Kultur og Politik – udforskning af kulturens politologiske og filosofiske base

Kursusindhold

”Then what are we fighting for?” skulle Winston Churchill have råbt til sine rådgivere, da de under Anden Verdenskrig foreslog, at man sparede på landets museer og biblioteker for at finansiere krigsindsatsen. Churchill mente, at den frie verdens kamp mod nazismen netop handlede om de værdier, som bibliotekerne og museerne var en manifestation af.

 

Kulturpolitikken i de nordiske lande er på mange måder ens, men sammenligner vi Danmark og Sverige med Norge og Finland er der alligevel forskelle at se. Norge og Finland er yngre nationer, og for yngre nationer, der typisk har opnået selvstændighed fra større naboer, er kulturpolitikken ofte et af de mest fundamentale redskaber til at manifestere og klarlægge selvstændighed og uafhængighed. Derfor ser man ofte, at unge og nye nationer prioriterer et nationalt museum, et nationalt bibliotek, et nationalt teater og et nationalt akademi, selvom de samme penge kunne være blevet brugt på hospitaler, infrastruktur mv. – altså ting med en mere direkte målbar værdi eller ligefrem livsopretholdende funktion fremfor nationalidentitetsskabende overflødigheder.

 

Også mange totalitære stater og regimer prioriterer kulturpolitik højt, fra enevælden i Danmark til totalitære stater i vores samtid. Totalitære styreformer som nazismen, fascismen og kommunismen prioriterede alle kulturpolitikken højt, og på mange måder blev deres kulturministerier centrale i indenrigspolitikken. Givet den centrale rolle, kulturpolitikken havde under det nazistiske styre i Tyskland som potent instrument til indflydelse og omdannelse, blev kulturpolitikken i det tidligere Vesttyskland kraftigt begrænset på føderalt niveau af de allierede til kun at omhandle en meget snæver kerne. Den aktive kulturpolitik måtte således kun udfolde sig lokalt i delstaterne. Noget tilsvarende var tilfældet i Italien, hvor opgaverne i det tidligere fascistiske kulturministerium blev opløst efter Anden Verdenskrig. I modsætning hertil blev kulturpolitikken anvendt aktivt i det tidligere Østtyskland til at fremme den nye kommunistiske kultur.

 

Men hvordan tager kulturpolitikken sig ud i dagens Danmark? Og hvorfor fører man egentlig kulturpolitik? Det er spørgsmål som disse, denne bog søger at besvare. Og vejen dertil går over spørgsmål som disse:

  • Hvad er kultur egentlig?
  • Hvorfor fører man egentlig kulturpolitik i Danmark?
  • Hvorfor prioriterer man støtten til kultur på nogenlunde samme niveau som fx forsvarsudgifterne, udgifterne til universiteterne eller til den nationale transportinfrastruktur?
  • Hvorfor spiller staten en så aktiv rolle i kulturpolitikken? Hvorfor ikke overlade kulturpolitikken til borgernes egne valg?
  • Hvad ved man egentlig om borgernes adfærd på kulturområder og om produkterne og effekterne af kulturpolitikken – nu hvor man har valgt at prioritere det?

I Danmark bruges i dag ca. 23 mia. kr. offentlige midler årligt på forskellige former for kulturpolitik. Det er mere eller mindre det samme beløb, der anvendes på fx forsvaret, på universiteterne eller på vores infrastruktur i form af veje og jernbaner. Det svarer til knap en tredjedel af, hvad der anvendes på hospitalerne. Beløbet svarer til et årligt tilskud pr. dansker på godt 6.000 kr., mens danskerne i gennemsnit selv bruger ca. 8.000 kr. om året på kultur i bred forstand.

 

Hvorfor forsøger vi ikke at blive klogere på området, når nu vi bruger så ualmindeligt mange penge på det? Sagt med andre ord: Hvorfor ved vi præcis, hvor mange personer der er på dagpenge; hvad der sker med ledigheden, hvis vi ændrer pensionsreglerne; hvad det gennemsnitlige karaktergennemsnit er på landets folkeskoler, og hvilken effekt forældrenes baggrund har; hvad det samfundsøkonomiske afkast er af at bygge en bro mellem Jylland og Sjælland; af at pålægge en yderligere afgift på elektricitet; af at reducere mængden af tilladte mængder udledning af kvælstof og partikler etc. etc., mens vi ikke ved, hvor mange danskere der går til koncert; hvad man får ud af at gå i teatret, eller om landet bliver rigere eller fattigere af at bygge et nyt museum eller et nyt bibliotek?

 

Kigger man tilbage på de seneste årtiers danske politiske historie, vil man se, at flere partier eller opinionsdannere har været dagsordensættende for dansk kulturpolitik. Mest markant de kulturradikale, hvis synspunkter dominerede før og efter Anden Verdenskrig – på tværs af en række politiske partier fra venstrefløjen, over Socialdemokratiet til Radikale Venstre. Det interessante er imidlertid, at Dansk Folkeparti og de kulturradikale har lige så meget til fælles, som de har, der adskiller dem. Dette uddybes senere i diskussionen af paternalisme.

 

I slutningen af 1960’erne opstod en markant kulturpolitisk bevægelse i Danmark – rindalismen – opkaldt efter Peter Rindal. Rindal var primært imod Statens Kunstfond og generelt imod, at staten skulle føre en aktiv kulturpolitik – men Rindal var ikke mod kunst og kultur som sådan. Med rindalismen i baghovedet kan stilles det centrale spørgsmål, som denne bog prøver at finde en række forskellige svar på, nemlig: Hvorfor hører kulturlivet ikke blot til privatsfæren, dvs. aktiviteter som slet og ret skal overlades til de enkelte borgere? Hvorfor er det i grunden et anliggende for staten?

 

Ville man føre den samme politik som den dag i dag, hvis man skulle starte forfra? Bogen her forsøger at give et begrebsapparat, som dels kan hjælpe til at forstå den kulturpolitik, der føres i Danmark, dels kan bruges til at udfordre og diskutere den kulturpolitik, der føres.

 

For at opnå et fyldestgørende begrebsapparat er det nødvendigt at inddrage begreber fra både filosofi, politologi og økonomi. Dette hænger sammen med, at kulturpolitikken på mange måder er det mest fundamentale politikområde: Kulturpolitik handler om vores sprog, om vores identitet, om vores dannelse og vores autonomi og evne til at forstå og træffe beslutninger. Det handler også om rammerne og værdierne for vores fællesskaber og omgang med hinanden. Men ofte er det ikke klart, hvad der egentlig menes med disse begreber. Filosofien er den disciplin, hvor man blandt andet diskuterer og destillerer begreber. Derfor er det relevant at inddrage filosofien i en undersøgelse af kulturpolitik.

 

Tillige er der behov for et økonomisk perspektiv på kultur og kulturpolitik. Økonomi handler om værdiskabelsen i et samfund og fordelingen af værdien. Som udgangspunkt giver man økonomisk støtte til aktiviteter, man gerne ser fremmet, men som ikke umiddelbart fremkommer på markedsvilkår. Men kan denne begrundelse også anvendes for kultur? De ressourcer, der anvendes på kultur, kunne jo anvendes anderledes. Kulturpolitik handler også om, hvem der bestemmer, og hvem der styrer. Som al anden politik er kulturpolitik også kampen om knappe midler og om at bestemme, hvad der er de rigtige værdier og de forkerte værdier. Bestemmer den enkelte borger selv over de områder, der er omfattet af kulturpolitikken? Eller bestemmer de folkevalgte politikere, embedsfolkene eller eksperterne? For at kunne forstå og diskutere dette er der behov for politologien eller statsvidenskaben, da vi her får begreber og tilgange til at forstå og diskutere den aktuelle kulturpolitik.

 

Store dele af kultursektoren er kommerciel, og de kulturelle aktiviteter og produkter frembringes med det formål at tjene penge. Og borgerne er parate til at betale en del for kultur. Dertil kommer, at kulturen i vidt omfang er økonomisk støttet. Det betyder, at økonomien får grænseflade til politologien, for nogen bestemmer, hvem der skal have økonomisk støtte, og den økonomiske støtte kan udgøre en væsentlig indtjening for modtagerne. 

 

Overordnet skitse af de enkelte lektioner

 

Lektion 1

  • Introduktion til kurset
  • Formål og centrale spørgsmål
  • Forventninger fra deltagerne
  • Gennemgang af kurset

 

Lektion 2

  • Hvad er kultur egentlig? Gennemgang af den snævre kunstbaserede definition, den antropologiske og den institutionelle
  • Hvad er politik, marked og civilsamfund?
  • Markedsfejl og civilsamfundsfejl
  • Hvad er kulturpolitik?

 

Lektion 3

  • Måletilgange til kultur
  • Værdibegreber om kultur
  • Paternalisme og perfektionisme

 

Lektion 4

  • Centrale positioner i politisk filosofi I
  • Libertarianisme og liberalisme

 

Lektion 5

  • Centrale positioner i politisk filosofi II
  • Republikanisme og kommunitarisme

 

Lektion 6

  • Cases I: Biblioteker og museer og fredninger
  •  

Lektion 7

  • Cases II: Kunstfonden, armslængdeorganer og uddannelsessystemet

 

Lektion 8

  • Cases III: Medier – DR, TV2, aviserne etc.

 

Lektion 9

  • Cases IV: Private fonde

 

Lektion 10

  • De andre nordiske lande
  • Forskelle og ligheder

 

Lektion 11

  • Udvalgte europæiske lande

 

Lektion 12

  • Udvalgte andre lande fra resten af verden

 

Lektion 13

  •  Vi binder det hele sammen

 

Lektion 14

  • Opsamling
  • Spørgsmål inden eksamen
Engelsk titel

Culture and Politics - Exploring the Political and Philosophical Base of Culture

Uddannelse

BEMÆRK:

 

!! Undervisningsformen vil være blended !! 

 

Bachelor kursus (2017-studieordning): 7.5 ECTS

Kandidat kursus: 7.5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden:

  • Omfattende viden om kulturbegreber og kulturpolitik
  • Detaljeret viden om organisationsformer og behavioural science
  • Dyb viden om moderne politisk filosofi

 

Færdigheder:

  • Evne til at analysere og strukturere vanskeligt stof
  • Evne til at sammenbringe politologisk, politisk filosofisk og adfærdsteoretisk perspektiv på en problemstilling

 

Kompetencer:

  • Analytisk kompetence inden for politologi
  • Analytisk kompetence inden for politisk sociologi
  • Analytisk kompetence vedr. begrebsanalyse og - forståelse

Rammen om faget

  • Topholt, Carsten (2019): Kultur & Politik

 

Data og overblik

  • Danmarks Statistiks statistikbank samt supplerende datamateriale bl.a. Danmarks Statistik (2016 & 2017): ”Kultur 2015”: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=24992

 

Om kulturpolitik

  • Duelund, P. (red.) (2003): The Nordic Cultural Model, Nordic Cultural Institute
  • Bakke, M. (1988): Spillet om kulturen. Dansk kulturpolitik i 1945-85, Aarhus Universitetsforlag
  • Hjort-Andersen, C. (2013): Hvad koster kulturen?, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
  • Hesseldahl, M. (2016): ”Dengang statsministeren læste litteratur”, Weekendavisen, 8. april 2016
  • Himmelstrup, K. (2013): Kulturformidling. Grundbog i kulturens former og institutioner, Hans Reitzels Forlag

 

Værdibegrebet om kultur

  • Bille Hansen, T. (1996): Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater, AKF Forlaget
  • Bille Hansen, Ibsen & Nielsen (1998): Billedkunstens økonomiske rum – markedets samlede størrelse, AKF Forlaget
  • Bille Hansen, T. (2016): ”Giver det mening at måle på kunst og kultur?” Oplæg ved arrangement hos Bikubenfonden, maj 2016
  • Brighouse, H. (2006 (1995)): “Neutrality, Publicity, and State Funding of the Arts” i Philosophy & Public Affairs, Volume 24, Issue 1, pp. 35-63
  • Lund & Berg (2016): Dansk Fondshistorie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
  • Bunting & Knell (2014): ”Measuring quality in the cultural sector: The Manchester Metrics pilot: findings and lessons learned”, Arts Council England
  • Carnwath & Brown (2014): ”Understanding the Value and Impacts of Cultural Experiences”, Arts Council England
  • Carroll, N. (1987): ”Can Government Funding of the Arts Be Justified Theoretically?”, Journal of Aesthetic Education, Vol. 21, No. 1, pp. 21-35
  • CEBR (2013): ”The contribution of the arts and culture to the national economy, Report for Arts Council England and the National Museums Directors’ Council”
  • Lundhede, Bille & Hasler (2013): ”Exploring preferences and non-use values for hidden archaeological artefacts: a case from Denmark” i International Journal of Cultural Policy, Vol. 19, No. 4 – artiklen er også publiceret online i 2012 ifølge tandfonline.com

 

Politisk filosofi og centrale begreber

  • Dworkin, R. (1985), ”Can a Liberal State Support Art?”, i A Matter of Principle, Oxford University Press, 1985, pp. 221-233  
  • Dworkin, G. (2014): ”Paternalism”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy, Edward N. Zelta (ed.): https://plato.stanford.edu/archives/win2017/entries/paternalism
  • Kymlicka, W. (2002): Contemporary Political Philosophy. An introduction, 2. udgave, Oxford University Press
  • Nathan, D.O. (1994): ”Liberal Principles and Government Support for the Arts” i Public Affairs Quarterly, vol. 8, no. 2
  • Nielsen, M.E.J. (2006): ”Armslængdeprincippets umulighed” i Politica, 38. årg. nr. 1
  • Nielsen & Støvring (red.)(2008): Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur, Gyldendal, 2008
  • Nielsen, M.E.J. (2008): ”Orden uden kultur? ” i Nielsen & Støvring (2008)
  • Nielsen, M.E.J. (2010): ”A Conflict Between Representation and Neutrality” i Philosophical Papers, 39:1
  • Nielsen, M.E.J. (2011A): ”Er liberal kulturstøtte et oxymoron?”, Libertas Danmark Nyhedsbrev, vol. 50
  • Nielsen, M.E.J. (2011B): ”Republicanism as a Paradigm for Public Health—Some Comments” i Public Health Ethics, vol. 4 , no. 1
  • Wall, S. (1998): Liberalism, Perfectionism and Restraint, Cambridge University Press
  • Wall, S. (2012): “Perfectionism in Moral and Political Philosophy”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy, Edward N. Zelta (ed.): https://plato.stanford.edu/archives/win2017/entries/perfectionism-moral/
  • Feinberg, J. (1994), ”’Not with My Tax Money’: The Problem of Justifying Government Subsidies for the Arts” i Public Affairs Quarterly, Vol. 8, No. 2 (Apr., 1994), pp. 101-123, University of Illinois Press
  • Feinberg, J. (1996): ”Paternalism” i The Encyclopedia of Philosophy, Donald M. Borchert (ed.), Macmillan, pp. 390-2.

Faget er tiltænkt studerende på overbygningen, dvs. man har gennemgået politologi, introduktion til politisk filosofi og mikro-økonomi

Der lægges op til meget aktiv deltagelse af de studerende i lektionerne

Lektionerne planlægges således om interaktive workshops – uden eller med eksterne gæster med ekspertise i den pågældende problemstilling

Mundtlig
Individuel
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28