Kunsthistorie/Visuel kultur: Kunst og kulturforskning: Kunst som kontaktzone + Repræsentationer af sorthed i ældre dansk kunst

Kursusindhold

Kurset består af to separate moduler, der hver varer 7 uger.

Kurset er åbent for KA-studerende på 2019 ordningerne for Visuel kultur og Kunsthistorie (modulet Kunst- og kulturforskning) samt Moderne Kultur (modulet Kulturanalyse). Studerende på Visuel kultur og Kunsthistorie har en portfolio-opgave med mindre skriftlige opgaver, mens studerende fra Moderne Kultur har en fri skriftlig opgave.

Repræsentationer af sorthed i ældre dansk kunst

Da Danmark-Norge i slutningen af 1650’erne påbegyndte etableringen af forter og handelsstationer i Vestafrika (nutidens Ghana) blev grundlaget for de efterfølgende århundreders voldelige transatlantiske handel med slavegjorte afrikanere lagt.

På kurset vil vi undersøge, hvordan denne omfattende handelsaktivitet – det, der senere er blevet kendt som den såkaldte trekantshandel – har indvirket på repræsentationer af sorthed og sorte personer i dansk kunsthistorie.

Tre centrale spørgsmål, som vi kommer til at forholde os til, vil være:

1)       Hvad har den økonomiske cirkulation af kroppe, varer og vare-kroppe, som Danmarks rolle som transatlantisk kolonimagt førte med sig, betydet for fremkomsten af afrikanere og personer af afrikansk herkomst som motiver i dansk billedkunst?

2)       Hvilke stilistiske virkemidler er blevet taget i brug i kunstnernes arbejde med denne motivkreds?

3)       Hvordan forholder disse virkemidler sig mere overordnet til de skiftende repræsentationsmæssige paradigmer i dansk og europæisk kunst inden for den undersøgte periode?

“Black slavery enriched the country’s creative possibilities”. Sådan skriver Toni Morrison et sted i sin banebrydende essaysamling Playing in the Dark – Whiteness and the Literary Imagination, hvor hun forsøger at synliggøre den “diskursive afrikanisme”, hun opfatter som uhyre vigtig i US-amerikansk litteratur.

Selvom Morrisons undersøgelser retter sig mod den US-amerikanske litteraturkanon, vil Playing in the Dark være en central inspirationskilde for vores undersøgelser på kurset, da vi kommer til at arbejde ud fra en beslægtet tese om, at Danmarks involvering i transatlantisk slavehandel har “beriget” ikke blot den danske økonomi, men også nationens æstetetiske navigationsrum.

Inspireret af Morrison retter vi således vores fokus mod dansk billedkunst forstået bredt som kunst med betydelig tilknytning til Danmark – herunder værker af danske kunstnere, værker, der er skabt i Danmark eller på danske territorier, og værker, hvor danskere og/eller personer fra danske territoriale besiddelser skildres.

Med metodisk og teoretisk forankring i kunsthistoriske arkivstudier og med inspiration fra kunsthistoriske metodediskussioner vedrørende spørgsmål om racialisering, tingsliggørelse, sorthed, køn og (de-)kolonialitet vil vi zoome ind på et udvalg af disse værker, samtidig med at vi mere overordnet vil forsøge at forstå de repræsentationsmæssige diskurser, værkerne både optegner og muliggøres af.

Hvis ikke covid-19 forhindrer os, kommer vi undervejs til at besøge en række forskellige museer, slotte og samlinger, hvor vi både vil få mulighed for at møde værkerne i virkeligheden, og hvor vi samtidig også vil få lejlighed til at observere, diskutere og problematisere, hvordan værkerne formidles i forskellige institutionelle sammenhænge.

 

Kunst som kontaktzone

På samtidskunstscenen eksperimenteres der for tiden med en række nye kunstneriske og kuratoriske praksisser. I den senere tid er flere kunstinstitutioner eksempelvis begyndt at undersøge mulighederne for på den ene side at arbejde med procesorienterede, deltagerbaserede og socialt engagerede praksisser, ligesom de på den anden side forsøger at adressere forskellige – og ofte ganske fragmenterede – offentlighedsgrupper. Eksempler herpå tæller Oliver Resslers videopraksis, der med afsæt i længerevarende samarbejder med bl.a. aktivister, NGO’er og forskere sætter fokus på klima- og migrationspolitiske problemstillinger, såvel som den kritiske udstillings- og debatplatform CAMP, der har base i Trampolinhuset: Et medborgerhus for flygtninge, asylansøgere og andre medborgere beliggende i Nordvest-kvarteret i København. Projekter som disse finder ofte ikke alene sted i museernes og kunsthallernes konventionelle udstillingslokaler, men også uden for institutionerne i storbyernes offentlige rum, her forstået i bred forstand som omfattende et bredt spektrum af fysiske, diskursive og digitale sites. 

Vi skal på kurset se nærmere på, hvem samtidskunstprojekter som disse retter sig mod, og hvilke effekter de medfører. Formålet vil dels være at undersøge det udvidede spektrum af kunstneriske strategier, som der eksperimenteres med, herunder eksempelvis interventionskunst, street art og artivism. Dels vil det være at problematisere selve begrebet om offentlige rum, idet det ikke udgør en homogen størrelse, men derimod et heterogent felt af forskellige – og ofte modstridende – interesser, der konstant er til forhandling. Hvordan kunsten tager del i disse konfliktfyldte forhandlinger, på hvilke måder dens nye praksisformer indvirker på storbyernes offentlige rum og hvem der drager fordele heraf, vil derfor udgøre et centralt omdrejningspunkt for kursets diskussioner.

Konkret vil kurset bl.a. undersøge, hvordan kunstneriske og kuratoriske projekter på forskellig vis bidrager til at forhandle de uoverensstemmelser og konflikter, som opstår i forbindelse med pluraliseringen af samtidens migrationsprægede storbyrum. For eksempel i byer som, Berlin, London, Stockholm og København. Med afsæt i casestudies vil vi analysere og diskutere, hvordan kulturelt sammensatte offentlige rum fungerer som kontakt- og konfliktzoner, og vi vil se nærmere på, hvordan kunstneriske og kuratoriske projekter kan bidrage til at forhandle forskelligheder og til at skabe nye offentligheder qua kritiske og politiske praksisser.

Engelsk titel

Art and Culture Research: Art as Contact Zone + Representations of Blackness in Danish Historical Art

Uddannelse

Kunsthístorie og Visuel kultur

Med henblik på at styrke læringen vil kurset kombinere forskellige undervisnings- og læringsmetoder. Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger, diskussioner i plenum, analytisk arbejde (individuelt og i mindre grupper) samt underviser- og peerfeedback på en række mindre skriftlige opgaver. De stillede opgaver vil have karakter af skriveøvelser på 1-4 sider, som vil skulle udføres som et led i forberedelsen til visse kursusgange, og som vil have til formål at øge deltagernes forståelse af og kritiske refleksion over centrale teoretiske begreber samt styrke deres evner til at anvende dem i analyser af konkrete kunstprojekter. Kurset vil desuden inkludere filmvisning og en ekskursion.

Repræsentationer af sorthed i ældre dansk kunst

Der vil blive udarbejdet et kompendium til kurset med tekster af blandt andre Charmaine Nelson, Frantz Fanon, Krista Thompson, Saidiya Hartman og Toni Morrison.

Kunst som kontaktzone

Der vil blive fremstillet et kompendium til kurset som vil indeholde tekster af bl.a. Chantal Mouffe, Claire Bishop, Rosalyn Deutsche, Oliver Marchart, Irit Rogoff og Nora Sternfeld.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 279
  • Vejledning
  • 1
  • Eksamen
  • 84
  • Total
  • 420