Moderne Kultur: Kulturhistorie: forløb 2: Kollektiver og kunstnerfællesskaber

Kursusindhold

I de seneste år har vi set kunstnere danne blivende arbejdsfællesskaber indenfor performancekunst, billedkunst og skrift. De kalder sig kollektiver, kommuner, netværk, sværme eller platforme. De arbejder interdisciplinært eller aktivistisk, skaber nye miljøer og publiceringsstrategier for flere end sig selv. Kollektivitet kan læses som et opgør med den individuelle kunstnersignatur og et forsøg på at gentænke kunstens infrastrukturer. I en tid med stigende strukturel prekarisering af kunst- og kulturarbejderen (Kunst 2015, Lorey 2011) kan tilvalget af det uafhængige kollektivs fællesskab både forstås som strategi, modstand og nødvendighed. Kollektivisme udstiller og angriber uundgåeligt ”bredere sociale og økonomiske produktionsbetingelser” (Stimson og Sholette 2007), men kunstnerfællesskabets sociale og økonomiske bæredygtighed er usikker. Hvor nogle af de nye fællesskabers infrastrukturer tilsyneladende opløses med de kollektiver, der har skabt dem, er der andre som hærder, og får en blivende effekt (Spahr 2018). Men hvad sker der når kollektive arbejdsformer implementeres inden for rammerne af etablerede kunstinstitutioner? Kan kollektivet segmentere institutionen indefra? Og hvem tjener kollektivet? Kurset undersøger - gennem feministiske og post-marxistiske læsninger – både samtidens kollektiver og historiske kunstnerfællesskaber som potentielt socialt, økonomisk og æstetisk forandrende.

Kurset undersøger kollektive strategier i kulturhistorisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i cases i hhv. 1930erne og efter 2011. I den historiske avantgarde finder vi kunstnerfællesskaber, der opstår ud af mellemkrigstidens lavkonjunktur, massive arbejdsløshed og modstand mod en gryende fascisme. I dansk kontekst etableres kunstnersammenslutninger så som Corner, linien, Koloristerne, Høst og Forsøgsscenen, der etableres på tværs af kunstformer og politisk engagement. De forbinder sig til international surrealisme, agit-prop og nyrealisme.

Når vi efter de massive oprør i 2011 i Tunesien, Egypten, Libanon, Yemen, og i kølvandet af Occupy Wall Street ser en re-politisering og selvorganisering af kunsten, så er det med både en kritik af senkapitalismens globale ulighed, men også en synliggørelse af samtidens koloniale rationaler og systemiske racialisering – problemer der aktualiseres i 2020, når statuer væltes og BLM-bevægelsen kræver retfærdighed. Hvordan reformuleres fællesskab, økonomi og æstetik af danske kunstnere og kulturarbejdere i DANSEatelier, Blod Måne Søndag, We Like We, Maronnage, FCNN, The Union etc.? Og hvordan kan vi forstå deres slægtskab med kollektiver og aktivistiske bevægelser, både historisk og i et internationalt perspektiv?

 

Kursets ambition er både at skabe begrebslig og historisk viden om kollektive strategier, samt at træne de studerendes metodologiske kompetencer i at indsamle, analysere, sammenligne og historisere kulturelle artefakter fra kunstneres kollektive praksis. Vi vil beskæftige os med begreber som arbejde, prekarisering, omsorg, solidaritet, affektivt arbejde, infrastrukturel performance og produktionsæstetik. Vi skal læse tekster af bl.a. Sarah Ahmed, James Baldwin, Judith Butler, Den Usynlige Kommité, Silvia Federici, Bojana Kunst, Audre Lorde, Blake Stimson og Gregory Sholette, Kathi Weeks, Virginia Woolf.

Formålet med kurset er at give de studerende de nødvendige værktøjer til at bedrive selvstændig, dybdegående kontekstuel analyse af kulturhistoriske fænomener relateret til kursets emne. Kurset starter med at skabe en historisk ramme for at forstå kollektivisme i kunsten og introducerer desuden et metodisk referenceapparat, der kan sættes i spil i diskussioner om kursets emne. De efterfølgende kursusgange tager udgangspunkt i et par eksemplariske cases udvalgt af underviser, samt de studerendes analytiske arbejde med materialesamlinger, som de selv indhenter. De studerende opfordres til at skabe og dele materialesamlinger i grupper og metodisk udforske egne arbejdsfællesskaber parallelt med at de analyserer kollektivitet i kunsten. Således træner og reflekterer de studerende også organisering, strukturering og generøsitet i deres egen praksis som kulturarbejdere.

Engelsk titel

Cultural History: Part 2: Collectives and artists’ communities

Uddannelse

Moderne Kultur

To enhance learning, the course combines different modes of teaching and learning. It alternates between lectures with plenary discussions, student-led analytical work (both individual and in groups), and teacher- and student-driven peer feedback. Moreover, the preparation of the collections of source material in the second course offers students possibilities to try out and experiment with different approaches to contextual and comparative cultural analysis.

Introducerende læsning

Daugaard, Hasse, Schmidt, Tranholm: ”Kollektiv” i Peripeti 31, 2020, s. 6-20:

https://tidsskrift.dk/peripeti/issue/archive

 

Husk at man skal tilmelde sig både det her kursus og HMKK03624U, da de hører sammen.

Structure and language
The module Cultural History consists of two courses. The first part runs for four weeks. It builds a general foundation for the second course by introducing students to recent historiographical and methodological debates in the field of cultural history. The subsequent course focuses on a specific cultural historical topic and topic-specific methodologies.

The course will run in English to enable international students to participate and to provide non-native English speakers with an opportunity to develop their English language proficiency (including their professional domain-specific vocabulary) to prepare for common work tasks in today’s cultural sectors, such as international knowledge dissemination and collaboration. Candidates can choose whether to hand in their concluding exam project in Danish or in English.

Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
Censurform
Ekstern censur
Der er ekstern censur på Kulturhistorie på Moderne Kultur, tager man det som BA-tilvalg er det uden censur.
Kriterier for bedømmelse

In the historiographical course, students must complete one mandatory assignment. In the topic-based course, students are expected to work in groups to produce two mandatory collections of source material in preparation for the final exam.

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 40
  • Forberedelse (anslået)
  • 296
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420