Litteraturvidenskab/Moderne kultur:Forskningsemne/Frit emne: Materiens litteraturhistorie – fra antikken til i dag

Kursusindhold

Kurset vil undersøge den materielle drejning (også kaldet: nymaterialisme, objekt-orienteret ontologi eller neovitalisme) i filosofi, teori og litteratur ved at følge materiens eller naturens litteraturhistorie fra den romerske digter Lukrets læredigt Om verdens natur, hvori det hævdes at alting, sjælen inklusive, er opbygget af atomer, til nutidige digtere som Juliana Spahr (Well, Then, There, Now) og Mei-Mei Berssenbrugge (Hello, the Roses), der undersøger poesiens mulighed for at fremskrive altings forbundethed. Vi skal studere dyrets betydning hos 1600-tallets store fabeldigter La Fontaine og hos filosoffer som Thomas Hobbes og Rousseau, der giver naturen en vigtig plads i den politiske tænkning. I 1700-tallet får den mekaniske naturforståelse en vitalistisk materialistisk forgrening, og vi skal således se på hvordan denne omsættes til en ny fysiologisk æstetik hos forfatteren og kunstkritikeren Denis Diderot. Herfra bevæger vi os op i 1800-tallet til en af den moderne environmentalismes forfædre: den amerikanske forfatter og digter Henry David Thoreau, hvis Walden, or Life in the Woods repræsenterer en af de tidligste beskrivelser af det bæredygtige ”enkle liv”. Vi skal desuden også læse nogle af Thoreaus naturdigte. Ursula le Guins The Word for World is Forest vil repræsentere det 20. århundrede. Den litteraturhistoriske undersøgelse slutter hos det 21. århundredes Mei-Mei Berssenbrugge, Juliana Spahr, Jane Bennet, Rosi Braidotti og Bruno Latour.

Engelsk titel

Research Topic: The literary History of Matter from Antiquity to our times

Uddannelse

Litteraturvidenskab

Kurset vil være baseret på aktiv undervisningsdeltagelse og vil have indlagt to opgave-workshops.

Følgende værker, som de studerende selv skal anskaffe, udgør kursets litteraturhistoriske grundstamme (flere af dem vil kun blive læst i uddrag). Det anbefales at man har læst/orienteret sig i alle værkerne inden kursusstart, idet det naturligvis er oplagt at læse dem kronologisk:

Lukrets: Om verdens natur

La Fontaine Fabler (d.o. 2002)

Jean Jacques Rousseau: Le discours sur l’origine et les fondements de l’inégalité parmi les hommes (1755; eng. oversættelse Discourse on the Origin and Basis of Inequality Among Men

Denis Diderot: D’Alemberts Drøm (1769; d.o. 2009)

Henry David Thoreau: Walden, or Life in the Woods (1854) og Poems of nature (1895), https://en.wikisource.org/wiki/Poems_of_Nature

Ursula le Guin: The Word for World is Forest (1976)

Juliana Spahr: Well, Then, There, Now (2011)

Mei-Mei Berssenbrugge: Hello, the Roses (2013)

 

Desuden vil uddrag fra bl.a. nedenstående teoretiske og filosofiske værker udgøre en vigtig del af kursets litteraturgrundlag. De fleste findes i digitale udgaver på Det Kgl Bibliotek, hvis ikke vil kopier være tilgængelige i Absalon:

Michel Serres: Naturpagten (d.o. 1993)

Bennett, Jane (2002). Thoreau's Nature: Ethics, Politics, and the Wild (2nd ed.). Lanham, Maryland: Rowman & Littlefiel

Derrida: Séminaire 1: La bête et le souverain, Volume 1, 2001-2002 (her skal vi læse analyserne af Hobbes og Rousseau) eng.o: The Beast and the Sovereign.

Grusin, Richard, ed. The Nonhuman Turn (2015)

New Materialisms: Ontology, Agency, and Politics. Edited by Diana Coole and Samantha Frost, (2010)

Bruno Latour: Vi har aldrig været moderne (1991, d.o. 2006)

Luc Ferry: Den nye økologiske orden (1990, d.o. 1994)

Hvis du skal skrive BA-projekt, kan du bruge dette kursus som inspiration. Du skal tilmelde dig BA-projekt forløbet samt eksamen, og samtidig kontakte Liselotte på studie_litvid@hum.ku.dk for at blive tilmeldt inspirationskurset.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Kollektiv og individuel feedback vil spille en central rolle i undervisning. Nogle gange vil der være tale om mundtlig peerfeedback i forbindelse med de små skriveøvelser, som vil blive indlagt i timerne, andre gange vil underviseren give enten kollektiv eller individuel feedback på oplæg, skriveøvelser og udkast til problemformuleringer. Der vil blive givet individuel skriftlig feedback ved den afsluttende eksamen.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet
Der kan være flere forskellige eksamensformer, alt efter hvilket studieelement / studieordning man skal aflægge eksamen efter
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Censurform
Ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 39
  • Forberedelse (anslået)
  • 297
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420