Tværfagligt valgfag, emne 5: Holocaust i europæisk litteratur og kultur

Kursusindhold

Emne: Erindring af holocaust i litteratur og kultur efter 1945

 

Indhold: Vi analyserer centrale værker om holocaust - den nazistiske jødeforfølgelse- og udryddelse - fra 1945 til nu. Kurset vil have fokus på den såkaldte ”vidnelitteratur”, dvs. erindringsbaserede beretninger, men også fiktion (romaner og noveller) og film vil blive inddraget.

 

Vi vil se på, hvordan de traumatiske begivenheder repræsenteres sprogligt og endda viser sprogets grænser. På baggrund af relevant teori vil vi diskutere selve genren vidnesbyrdlitteratur og undersøge, hvad det indebærer for spørgsmålet om autenticitet, at værkerne altid befinder sig på grænsen mellem det subjektivt erfarede og det objektivt sandfærdige og derfor balancerer mellem upålidelighed og troværdighed. Nogle forskere har skelnet mellem Holywood-kitsch på den ene side og troværdige vidnesbyrd på den anden side, der er skrevet i et såkaldt ’post-Auschwitz sprog’ (I. Kertèsz) og undgår kitsch. Vi skal diskutere holocaust som individuel og kollektiv europæisk erindring/erfaring, og vi vil lægge op til at de studerende inddrager et komparativt element mellem mindst to forskellige sprogområders litteratur.

 

De vidnesbyrd vi har valgt, er de mest læste i verden og har formået at skildre det ubeskrivelige på en troværdig måde, der balancerer mellem etiske og æstetiske krav. Blandt de gennemgående temaer i værkerne er fx: sprog og kommunikation i kz-lejren; de sociale og moralske hierarkier; spørgsmålet om skyld. Både kvindelige og mandlige forfattere inddrages. Vi vil anvende relevante tekst- og filmanalytiske begreber, idet vi både analyserer teksternes sprog/stil og tematiske indhold. Som perspektivering vil vi også inddrage uddrag af centrale filosofiske essays (af fx G. Agamben, H. Arendt, Z.Bauman).

 

Følgende teorier inddrages på kurset:

 

  • genreteori (hvordan definere vidnesbyrdlitteraturen? Hvilken rolle spiller spørgsmålet om autenticitet vs. fiktion?)
  • receptionsteori (hvordan er et bestemt værk fx blevet modtaget og kanoniseret i de forskellige europæiske lande?)
  • kvinde og kønsteori (hvordan spiller køn ind i kz-erfaringen? hvordan adskiller den kvindelige kz-erfaring sig fra den mandlige?)
  • traumeteori (psykoanalytisk og litterær)
  • kulturel erindringsteori (hvordan bidrager vidnesbyrdene til national og transnational kulturel erindring? Er de nationale eller transnationale?)
Engelsk titel

Interdisciplinary Elective Subject, topic 5: Holocaust i europæisk litteratur og kultur

Målbeskrivelse
  • At læse forskellige Holocaust-vidnesbyrd og placere dem i den relevante kontekster (biografisk, historisk, geografisk)
  • At analysere Holocaust-vidnesbyrd med henblik på formelle og indholdsmæssige særtræk
  • At kunne definere vidnesbyrdgenren og anvende definitionen på udvalgte værker
  • At foretage en komparativ analyse af to eller flere værker fra europæisk litteratur vedr. Holocaust
  • At anvende relevante teoretiske begreber og tekstanalytiske metoder på udvalgte værker
  • At udvælge og indkredse en fokuseret problemstilling eller tematik
  • At udarbejde en fornuftig problemformulering og projektskitse med inddragelse af relevant teori under vejledning og med inddragelse af peerfeedback
  • At lave en mundtlig præsentation af afgrænset tematik indenfor det overordnede emne som forberedelse til udarbejdelsen af den afsluttende eksamensopgave

Fx Fællestimer (4) + Workshops med projektarbejde (2) pr. uge.
Tanken er at alle studerende læser de samme hovedværker (i oversættelse når værket ikke er på ens ’eget’ sprog) og derudover læser supplerende tekster på deres ’eget’ sprog. Sekundærlitteraturen fordeler sig både på tekster på dansk/engelsk og på italiensk/tysk/fransk.
Vi indleder med en teoretisk introduktion til vidnesbyrdlitteratur og til Holocaust (historisk kontekst), og vi læser dernæst ét værk ad gangen og arbejder med udvalgte tematikker. Workshops giver mulighed for sprogopdeling, hvor de studerende træner sprogfærdighed og arbejder med specifikke opgaver samt forbereder oplæg der skal holdes for resten af holdet.
En måned før kursets afslutning beslutter de studerende sig for emne og begynder at lave problemformulering. Vi vil give grundig feedback i den forberedende fase og da det er deres første større skriftlige opgave, vil vi også afsætte tid til at vejlede i selve opgaveskrivning for, at de kommer i gang i god tid og får skrevet opgaverne færdig til tiden. Vi vil sætte tid af til peer feedback omkring problemformuleringerne og som afsluttende mini-seminar skal de studerende præsentere deres emne for de andre på holdet.

Vi vil lægge op til at man foretager en sammenlignende analyse eller perspektivering, hvor man udover at analysere bestemte aspekter i et værk på ens eget sprog, inddrager mindst et af de andre læste værker eller film.

Primære værker:

Primo Levi: Hvis dette er et menneske (1947/1958),

Liana Millu: Smoke over Birkenau (1947)

Charlotte Delbo: Aucun de nous ne reviendra (1946/1966)

Ruth Klüger: Weiter leben. Eine Jugend (1992)

Evt. supplere med uddrag af Elie Wiesel: Natten (1956), Imre Kertèsz: Kaddish for et ufødt barn (1990) eller Jorge Semprùn: Le grand voyage (1963)

 

Film:

Roberto Benigni: La vita è bella

Steven Spielberg: Schindlers Liste (udvalgte afsnit)

 

Desuden udarbejdes en samling af teoretisk og kritisk sekundærlitteratur som elektronisk kompendium.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 325,5
  • Total
  • 409,5