Den tredje sektor som social og politisk aktør

Kursusindhold

Stigende ulighed i indkomst og sundhed. Pandemi. Klimakrise. Flygtningestrømme. Ensomhedsepidemi. Globale udfordringer kombineret med pressede offentlige budgetter gør, at vi i stigende grad vender blikket mod den tredje sektor, når vi skal finde konkrete løsninger. Det gælder levering af traditionelt set offentlige serviceydelser, innovation på velfærdsområdet, inkludering af udsatte borgere og skabelse af sammenhængskraft. Der eksperimenteres med hybrider på tværs af sektorer, og den tredje sektor tilskrives en afgørende social og politisk rolle inden for alt fra kriminalpræventive indsatser til kultur og sundhed. Den tredje sektor udgør den brede vifte af aktører, der hverken tilhører den private eller den offentlige sektor. Men hvordan skal vi forstå og navigere i denne sektor, som tillægges så store potentialer?

Ambitionen med dette kursus er, at du som studerende får både teoretisk og praktisk forståelse for den tredje sektors rolle samt den tredje sektors indbyggede dilemmaer. På den baggrund kan du arbejde analytisk med den tredje sektor, men også få inspiration til selv at arbejde aktivt med innovative og socialt bæredygtige måder at tackle store samfundsudfordringer. Målet er, at du forlader kurset med modet til at starte det kooperativ eller den socialøkonomiske virksomhed, du ser der mangler for at løse nogle af tidens store udfordringer, og dermed skabe din egen socialt bæredygtige arbejdsplads og karriere. Udover at give 

inspiration til at skabe egne socialt bæredygtige jobs, vil kurset være relevant for dig, der ønsker at arbejde inden for den tredje sektor eller i de mange snitflader mellem den offentlige og den tredje sektor eller markedet og den tredje sektor.

Med udgangspunkt i praksiserfaringer fra den tredje sektor, stiller kurset skarpt på hvilke aktører, interesser og magtkampe, der udgør og definerer sektoren. Hvad er konsekvensen af hybriditeten på tværs af sektorerne? Hvad kan kooperativet, den socialøkonomiske virksomhed og NGO’en, som stat og marked ikke kan? Og omvendt, hvad er den tredje sektors begrænsninger ift. eksempelvis legitimitet og accountability?

Kurset vil være opbygget sådan, at første del af forløbet sikrer en grundlæggende teoretisk forståelse for kernebegreber, perspektiver og analysemodeller indenfor den tredje sektor. Eksempelvis skellet mellem et ontologisk/epistemologisk blik på sektoren, neoklassiske vs. historiske forklaringsmodeller på sektorens opbygning samt typologier for den tredje sektors mange forskellige roller. Herefter vil udbuddet kombinere praksisviden og teoretisk viden, idet de studerende vil møde repræsentanter fra de forskellige aktører i den tredje sektor - bl.a. den socialøkonomiske handelsgade Settlementet, kooperativet Analyse & Tal, Hempel Fonden og Verdens Skove. Hvert møde vil illustrere, hvordan aktørerne i den tredje sektor adskiller sig fra hinanden ift. løsningen af de store samfundsudfordringer samt de forskellige dilemmaer, der knytter sig til hver type aktør. Møderne foregår efter en fast skabelon og vil altid forankres solidt i teoretiske perspektiver fra kursets lektor.

Om kursets lektor

Marie Tygesen har siden sin kandidatgrad i Statskundskab på Københavns Universitet (2010) beskæftiget sig med frivillighed og den tredje sektor fra en række forskellige vinkler. Som konsulent og projektleder hos Kræftens Bekæmpelse har hun været ansvarlig for den strategiske udvikling af foreningens frivilligrekruttering og fastholdelse samt understøttelse af de lokale frivilligledere og frivilligkonsulenter. Efterfølgende har Marie som faglig leder af Den Kriminalpræventive Enhed hos Københavns Vestegns Politi arbejdet målrettet med inddragelse af civilsamfundet i forbindelse med kriminalpræventive indsatser - både gennem konkrete civilsamfundsprojekter og som underviser på Politiskolen. Senest har Marie som projektleder hos Fælleshaverne A/S opereret i spændingsfeltet mellem den private og den tredje sektor. Marie har tidligere fungeret som ekstern lektor ved Institut for Statskundskab med kurset “frivillighed i det offentlige”. 

Engelsk titel

The third sector and its social and political impact

Uddannelse

Bachelor: 7,5 ECTS

Kandidat: 7,5 ECTS

 

Bemærk: Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende.

Målbeskrivelse

Viden:

  • Definere den tredje sektor og skelne mellem ontologiske og epistemologiske definitioner af sektoren
  • Forstå den danske tredje sektors omfang, kompleksitet og historik
  • Forstå den tredje sektors sociale og politiske rolle i løsningen af de store samfundsudfordringer
  • Identificere den tredje sektors udfordringer, begrænsninger og dilemmaer
  • Identificere potentialer og udfordringer i samspillet mellem den tredje sektor og de øvrige sektorer.

 

Færdigheder:

  • Selvstændigt analysere både enkeltstående cases og den tredje sektor som helhed ud fra de præsenterede analysemodeller og teoretiske perspektiver.
  • Opstille kvalificerede bud på, hvordan sociale eller politiske udfordringer kan løses med udgangspunkt i udbuddets forskellige teorier, analysemodeller og eksempler på organiseringsformer.

 

Kompetencer:

  • Agere professionelt indenfor den tredje sektor eller i samspillet med sektoren
  • Identificere og implementere nye samarbejdsformer til løsningen af sociale problemstillinger
  • Eksperimentere selvstændigt med innovative organiseringsformer og løsningsmodeller inden for den tredje sektor.

Undervisningen vil variere mellem forelæsning og besøg fra den tredje sektors aktører og diskussion af deres case. Kurset vil derudover være præget af høj grad af aktiv deltagelse og studenterinddragelse. Som studerende vil du f.eks. forberede spørgsmål til cases på baggrund af kursets teori, bringe dine erfaringer fra både praksis og tidligere fag i spil samt indgå i forskellige øvelser.

Den tredje sektor - En grundlæggende forståelse

  • Salamon, L. M.,  Sokolowski, W. (2016) Beyond Nonprofits: Re-conceptualizing the Third Sector, Voluntas, 27, pp. 1515–1545
  • Defourny, J., Grønbjerg,, K., Meijs, L.,  Nyssens, M., Yamauchi, N. (2016) Voluntas Symposion: Comments on Salamon og Sokolowskis re-conceptualizing the Third Sector, Voluntas, 27, pp. 1546–1561
  • Macmillian, R. (2015) Starting from elsewhere: reimagining the third sector, the state and the market, People, Place and Policy, 2015, pp-103-109
  • Macmillian, R. (2012) ‘Distincion’ in the third sector, Third Sector Research Centre, Working paper, october 2012
  • Heinrich, F (2005) Studying civil society across the world: Exploring the Thorny issues of conceptualization and measurement, Journal of Civil Society 1(3), pp. 211-228

 

Fra Thisted Brugsforening til Send flere krydderier.

Den tredje sektors omfang og udvikling

  • Salamon, L. M., Sokolowski, W. (2018) The size and composition of the european third sector, In Enjolras Bernard, Salamon Lester M., Sivesind Karl Henrik, Zimmer Anette (eds.) The Third Sector as a Renewable Resource for Europe. Palgrave, Macmillan, pp. 49-94.
  • Hjære, M., Jørgensen, H.E.D., Sørensen, M. L. (2018) Tal om frivillighed i Danmark. Frivilligrapporten 2016-2018, Odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
  • Defourny, J., Pestoff, V. (2008) Towards a european conceptualization of the third sector in Defourny, J., Pestoff, V. (eds) Images and concepts of the third sector in europe, Emes: European Research Network, pp. 3-11
  • Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. (2019) Understanding Civic Engagement in the Scandinavian Context, In Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. Civic engagement in Scandinavia. Springer, pp. 1-33.
  • Salamon, L. M., Sokolowski, W., Haddock, M.A. (2017) Explaining Civil Society Development I: Preference and Sentiment Theories in Salamon, L.M. et.al. Explaining Civil Society Development - A Social Origins Approach, Johns Hopkins University Press, pp. 45-74
  • Salamon, L. M., Sokolowski, W., Haddock, M.A. (2017) Explaining Civil Society Development II: The Social Origins Theory  in Salamon, L.M. et.al. Explaining Civil Society Development - A Social Origins Approach, Johns Hopkins University Press, pp. 74-91
  • Boje, T.P., Ibsen, B., Fridberg, T., Habermann, U., Sokolowski, W., Salamon, L.M. (2017) Denmark: A Social Democratic Pattern with a Twist in Salamon, L.M. et.al. Explaining Civil Society Development - A Social Origins Approach, Johns Hopkins University Press, pp. 211 - 223

 

  • Unikke sociale og politiske aktører eller udemokratiske amatører?

    Den tredje sektors mange roller i løsningen af de store samfundsudfordringer

  • Sander, T. H., Putnam, R.D. (2010) Democracy's Past and Future: Still Bowling Alone? - The Post-9/11 Split. Journal of Democracy, 21 (1) pp. 9-16
  • Putnam, R. (1995) Bowling Alone, Journal of Democracy, 6, pp. 65-78
  • Murphy, J. (2010) the dark side in Taylor, R. Third sector research, Springer, pp. 253 - 268
  • Reich, R. (2018) Just Giving: Why Philanthropy Is Failing Democracy and How It Can Do Better, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, pp. 135 - 167
  • Salamon, L. M. (1987). Of Market Failure, Voluntary Failure, and Third-Party Government: Toward a Theory of Government-Nonprofit Relations in the Modern Welfare State. Nonprofit and Voluntary Sector Quarterly, 16, pp. 29-49.

 

Hybriditet I: Velfærdsmiks eller ansvarsfralæggelse?

Den tredje sektor og velfærdsstaten

  • Pestoff, V. (2014) Hybridity, Co-production,and Third Sector Social Services in Europe, American Behavioral Scientist, 58 (11), pp. 1412–1424
  • La Cour, A. (2016) In Search of the Relevant Other – Collaborative Governance in Denmark, Scandinavian Journal of Public Administration, 20(3), pp. 55-75
  • Tortzen, A. (2016), Samskabelse i kommunale rammer, Roskilde universitet (PhD), pp. 188-216
  • Von Essen, J. (et al) (2019) The ambiguities of volunteering in Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. Civic engagement in Scandinavia. Springer, pp. 175-198

 

Hybriditet II: Partnerskaber og filantropikapitalisme.

Den tredje sektor og markedet

  • Ditlev-Simonsen, C.D. (2017) Beyond sponsorship - exploring the impact of cooperation between corporations and NGOs. Int J Corporate Soc Responsibility 2 (6)
  • Rasche, A., Morsing, M., Moon, J. (2017) The changing role of business in the global society: CSR and beyond in Rasche, A. et al. Corporate Social Responsibility: Strategy, Communication and Governance, Cambridge University Press, Chapter 1
  • Menascé, David (2016) NGO-Business Partnerships: a Win-Win Model, Field Actions Science Reports [Online], Special Issue 14 | 2016, Online since 15 April 2016, connection on 09 January 2020. URL: http://journals.openedition.org/factsreports/4104
  • Gainer, B. (2010): Corporate social responsibility in Taylor, R., Third sector research, Springer, pp. 187 - 201
  • Bishop, M. (2010): Philanthrocapitalism: How Giving Can Save the World, Bloomsbury Press, pp. 1 - 13
  • Boesen, Birgitte (2018) Fonde i bevægelse - fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører DJØF, pp. 11 - 19

 

Den frivillige organisation - strategi, ledelse og organiseringsformer

  • Jeffrey L. Brudney (2005) Designing and Managing Volunteer Programs in Herman, R.D. et al. The Jossey-Bass Handbook of Nonprofit Leadership and Management, Second Edition, pp. 310-344
  • V. Kasturi Rangan (2004) Lofty missions - down to earth plans, In Harvard Business Review (march 2004)
  • Ibsen, B., Henriksen, L.S., Selle, P., Strømsnes, K., Svedberg, L. (2019) The Scandinavian Organizational Landscape: Extensive and Different in Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. Civic engagement in Scandinavia. Springer, pp. 33 - 67
  • la Cour, A. (2019): The Management Quest for Authentic Relationships in Voluntary Social Care, Journal of Civil Society, 15 (1), pp. 1 - 17
  • Fehsenfeld, M., Levinsen, K. (2019) Taking Care of the Refugees: Exploring Advocacy and Cross-sector Collaboration in Service Provision for Refugees, Voluntas 30, 422–435

 

Frivillighedens DNA - er frivillige mere menneskelige end professionelle?

  • Villadsen, K. (2009) The human touch - Voluntary organizations as rescuers of social policy? in Public Management Review 11 (2), pp. 217–234
  • Bonnesen, L. (2018) Social Inequalities in Youth Volunteerism: A Life-Track Perspective on Danish Youths, Voluntas, 29 (1), pp. 160–173
  • Qvist, H.P. (2019) Trends in volunteering In Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. Civic engagement in Scandinavia. Springer pp. 67-94
  • Eimhjellen, Ivar (2019) New Forms of Civic Engagement. Implications of Social Media on Civic Engagement and Organization in Scandinavia In Henriksen, L.S., Strømsnes, K., Svedberg, L. Civic engagement in Scandinavia. Springer, pp. 135-152

Den Socialøkonomiske virksomhed - mirakelkur eller kapitalistisk triumf?

  • Defourny, J. (Ed.), Hulgård, L. (Ed.), Pestoff, V. (Ed.) (2014) Social Enterprise and the Third Sector. London: Routledge, pp. 1 - 13
  • Barfod, L., Foldschack, K. (2015) Socialøkonomiske virksomheder – en håndbog, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, pp. 10 - 19
  • Defourny, J., Nyssens, M. (2017) Fundamentals for an International Typology of Social Enterprise Models, Voluntas 28, pp. 2469–2497
  • Hulgård, L., Chodorkoff, L. (2019) Social enterprises and their ecosystems in Europe. Updated country report: Denmark,  European Commission, Luxembourg: Publications Office of the European Union.

 

Kooperativet - Det usynlige erhvervsdemokrati

  • Poutsma, E. and Ligthart, P.E. (2017) Sharing in the Company: Determinants, Processes and Outcomes of Employee Participation, Emerald Publishing Limited, pp. 1 - 4
  • Alle fra analyse og tal f.m.b.a. (2019): Kronik: Erhvervsdemokratiet er fortsat usynligt, Berlingske Tidende, 29. Okt. 2019
  • Blasi, J.R., Freeman, R.B. and Kruse, D.L. (2013) The citizen's share: Putting ownership back into democracy, Yale University Press, pp. 195 - 224
  • Kruse, D. (2016
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)

Mulighed for skriftlig feedback som supplement til eksamenskarakter.

 

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
3-dages bunden skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28