Vi lever i en tid med vedvarende debatter om, hvem der må eller bør ytre sig (eller ikke ytre sig) om hvad eller hvem og hvorfor. Det drejer sig ikke blot om en lang debat om kriminaliseringen af hadefulde ytringer, men f.eks. også om offentlige vidnesbyrd om personlige overgreb, om forskellige former for aktivisme (heckling, no platforming og cancel culture) og om retningslinjer for håndtering af ytringer, der opfattes som krænkende. Det drejer sig ikke blot om, hvad folk har ret til at ytre sig om, men også om en pligt til at sige fra eller råbe op. Det drejer sig ikke kun om, hvad vi har lov til, men også om idealer og forventninger om sensitivitet, omtanke, empati, solidaritet mv. Den offentlige debat om sagen er ofte polariserende og overfladisk. Der er brug for åbne, kritiske og akademisk velfunderede studier og overvejelser over det, man kan kalde ytringsetik. Formålet med kurset er at åbne et rum for sådanne studier af de etiske spørgsmål, der kommer på spil i feltet. Fokus vil ligge på ytringer i spændingsfeltet mellem minoritet og majoritet, og studerende er velkomne til at bruge de metoder og discipliner, som de kommer til kurset med. Det er f.eks. både muligt at lave en empirisk undersøgelse af dele af debatten og at lave en analyse af et centralt begreb eller en normativ problemstilling. Formålet er at understøtte udviklingen af akademiske bidrag, der kan kvalificere debatterne i feltet, og der er brug for bidrag for mange fag og discipliner.