Socialret

Kursusindhold

Fagets hovedproblemstilling er den enkeltes ret til og mulighed for at leve sit liv på vilkår, der svarer til, hvad der er rimeligt og acceptabelt i et velfærdssamfund som det danske.

I den danske socialret indgår en række principper i en ny sammenhæng. Det gælder principper fra menneskeretten, forfatningsretten, diskrimineringsretten, forsikringsretten, aftaleretten. Faget er rettighedsbaseret og et grundlæggende sigte er at se den enkeltes rettigheder og pligt til selvforsørgelse i sammenhæng med udformningen af den overordnede velfærdsstruktur, der er indlejret i det danske samfund. Forståelsen for den retlige dynamik må ses i sammenhæng med feltets høje opmærksomhedsprofil i det politiske system.

Et vigtigt led er rettighedernes placering i en ikke national l sammenhæng. EU, EMK og de personrettede FN-konventioner (kvindekonventionen, børnekonventionen, handicapkonventionen og racediskriminationskonventionen) indgår i  faget som grundlag for forståelse og fortolkning af dansk ret. Disse retskilder danner således også rammen for forståelse af den danske socialretlige lovgivning. og fortolkningen af denne. 

Køn, alder (ung og gammel), etnicitet, handicap og socialt tilhørsforhold er tværgående retlige analyseelementer der bidrager til forståelse af disse gruppers sociale rettigheder, herunder børn og unges retsstilling i socialretten. Fattigdom i Danmark er en nyere dimension, hvor grundlovsbeskyttelsen er et vigtigt led. Digitalisering af sociale rettigheder(f.eks. repræsenteret gennem Udbetaling Danmark) har skabt  nye rettighedsproblemer, der udfordrer veletablerede sammenhænge.

Socialretten er et stort og voksende beskæftigelsesområde for juridiske kandidater.

Engelsk titel

Social Security Law and Social Welfare Law

Målbeskrivelse

Viden

  • Den studerende skal kunne redegøre for den socialretlige retskildestruktur, herunder den EU-retlige og menneskeretlige (herunder de personrettede FN-konventioners) betydning for socialretten.   
  • Den studerende skal kunne beskrive den sociale organisation og opgavestruktur. 
  • Den studerende skal kunne beskrive og redegøre for det sociale rettighedsfelt og forklare rettighedernes indbyrdes sammenhæng.
  • Den studerende skal kunne redegøre for de rettighedsstrukturer og værdier som er socialrettens grundlag og forklare de socialretlige problemstillingers sammenhæng hermed. 

 

Færdigheder

  • Den studerende skal kunne identificere relevante socialretlige problemstillinger og retlige argumenter og forklare disse ud fra forskellige fortolkningshensyn og grundlæggende værdier.
  • Den studerende skal kunne placere en konkret problemstilling i en socialretlig sammenhæng ud fra principper og værdier, der viser overblik og sammenhæng. 

   

Kompetencer

  •  Den studerende skal kunne sammenligne forskellige afgørelsesfora (Ankestyrelse, danske domstole, ECJ, EMD, Cedawprotokollen, børneprotokollen, handicapprotokollen etc.) og karakterisere disses fortolkningsstil mht. sociale rettigheders indhold og udstrækning. 
  •  Den studerende skal kunne analysere komplekse socialretlige problemstillinger, argumentere for forskellige resultater og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter, herunder digitaliseringens rettighedspåvirkning. 
  •  Den studerende skal kunne perspektivere en rettighedsudvikling i et dynamisk perspektiv mht. de socialretlige princippers vigtighed og tyngde samt  diagnosticere dette i sammenhæng med en mulig grundlæggende værdiforskydning.

Afgørelsessamlingens autentiske domme (danske, nordiske, EU, EMD m.v.) og internationale) og afgørelsesmateriale (Ankestyrelsen, nordiske nævn m.v.) danner udgangspunkt for den retlige indlæring og analyse af socialretten.. hvor den argumentative ret og fortolkningsstil spiller en vigtig rolle.

Kirsten Ketscher: Socialret, - principper, rettigheder, værdier 4. udgave, Karnov Group 2014

 

På fagets absalonside lægges flg. materialesamlinger

  • Socialretlig tekstsamling
  • Socialretlig afgørelsessamling
  • Socialretlig Regelsamling med EU-retskilder, konventioner, m.v. samt dansk lovgivning
  • Supplerende samling med  tekster, sager og retskilder.

Brug af fagets absalonside indgår som en integreret del af kurset. Alt materiale, materialesamlinger, meddelelser m.v. lægges ud på Absalon. Brug af fagets netsider er en integreret del af kurset. Undervisningen er i vidt omfang baseret på drøftelse af autentiske domme, afgørelser mv. Kurset forudsætter de studerendes aktive deltagelse i undervisningen.

Faget er ikke egnet til selvstudium.

Fagets absalonside: http:/​/​jura.ku.dk/​studerende/​kandidat/​fag/​socialret/​

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Ved hver lektion redgøres for lektionens forhold til et eller flere læremål. Bikuberne er struktureret efter læremålene.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min.
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 356,5
  • Seminar
  • 56
  • Total
  • 412,5