruppearbejde og et studieprojekt over hele semesteret med et aktionslæringsforløb i egen praksis af ca. en måneds varighed. Projektarbejdet udføres i en studiegruppe. Der bliver arbejdet med følgende emneområder i relation til de teknologiske-innovative videnskaber:

  • Udvikling af autentiske STEM-faglige problemstillinger til undervisning
  • Anvendelse af STEM-faglig frontforskning
  • Engineering, design og innovationsmodeller og deres anvendelse
  • Problembaseret Læring (PBL)
  • Åbne og problemløsende undervisningsforløb
  • Inddragelse af andre STEM-aktører i grundskolens undervisning (Åben Skole)
  • Empiri og undersøgelsesmetoder
  • Teknologiforståelse og teknologisk dannelse
  • Kriterier for evaluering og evalueringsformer
  • Evaluering i projektprocesser (af eleverne og deres grupper/gruppearbejde i deres folkeskoleforløb

 

Studiegruppen vælger et emne og en problemstilling, som den gerne vil undersøge i relation til undervisningspraksis. Dette inkluderer udviklingen og afprøvningen af et selvvalgt undervisningsforløb. Projektarbejdet er problembaseret. Det betyder at studiegruppe selv opsøger den viden (teorier, metoder, teknikker, didaktikken), som analysen og løsningen af den pågældende problemstilling kræver. I forbindelse med studieproduktet skal der også udarbejdes en procesanalyse som bilag til studieproduktet.

Engelsk titel

The Technological Innovation Science

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning

Målbeskrivelse

Kompetencer

Det er målet, at den studerende gennem integration af fagfagligt, fagdidaktisk og undervisningspraktisk opnår:· 

  • STEM-faglig kompetence til at anvende engineering og innovation på autentiske STEM-faglige samfundsmæssige problemstillinger.
  • STEM-didaktisk kompetence til at kunne gøre engineering- og innovationsdimensionerne i grundskolens kompetenceområder operationelle for undervisning på baggrund af relevant forskning
  • Lærerfaglige kompetencer til at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle med disse praksisformer og måder at skabe viden på i egen undervisningspraksis.

 

Viden

  • opnå viden om STEM-faglig frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om forskellige tilgange til problembaseret læring med udgangspunkt i samspillet mellem teknologiske problemstillinger og en samfundsmæssig kontekst
  • opnå viden om innovationsmodeller og hvordan disse anvendes i autentiske STEM-faglige problemstillinger inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om og identificering af samspillet mellem teknologisk fagfaglige problemstillinger og anvendelse af relevante fagdidaktiske metoder i undervisningen inden for de teknologisk-innovative STEM-videnskaber

 

Færdigheder

  • kunne omdanne STEM-faglig frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet til en undervisningssituation
  • kunne udvælge og vurdere relevante teorier, metoder og modeller til løsning af den valgte indholdsdidaktiske problemstilling i en samfundsmæssig kontekst.
  • kunne designe, evaluere og udføre et specifikt undervisningsforløb, der retter sig mod at udvikle elevers undersøgelses-, modellerings-, kommunikations- og perspektiveringskompetencer.
  • kunne tilrettelægge og organisere innovativt arbejde

Kurset er opbygget som en blanding af plenumundervisning, flippet videoer, gruppearbejde og et studieprojekt over hele semesteret med et aktionslæringsforløb på tilknyttet grundskole af ca. en måneds varighed. Projektarbejdet udføres i en studiegruppe.

De studerende er fordelt i regionale studiegrupper som mødes på nærliggende professionshøjskole eller universitet.

I studiegrupen, der blandt andet skal øge læringsudbyttet og mindske risikoen for frafald, samarbejder man om at gennemfører kurset og dets studieprodukter.

Deraf vil aflevering af eksamensopgave og mundtligt forsvar som udgangspunkt også foregå i de regionale studiegrupper.

Dog har alle studerende ret til at gå til eksamen i andre gruppekonstellationer eller enkeltvis, hvis man ønsker det. Studerende, der ønsker at gå til eksamen i grupper, skal aflevere et fælles studieprodukt som eksamensgrundlag.

Den anvendte litteratur vil blive udvalgt i forbindelse med planlægningen af kursets undervisningsmoduler, og vil være angivet i den kursusplan, som udarbejdes og offentliggøres på kursets hjemmeside forud for hvert kursusudbud. Du skal regne med at der i alt vil være læseomfang svarende til ca 1200 normalsider.

Kurset er forbeholdt studerende på kandidatuddannelsen i STEM-undervisning.
Hvis der er overskydende pladser på kurset, kan kurset desuden tilmeldes som enkeltfag (selvbetalende efter-videreuddannelse).

Forelæsninger foregår på SDU i Odense. Derudover arbejder man i studiegrupper, hvor undervisningen og vejledningen foregår online og om muligt ved fysiske møder regionalt.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Løbende feedback i undervisningsforløbet, både kollektivt, gruppebaseret og individuelt på plenumdage eller skriftlige kommentarer. Feedback (mundtligt, skriftligt) af både til projektarbejdet gennem fagfaglig og procesvejleder. Peerfeedback i bl.a. opgaver og projektarbejde mellem plenumdage.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 min.
Mundtlig eksamen med valgfrihed for den enkelte studerende mellem individuel- og gruppeeksamen.

Mundtlig gruppeeksamen
Prøven foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af de studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 30 minutter (inklusiv votering og karaktergivning) samt 20 minutter ekstra pr. yderligere studerende udover den første. Dog kan gruppeprøven højst vare 2 timer.


Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. bekendtgørelse om censur og eksamen § 4, stk.2.



Mundtlig individuel eksamen
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter til votering og karaktergivning.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 167
  • Projektarbejde
  • 150
  • Seminar
  • 3
  • Vejledning
  • 11
  • Eksamensforberedelse
  • 37
  • Eksamen
  • 2
  • Total
  • 412