Diplomati i frontlinjen – et forskningsseminar om fremtidens udetjeneste

Kursusindhold

Vil du være med til at gennemføre et forskningsprojekt fra start til slut? Synes du, at det kunne være interessant at præsentere dine forskningsresultater for udenrigsministeriets ledelse? Drømmer du om at få din helt egen forskning publiceret? Så er dette forskningsseminar om Danmarks udetjeneste måske noget for dig.

 

Over fire måneder deltager du i alle faser af et kollektivt forskningsprojekt. Du afsøger litteraturen på et forskningsområde. Du specificerer en problemstilling. Du udarbejder et forskningsdesign. Du planlægger og gennemfører dataindsamlingen. Du koordinerer og udveksler data med dine forskningskollegaer. Du udarbejder en analyse og afrapporterer dine resultater. Du kommunikerer din forskning til aftagerne og skriver en videnskabelig artikel til et tidsskrift.

 

Baggrund

Udenrigsministeriet arbejder i meget komplekse omgivelser. Det gælder de internationale omgivelser, hvor Danmark i disse år udfordres hele vejen rundt – Arktis, Klimaet, Ruslands ekspansionisme, Trumps America First tilgang, Kinas globale tilstedeværelse, Brexit, Migration, terror og meget andet. Det gælder også de nationale omgivelser, hvor erhvervslivet, den øvrige centraladministration, Folketinget, byerne og kommunerne, og det udenlandske diplomatiske korps i København efterspørger samarbejde med det danske diplomati, og i øvrigt har helt egne internationale ambitioner. I dette krydspres mellem det internationale og det nationale udvikles udenrigstjenestens organisation løbende. Det gælder også den danske repræsentationsstruktur. De danske ambassader, generalkonsulater, permanente repræsentationer og innovationscentrene varetager en række kerneopgaver, men de tilpasser sig også meget specifikke lokale kontekster.

 

Formål

Formålet med dette kollektive forskningsprojekt er tredelt. For det første har projektet en beskrivende ambition. Det vil kortlægge nogle udvalgte dimensioner af den diplomatiske praksis i frontlinjen ude på de diplomatiske repræsentationer. For det andet har projektet en forklarende ambition. Det vil forsøge at identificere de faktorer, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor den diplomatiske praksis har udviklet sig som den har. Endelige, for det tredje, har projektet et evaluerende og perspektiverende dimension. Det vil forsøge at stille skarpt på nogle af styrkerne og svaghederne i den diplomatiske praksis, og i forlængelse heraf fremlægge konkrete forslag til løsninger.

 

Forskningsseminaret er opbygget i fire faser:

 

Fase 1 (september): Består af en relativ intensiv introduktion til alle dele af udenrigstjenestens repræsentationsstruktur (8 x to konfrontationstimer). Denne del består af grundbogsbaseret undervisning og varetages med dobbeltunderviserdækning: den kursusansvarlige (professor Martin Marcussen) og en diplomat fra udenrigstjenesten. Forskerens opgave er primært at introducere til relevant teori i relation til organisationsforandring og småstatsdiplomati. Diplomatens opgave er at introducere til den diplomatiske praksis.

 

Session 1: Hvem er frontlinjediplomaten og hvordan studerer vi frontlinjediplomati?

Session 2: Ambassaderne og repræsentationsstrukturen

Session 3: Økonomisk diplomati ambassader

Session 4: Udviklingsambassader

Session 5: Borgerserviceambassader

Session 6: Krisestyring i felten

Session 7: Den permanente repræsentation

Session 8: Diplomatisk tiltrækningskraft

 

Fase 2: (første uge i oktober): Kursusdeltagerne opdeles i forskningsgrupper à tre studerende. Hver forskningsgruppe har særlig fokus på et udvalgt tema. Alle forskningsgrupperne producerer en forskningsplan for empiriindsamlingen. Disse forskningsplaner gennemgås i forbindelse med et heldagsseminar. Se nedenfor fsva. eksempler på temaer, der kan indgå i opgavekataloget:

 

  1. Ledelse på ambassaden
  2. Samtænkning og koordination
  3. Uddannelse og forberedelse til udetjeneste
  4. Medfølgende ægtefæller og børn
  5. Indtjeningsmål
  6. Sikkerhed og hardship
  7. Relation mellem lokalt ansatte og udsendte
  8. Krisestyring og beredskab

 

Fase 3 (anden halvdel af oktober samt første halvdel af november): Forskningsgrupperne arbejder selvstændigt med deres forskningsprojekter. Nogle grupper vil få behov for at tage på feltstudier i nabolandene. Disse grupper får stillet et begrænset beløb til rådighed til delvis dækning af deres rejse og opholdsudgifter. Der organiseres ugentlige klyngemøder, hvor grupperne fremlægger deres udfordringer og resultater. Til nogle af disse klyngemøder inviteres udefrakommende ekspertise i form af diplomatiske fagspecialister, der skal sparre med de studerende. Forskningsgrupperne udveksler data.

 

Fase 4 (anden halvdel af november og første halvdel af december): de studerende udarbejder deres første analyse og afslutter med endnu et heldagsseminar, hvor projektudkast fremlægges enkeltvis. Det er de endelige projekter (frie opgaver), der karakterbedømmes. Der brainstormes på inspirationskatalog til udenrigstjenesten. Inspirationskataloget præsenteres i Udenrigsministeriet for et medlem af udenrigsministeriets direktion. I forlængelse heraf udarbejdes udkast til videnskabelige artikler. Deadline for endelige manuskripter til videnskabelig artikel er 1. februar 2021. De udvalgte artikler offentliggøres i tidsskriftet Økonomi & Politik den første uge i april 2021

Engelsk titel

Frontline Diplomacy – A Research Seminar on the Future Foreign Service

Uddannelse

BEMÆRK:

 

!! Undervisningsformen vil være blended !! 

 

Bachelorkursus (2017-studieordning): 15 ECTS

Kandidatkursus: 15 ECTS

Målbeskrivelse

Viden:

 

Deltagere får et teoretisk indblik i studiet af frontlinjemedarbejdere i den offentlig sektor, ledelse og styring og småstatsdiplomatiet.

 

Deltagere får dyb indsigt i alle aspekter af den diplomatiske praksis i den danske udetjeneste.

 

Færdigheder:

 

Deltagere får i praksis afprøvet at udvikle et forskningsspørgsmål, udfolde relevant teori, operationalisere et begrebsapparat, designe et forskningsprojekt, reflektere over forskningsfinansiering, udføre selvstændig dataindsamling, udarbejde egen analyse, afrapportere forskningsresultater samt videreformilde forskningsanbefalinger.

 

Kompetencer:

 

Deltagere får evne til at samarbejde i såvel forskningsteams som forskningsgrupper.

Forskningsseminaret er opbygget i fire faser: Se kursusindhold.

Martin Marcussen (2017), Diplomati fra bar bund. Hverdagens diplomati på de danske ambassader, København: DJØF-Forlag, 328 sider.

 

Martin Marcussen og Svend Roed Nielsen (2019), På Mission i Danmark. Diplomatisk tiltrækningskraft til debat, København: DJØF-Forlag, 333 sider.

 

Hertil kommer litteratur, den studerende selv indhenter i forbindelse med udarbejdelse af forskningsprojektet.

Der kan maksimalt optages 25 studerende på holdet.

Det forventes, at tilmeldte er i besiddelse af en særlig viden om udenrigstjenesten og det praktiske diplomati. Det kan være en viden, der er oparbejdet i forbindelse med et gennemført praktikophold på en ambassade eller lignende, eller i forbindelse med et relevant studiejob i udenrigstjenesten.

Det forventes endvidere, at kursusdeltagerne har en evne og en vilje til at arbejde målrettet sammen med andre studerende, har en stærk interesse for anvendt forskning, gode skrivekompetencer og en vilje til at kommunikere med aftagere.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

I første fase af kurset modtages almindelig holdundervisning, hvori der indgår diskussion. I de øvrige faser udvikles forskningsdesign, indsamles data og udarbejdes analyse i tæt dialog med underviserne og de øvrige studerende. Delresultaterne (udkast til frie opgaver) fremlægger forskningsgrupperne på holdet og modtager i den forbindelse feedback. Der gives desuden vejledning til udarbejdelse af videnskabelig artikel.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Total
  • 56