ÅU HIS 88. Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.

Kursusindhold

ÅU HIS 88. Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.
Den græske filosof Heraklit (540-480 f.Kr.), kaldte krig ‘alles fader og konge’. Siden da har adskillige tænkere givet deres bud på krigens plads i verden, medens generationer af historikere har forsøgt at kortlægge specifikke kriges årsager og følger. Vi kan læse om krig ud fra et praktisk, militært perspektiv (Sun Tzu, The Art of War [ca. 500 f.Kr.], Niccolò Machiavelli, The Art of War [1519-1520]); fra et teologisk-retsligt perspektiv (Augustin, The City of God [413-426/7], Hugo Grotius, On the Laws of War and Peace [1625]); fra et filosofisk perspektiv (Immanuel Kant, Perpetual Peace: A Philosophical Sketch/Zum ewigen Frieden. Ein philosophischer Entwurf [1755]); og fra et krigsteoretisk perspektiv (Carl von Clausewitz, On War/Vom Kriege [1832]).

Fra Thukydid (The Peloponnesian War, 431-404 f.Kr.) til de moderne fredsbevægelser har menneskehedens reaktion på krig rangeret fra fordømmelse af dens forekomst til retfærdiggørelse af dens nødvendighed: G.W.F. Hegel mente fx, at ‘krig bør ikke betragtes som et absolut onde’ … ‘under bestemte omstændigheder er magtanvendelse ikke kun passende men også nødvendig’ (Philosophy of Right/Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse in Werke, Bd. 7 [1970] § 92, 93). Denne tvetydighed er stadigvæk et herskende kendetegn ved vores holdning til krig og den måde, vi studerer den på: Vi foregiver, at vi står over for to fænomener, et ondartet og et godartet. Men hvis grundsynet er, at det drejer sig om ét fænomen, hvordan kan vi så opnå en bedre helhedsforståelse af fænomenets historiske betydning? Og når historiografien i århundreder har lagt vægt på våbenarter, slag og taktik – et fokus, der i dag betragtes som antikvarisk syssel -- hvordan kan vi så i en undervisningssammenhæng bringe emnets samfundsrelevans og aktualitet frem og samtidig formidle dets kompleksitet?

Det er disse to hovedspørgsmål, som kurset vil beskæftige sig med. De sigter imod en historisk analyse og forståelse at krig i den græsk-talende verden, 700-31 f.Kr., dvs. i det arkaiske og klassiske Grækenland samt i de hellenistiske imperier i Asien og Ægypten. Et udvalg af moderne værker vil, udover at give en oversigt over periodens historie, gøre deltagerne fortrolige med de væsentligste problemstillinger, medens inddragelse af kildemateriale vil give mulighed for selvstændige analyser og indsigt i de dertil knyttede metodiske udfordringer. To aspekter vil få særlig opmærksomhed: (1) krigens relation til begrebet ‘stat’ (og de dertil relaterede statsdannelsesprocesser) og (2) krigens relation til begrebet ‘marked’ (og den dertil relaterede økonomiske aktivitet). Ydermere vil en tværdisciplinær tilgang til emnet (via inddragelse af indsigter fra bl.a. sociologi og antropologi) introducere deltagerne til et begrebsapparat, som kan rumme og klart udtrykke fænomenets mangfoldighed. Ved fx at tale om ‘organiseret vold’ får vi mulighed for at behandle aktiviteter, der til trods for deres tætte relation til krig ikke indbefattes af den gængse forståelse af krig. Pirateri er en af dem.

Undervisningsformen vil være skiftevis forelæsninger (2 timers varighed) og seminarer (2 timers varighed). Ved seminarerne er det de studerendes mundtlige oplæg, som danner udgangspunkt for den efterfølgende debat/diskussion. Formålet er, (i) at formidle sin viden og sine reflektioner mundtligt, veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed; (ii) at diskutere rivaliserende fortolkninger af historiske problemstillinger; og (iii) at reflektere kritisk over historiske argumentationsformer og tolkningsrammer. Derfor vil der ved vurderingen af de studerendes mundtlige oplæg lægges vægt på både det faglige indhold og fremstillingsformen. Udover seminarerne skal de studerende aktivt deltage i organisering af en konference, som vil blive afholdt hen mod slutningen af kurset. Ved konferencen skal den enkelte studerende mundtligt præsentere et selvvalgt emne/problemstilling samt være ”respondent” til en anden præsentation, dvs. forberede og mundtligt fremlægge kommentarer til én af de øvrige konferencedeltageres præsentationer. Derfor er aktiv deltagelse en forudsætning.

Engelsk titel

ÅU HIS 88. Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.

Uddannelse

Historie
Område E: Mundtlig fremstilling og debat (HHIK03881E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Område E: mundtlig fremstilling og debat (HHIK13881E)
[Fagstudieordning. Kandidattilvalg i historie, 2019-ordningen]


Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat (HHIK03771E) [kun for studerende med sidefag i Historie - ikke muligt for ÅU-studerende]
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 2 (HHIB10221E) [kun for studerende med grundfag i Historie - ikke muligt for ÅU-studerende]
[Fagstudieordning. Bachelortilvalg i historie, 2019-ordningen]

Holdundervisning / forelæsninger / øvelser

- Hans van Wees: Greek Warfare: Myths and Realities. London, 2004.
- Angelos Chaniotis: War in the Hllenistic World. Oxford, 2005.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse

Enkeltfag aften/weekend

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Total
  • 388,5