Sprogvanskeligheder består af tre dele: Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser/dysfasi, afasi og praktik.

Dette anvendelsesfag drejer sig om børns og voksnes sproglige vanskeligheder. Det kan være børns vanskeligheder med at lære at bruge sproget (udviklingsmæssige forstyrrelser) eller voksnes tab af sproglige færdigheder efter en hjerneskade (afasi). Et centralt sigte med faget er at afhjælpe eller at kompensere for disse vanskeligheder. Til logopædien hører også anvendelsesfagene Stemme- og talevanskeligheder I og Talevanskeligheder II.