HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920 og Dataanalyse som historisk metode

Kursusindhold

Få overblik på
Historie, KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020
Historie, KA-2015, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020

eller
Historie, KA-sidefag-2019, lektionskatalog efterår 2020 
Historie, KA-sidefag-2015, lektionskatalog efterår 2020



HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920 og Dataanalyse som historisk metode
Disse to kurser undervises helt integreret med det metodiske i centrum. Vi underviser i dataanalyse som historisk metode, så alle kan være med. De, som viser sig at være særligt data-interesserede, kan få lejlighed til at prøve kræfter med store datasæt og avancerede it-programmer fra forskningsprojektet Link-Lives (se Link-Lives.dk), men det er også muligt at bruge analysemetoderne helt simpelt til at strukturere en analyse af for eksempel 130 læserbreve i Højskolebladet eller 50 artikler i bladet Husmoderen.

Historisk fokuserer undervisningen på, hvordan mennesker har levet deres kropslige, økonomiske og sociale liv i 1800-tallets Danmark med vægt på økonomisk udvikling, indenrigspolitik og de enkelte menneskers og familiers handlemuligheder. Vi underviser ud fra to fokusfelter: sociale klasser og krop/sundhed.

Sociale klasser: Under enevælden var folk ved lov inddelt i rang og stand. Det blev afskaffet ved demokratiets indførelse og andre store samfundsændringer som urbanisering og industrialisering ændrede radikalt på samfundets sociale opdeling, men der var stadig forskel på folk. På kurset underviser vi i forskelle og ligheder mellem de gamle og de ny sociale klasser og ser på i hvilket omfang, der var social mobilitet. Vi ser på betydningen af køn, rigdom, afstamning, anseelse, erhverv, bopæl, smag, alder, meninger, uddannelse, magt osv., og læser nye og gamle teoretiske bud (Marx, Weber, Mosca, Pareto, Bourdieu, Clark, Scheidel, Piketty).

Krop og sundhed: I 1800-tallet ændrede betingelserne for det mest basale menneskelige sig med usædvanlig høj hastighed. Det gælder for eksempel barndommen, kønslivet, familien, sundheden, sygdommene, fødslerne, døden, maskuliniteten, femininiteten, maden, tryghedsorganiseringerne, risikoprofilerne. Vi arbejder på kurset med i hvor høj grad selve kroppene ændrede sig (højde, vægt, arbejdsevne, intelligens, frugtbarhed, sygelighed, sundhed, aldring, dødelighed). For at få forskellige bud på sammenhænge læser vi teorier om public health, biopolitik og om kroppens historicitet (Jackson, Foucault, Bourdieu, Butler, Fogel).

Vi har bygget kurset op, så vi begynder med det metodiske, samtidig med at hele holdet læser fælles grundbøger, der giver et vidensgrundlag, så man kan få gode ideer til sin egen opgave. Efter den første måned fortsætter metodeundervisningen, mens læsningen i stigende grad fokuseres individuelt om den kommende opgaves problemformulering. I løbet af metodeundervisningen udarbejdes af en poster, der analyserer noget af den kommende opgaves kildemateriale med dataanalyse-metoder. Metodeundervisningen afsluttes med en mundtlig eksamen i begyndelsen af november.

Fra begyndelsen af november koncentrerer undervisningen sig om opgaveskrivning med særlig vægt på, hvordan man laver en velfungerende forskningsdiskussion. Opgaverne skal ligge inden for kursets overskrift, men ellers er der meget vide rammer. Der kan både skrives mikrohistoriske opgaver og opgaver med en mere generaliserende syns­vinkel, og tidsperiode kan vælges kortere eller længere.

Eksempler på opgavers emnefelt inden for feltet sociale klasser kan være studenternes fremtid, vejen til at blive håndværksmester, folketingsmedlemmernes vej til at blive valgt, embedsmænd før og efter 1849, godsernes ejere, herskab og tjenestefolk, de riges og de fattiges børn, uddannelse, indkomst og bolig.

Eksempler på emnefelter inden for krop og sundhed kan være ulykker som dødsårsag, syfilis, uægte børn, seksualitet i og uden for ægteskab, børneantal i ægteskab, kolera, fødevareforsyningen under første verdenskrig, sygekasser, plejebørn, bortadoption af børn, fattige børns vækst under opfedningsophold, prostitueredes sundhed og dødelighed, sædelighedspolitiets arbejde.

Engelsk titel

HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920 og Dataanalyse som historisk metode

Uddannelse

Historie
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie [almen profil], 2019-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatdelen af sidefaget med 30 ECTS, der skal udgøres af fagelementerne:
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie [almen profil], 2015-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der skal udgøres af fagelementerne
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Holdundervisning / øvelser / ekskursioner / andet

Grundbøger på kurset er nedenstående. Oplysninger om den øvrige litteratur lægger vi i Absalon. Vi regner med, at I læser mindst to af de tre værker mærket med * og laver uploads om dem efter anvisninger i Absalon inden kurset begynder, så vi kan komme hurtigt fra start.

* Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov, 1800-1850. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 10, red. af Olaf Olsen (København, 1990 eller senere). Denne bog giver kendskab til det samfund, der var udgangspunktet for de store omvæltninger senere i perioden. Bemærk net-udgave kan læses på http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien.

* Lorenz Rerup: Tiden 1864-1914, (Gyldendals) Danmarks historie, Bd. 6 (København, Gyldendal, 1989) - den er fremragende og meget relevant for dette kursus, men kan være svær, fordi den er på et højt fagligt niveau.

* Søren Mørch: Den ny Danmarks historie 1880-1960. (Copenhagen: Gyldendal, 1982 eller senere). Giver en kort, fyndig og til tider provokerende gennemgang med stor vægt på emner af relevans for dette kursus. Findes på mange folkebiblioteker eller kan købes antikvarisk.

---

- Robert W. Fogel, Roderick Floud, Bernard Harris & Sok Chul Hong: The Changing Body: Health, Nutrition, and Human Development in the Western World since 1700. Cambridge: Cambridge University Press, 2011.
- Bodil K. Hansen: Familie- og arbejdsliv på landet, ca. 1870-1900, en undersøgelse af ægteskabsdannelse, familieforøgelse og arbejdsliv med særligt henblik på ændringerne i kvindernes arbejde. Auning: Landbohistorisk Selskab, 2006.
- M. Livi-Bacci: The Population of Europe. A History. Oxford: Blackwell Publishers, 2000.
- Asbjørn Romvig Thomsen: Lykkens smedje?  Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850. Landbohistorisk Selskab, 2011.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
30 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse

Tilvalg (undervisningskompetence til gymnasiet)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 112
  • Forberedelse (anslået)
  • 406
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • Total
  • 777