Kurset tager udgangspunkt i den postkoloniale/dekoloniale tradition, og den måde hvorpå denne har påvirket kønsstudier og formet grundlæggende dele af feministisk tænkning. Vi skal se på, hvilke kritikker de postkoloniale tænkere har rettet mod den traditionelle feminisme, og hvilke nye perspektiver og tænkemåde sådanne kritiker har betydet. Kurset sigter på at præsentere nedslagspunkter i feministisk antiracistisk tænkning og at vise deres påvirkningshistorie for køns- og queerforskningen. Især skal vi undersøge, hvordan sociale kategorier som køn, etnicitet, race, klasse og seksualitet kobles til hinanden gennem begreber som fx tripple oppression, intersektionalitet eller assemblage. Kursets tematiske spørgsmål vil bl.a. være: Hvordan kan man metodisk-analytisk koble køn og racialisering til hinanden? Hvilken betydning har den danske koloniale historie for den måde hvorpå, etniske og racialiserede undertrykkelsesmekanismer diskuteres i Danmark dag? Hvad er de mulige relationer mellem kønnede og seksuelle ligestillingspolitikker og vestlig kolonialistisk praksis? Udgør ”race” et i sig selv racistisk begreb, eller er det netop den ”raciale stilhed”, som betinger racialiserede hierarkier? Hvad indebærer det, når postkoloniale kønsforskere i stigende grad sætter fokus på hvidhed som kategori? Med udgangspunkt i konkrete analyser på udvalgt materiale skal vi se på, hvad postkoloniale feministiske begreber kan bidrage med i analyser af forskellige kulturprodukter som fx reklamer, film, litteratur, politiske diskurser og meget andet. Vi skal bl.a. læse: Angela Davis, bell hooks, Franz Fanon, Edward Said, Gayatry Spivak, Kimberly Crainshaw, Fatima El-Tayeb, Achille Mbembe, Anne McClintock, Sara Ahmed, Jaspir Puar og Alexaner Weheliye.