Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Forløb 2a:Digital kulturpolitik

Kursusindhold

Digitale medier og digital kommunikation har ændret markant kulturelle produktions-, konsumerings- og distributionsformer. Platforme som Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat og Instagram er på forholdsvis kort tid blevet instrumentale i forhold til hvordan vi får adgang til kulturen og hvordan vi deltager i kulturelle begivenheder.  I dette kursus bliver der stillet skarpt på kulturpolitikkens rolle i den digitale tidsalder; hvad det er der kendetegner digitale kulturer og kommunikation og hvordan digitaliseringsprocesser og digitale kulturformer påvirker det kulturpolitiske felt.

Kurset vil derfor starte med en diskussion om global medie-, kommunikations-, og kulturpolitik og hvordan den relateres til de globale informations-, internet-, og kulturindustrier. Hvad er forskellen mellem medie, kommunikations og kulturpolitik og giver disse forskellige definitioner mening når det gælder digitale medier og digital kommunikation? Hvordan relateres Google’s privatlivspolitik til EU’s kultur- og audiovisuelle politik og dansk national lovgivning? Hvilke udfordringer medbringer globale tjenester som Netflix og YouTube, når det gælder nationale mediesektorer og hvordan spiller disse aktører sammen med klassiske kulturpolitiske tiltag som public service-medier? Denne del af kurset er fokuseret på en nærlæsning af vigtige medie- og kommunikationspolitiske dokumenter og hvordan disse relateres til nationale og globale medier.

Anden del af kurset fokuserer mere konkret på nogle af de prominente digitale tjenester og deres indflydelse på arkiver, museer og public service-institutioner, og deres brugere. Her bliver der både redegjort for optimistiske og emancipatoriske stemmer i forhold til digitale kulturer og kulturpolitikkens rolle heri, samt de kritiske synspunkter, der fokuserer på ’data mining’, kommercialisering, algoritmiske kulturer, big data, overvågning og ’digital labour’. Hvad er f.eks. udfordringerne, når statsanerkendte museer ’mødes’ på Facebook, Pinterest, YouTube, Instagram og Snapchat? Hvordan kan ”deltagelse” defineres ud fra de kommunikationsformer, som driver de kommercielle sociale medier? Hvad sker der med institutionel ekspertviden, når alle er eksperter på nettet? Hvad sker der i mødet mellem algoritmiske softwarekulturer og public service-konceptet? Hvordan er det digitale arkiv defineret og hvad er dets implikationer for det kulturpolitiske felt? Hvilken rolle spiller kunstig intelligens (AI) og ’machine learning’ i de digitale produktions- og konsumeringsmønstre og hvilke institutionelle strukturer og regulering påvirker den hurtige teknologiske udvikling?

Tredje del af kurset består af en workshop, hvor de studerende arbejder målrettet med de teorier, der er blevet introduceret på kurset, samt de metoder, der blev introduceret i modulets første kursus.

 

For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have fået godkendt 1 småopgave.

Engelsk titel

Cultural Policy

Uddannelse

Moderne Kultur og Kunsthistorie

Kurset sammenstår af underviserens forelæsninger, gruppearbejde, diskussioner og analyser af enkelte cases. Sidste del af kurset består af en workshop, hvor de studerende arbejder målrettet med de teorier, der er blevet introduceret på kurset, samt de metoder, der blev introduceret i modulets første kursus. Inden workshoppen afleverer de studerende en obligatorisk småopgave, som sammenstår af indledning, problemformulering, teoretisk og metodisk ramme for deres frie eksamensopgaver

De studerende vil læse udvalgte kapitler fra bogen Digital Cultural Politics (2020, Palgrave Macmillan) af Bjarki Valtysson. Desuden sammenstår litteratur af et kompendium og artikler fra internationale akademiske tidsskrifter.

Eksempel på litteratur:

Beer, David. 2009. ‘Power Through the Algorithm? Participatory Web Cultures and the Technological Unconscious’. New Media & Society, 11(6), pp. 985-1002.

Bourdieu, Pierre. 1993. ‘The Field of Cultural Production, or: The Economic World Reversed’. The Field of Cultural Production: Essays on Art and Literature. Randhal Johnson (ed.). Polity Press, Cambridge, pp. 29-73.

Fuchs, Christian. 2012. ‘Class and Exploitation on the Internet’. Digital Labour: The Internet as Playground and Factory. Trebor Scholz (ed.) New York & London: Routlegde, pp. 211-224.

Jodi Dean (2005) ’Communicative Capitalism: Circulation and the Foreclosure of Politics, International Journal of Cultural Politcs, 1,1, pp 51-74.

Ruppert, Evelyn, Isin, Engin, Bigo, Didier. 2017. “Data politics”. Big Data & Society, 1-7.

Van Dijck, José, Poell, Thomas, De Waal, Martijn. 2018. “The Platform Society as a Contested Concept”. The Platform Society: Public Values in a Connective World. Oxford University Press, Oxford, pp. 7-30.

Valtysson, Bjarki & Holdgaard, Nanna. 2019. ‘The Museum as a Charged Space: The Duality of Digital Museum Communication’. The Routledge Handbook of Museums, Media and Communication. Kirsten Drotner, Vince Dziekan, Ross Parry and Kim Christian Schrøder (eds.). Oxon & New York: Routledge, pp. 159-171

Zuboff, Shosana. 2015. Big Other: Surveillance Capitalism and the Prospects of an Information Civilization. Journal of Information Technology, 30, 75-89.

Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Cultural Policy – Theory, Method & Analysis, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Feminist Cultural Politics of Technology eller Samtidsikonoklasme: Hvorfor ødelægger vi (stadig) kunst?

Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 252