Kernefag: Politisk adfærd

Kursusindhold

Én af grundpillerne i et repræsentativt demokrati er, at borgerne kommunikerer deres præferencer til politiske beslutningstagere – mest oplagt gennem valg af politikere, som repræsenterer deres interesser. 

 

Studiet af politisk adfærd søger at forklare hvordan individer udvikler politiske holdninger, og den adfærd disse udmøntes i, og udgør derfor en kernekompetence for politologer. Ved at studere hvordan individers holdninger skabes som et resultat af henholdsvis ”dybe” påvirkninger, fx tidlig socialisering og iboende prædispositioner, og mere samtidige indflydelser, herunder konkrete personlige erfaringer og politisk kommunikation fra politikere og andre eliteaktører, kan vi opnå en nuanceret forståelse af, hvordan mennesker formes som politiske individer – og hvilken politisk adfærd dette giver sig udslag i 

 

Faget giver de studerende en bred introduktion til state-of-the-art inden for forskning i politisk adfærd. Der bygges særligt oven på fagene Almen Statskundskab, Sammenlignende Statskundskab og Metode 1 og 2 fra 2012-ordningen eller DAK1-3 og metode 1-3 fra 2017-ordningen på grunduddannelsen. Faget dækker brede temaer som holdningsdannelse, vælgeradfærd, politisk psykologi og politisk kommunikation. Eksempler på emner som gennemgås i faget tæller bl.a. følgende:

  • Individets holdningsstruktur og politiske ideologi 
  • Politisk socialisering
  • Biologiens rolle og evolutionære perspektiver på politisk adfærd
  • Prædispositioner og følelser som disponerende faktorer for politisk adfærd
  • Sociostrukturelle forklaringer: Køn, uddannelse, indkomst
  • Social kontekst: Interpersonelle indflydelser herunder nabolag og andre netværk 
  • Politisk kommunikation: Mediernes rolle.
  • Partierne rolle i politisk holdningsdannelse

 

Faget tager udgangspunkt i en række centrale teoretiske debatter og de empiriske studier, som underbygger disse. Kvantitative metode står ligeledes centralt i faget, og vi vil bruge en del tid på at diskutere anvendelsen af disse i de gennemgåede studier samt forskningsdesign mere generelt.

 

Faget ruster de studerendes til at analysere politisk adfærd i bred forstand i en lang række sammenhænge og er derfor relevant i forhold til mange scient.pol. jobs (fx i politiske partier, som konsulenter, eller i analysestillinger i offentlige organisationer).  

 

Faget vil være tæt knyttet til Videregående Anvendt Kvantitativ Metode, som også indgår i specialiseringen på dette semester. 

Engelsk titel

Core Subject: Political Behavior

Uddannelse

Kurset er et obligatorisk kursus på den kernefaglige linje i politisk adfærd.

 

NB! Eksamen (både ordinær og re-eksamen) udbydes kun ifbm efterårssemestret, da kernefag ikke udbydes i foråret.

 

Undervisningssproget er dansk og engelsk, afhængig af underviseren på den enkelte holdtime.

Målbeskrivelse

Viden:

  • Redegøre for teoretiske hovedtraditioner inden for forskning i politisk adfærd samt de metoder disse anvender.
  • Reflektere over styrker og svagheder ved centrale teorier om politisk adfærd og de metoder der anvendes inden for disse.
  • Forstå hvordan teorier om politisk adfærd kan anvendes på aktuelle problemstillinger.

 

Færdigheder:

  • Anvende teorier og metoder fra forskning i politisk adfærd herunder udvælge relevante teorier og metoder til anvendelse i forbindelse med analyse af en given problemstilling.
  • Analysere problemstillinger inden for politisk adfærd bredt forstået og formidle denne analyse i et klart og præcist sprog.
  • Identificere og formidle problemstillinger i relation politisk adfærd.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere undersøgelse af problemstillinger inden for feltet politisk adfærd.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt formulere en løsning på en problemstilling inden for politisk adfærd bredt forstået.
  • Planlægge undersøgelser af problemstillinger inden for politisk adfærd bredt forstået.
  • Strukturere og gennemføre empiriske analyser i samarbejde med tilgrænsende fagområder (særligt kvantitativ metoder).

Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning, hvor inputs fra de studerende er et helt afgørende element. En del af undervisningen vil blive afviklet som feedback på opgaver.

Undervisningssproget er dansk og engelsk, afhængig af underviseren på den enkelte holdtime.

Pensum udgør 1500-2100 sider og består af videnskabelige artikler fra førende tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner.

Repræsentative eksempler på litteratur: (forkortet)

  • Achen, C. H., & Bartels, L. M. (2017). Democracy for realists: Why elections do not produce responsive government. Princeton University Press.
  • Beck, P. A., Dalton, R. J., Greene, S., & Huckfeldt, R. (2002). “The Social Calculus of Voting: Interpersonal, Media, and Organizational Influences on Presidential Choices.” American Political Science Review, 96(1):57-73.
  • Berinsky, A. J. (2017). Measuring public opinion with surveys. Annual review of political science, 20, 309-329.
  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O.; Hansen, J. H. & Hansen, K.M. (2017). “How Voter Mobilization from Short Text Messages Travels within Households and Families: Evidence from two Nationwide Field Experiments.” Under review.
  • Brader, T. (2005). Striking a Responsive Chord: How Political Ads Motivate and Persuade Voters by Appealing to Emotions. American Journal of Political Science, 49(2): 388-405.
  • Brady, H. E., Verba, S., & Schlozman, K. L. (1995). Beyond SES: A resource model of political participation. American political science review, 89(2), 271-294.
  • Broockman, D. E. & Butler, D. M. (2017). “The Causal Effects of Elite Position-Taking on Voter Attitudes: Field Experiments with Elite Communication.” American Journal of Political Science, 61(1): 208–221.
  • Broockman, D. E., & Skovron, C. (2018). Bias in perceptions of public opinion among political elites. American Political Science Review, 112(3), 542-563.
  • Butler, D. M., & Nickerson, D. W. (2011). Can learning constituency opinion affect how legislators vote? Results from a field experiment. Quarterly Journal of Political Science, 6(1), 55-83.
  • Carnes, N. (2012). Does the numerical underrepresentation of the working class in Congress matter?. Legislative Studies Quarterly, 37(1), 5-34.
  • Chong, D. & Druckman, J.N. (2007). “Framing Public Opinion in Competitive Democracies.” American Political Science Review. 101(4):637-655.
  • Conover, P. J. (1984). The influence of group identifications on political perception and evaluation. The Journal of Politics, 46(3), 760-785.
  • Coppock, A. & Green, D. P. (2016). “Is Voting Habit Forming? New Evidence from Experiments and Regression Discontinuities.” American Journal of Political Science, 60(4): 1044-1062.
  • Druckman, J. N., Peterson, E. & Slothuus, R. (2013). “How Elite Partisan Polarization Affects Public Opinion Formation.” American Political Science Review. 107(1):57-79.
  • Egan, P. J., & Mullin, M. (2012). “Turning Personal Experiences into Political Attitudes: The Effect of Local Weather on Americans’ Perceptions about Global Warming.” Journal of Politics, 74(3):796-809.
  • Enos, R. D. (2016). “What the Demolition of Public Housing Teaches Us About the Impact of Racial Threat on Political Behavior.” American Journal of Political Science, 60(1):123-142.
  • Enos, R.D., Kaufman, A.R. & Sands, M.L. (2017). “Can Violent Protest Change Local Policy Support? Evidence from the Aftermath of the 1992 Los Angeles Riot.” Working paper.
  • Eriksson, R. S., & Stoker, L. (2011). “Caught in the Draft: The Effects of Vietnam Draft Lottery Status on Political Attitudes.” American Political Science Review, 105(2):221-237.
  • Feldman, S. & Stenner, K. (1997). “Perceived Threat and Authoritarianism.” Political Psychology, 18(4):741-770.
  • Foos, F. & Rooij, E. A. de (2017). “All in the Family: Partisan Disagreement and Electoral Mobilization in Intimate Networks - A Spillover Experiment.” American Journal of Political Science 61(2):289-304. 
  • Fowler, A. & Montagnes, B. P. (2015). “College football, elections, and false-positive results in observational research.” Proceeding of the National Academy of Sciences, 112(45):13800-13804.
  • Fowler, A., & Hall, A. B. (2018). Do shark attacks influence presidential elections? Reassessing a prominent finding on voter competence. The Journal of Politics, 80(4), 1423-1437.
  • Gerber, A. S., & Green, D. P. (2000). The effects of canvassing, telephone calls, and direct mail on voter turnout: A field experiment. American political science review, 94(3), 653-663.
  • Gerber, A. S., Green, D. P., & Larimer, C. W. (2008). Social pressure and voter turnout: Evidence from a large-scale field experiment. American political Science review, 102(1), 33-48.
  • Grimmer, Justin. 2013. “Appropriators Not Position Takers: The Distorting Effects of Electoral Incentives on Congressional Representation.” American Journal of Political Science 57 (3): 624–42. https:/​/​doi.org/​10.1111/​ajps.12000
  • Hainmueller, J., Hangartner, D. & Pietrantuono, G. (2017). Catalyst or Crown: Does Naturalization Promote the Long-Term Social Integration of Immigrants? American Political Science Review, 111(2):256-276.
  • Hansen, K.M. & Stubager, R. (eds.) (2017) Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015. København: Djøf Forlag (hele bogen).
  • Healy, A., & Malhotra, N. (2013) Childhood Socialization and Political Attitudes: Evidence from a Natural Experiment. Journal of Politics, 75(4):1023-1037.
  • Healy, A., Malhotra, N & Mo, C. H. (2010). “Irrelevant events affect voters' evaluations of government performance.” Proceeding of the National Academy of Sciences, 107(29):12804-12809.
  • Healy, A., Malhotra, N & Mo, C. H. (2015). “Determining false-positives requires considering the totality of evidence.” Proceeding of the National Academy of Sciences, 112(48):E6591.
  • Brady, H. E., Verba, S., & Schlozman, K. L. (1995). Beyond SES: A resource model of political participation. American political science review, 89(2), 271-294.
  • Hjorth, F. (2017). The influence of local ethnic diversity on group-centric crime attitudes. British Journal of Political Science, 1-23.
  • Hjorth, F. (2019). Establishment Responses to Populist Challenges: The Politics of Moral Distancing. Working paper. https://osf.io/qg6bz/
  • Hopkins, D. J. (2010). “Politicized Places: Explaining Where and When Immigrants Provoke Local Opposition.” American Political Science Review, 104(1):40-60.
  • Issenberg, Sasha. The victory lab: The secret science of winning campaigns. Broadway Books, 2012.
  • Jennings, M. K., Stoker, L., & Bowers, J. (2009). “Politics across Generations: Family Transmission Reexamined.” Journal of Politics, 71(3): 782-799.
  • Jensen, C. & Petersen, M. B. (2016). “The Deservingness Heuristic and the Politics of Health Care.” American Journal of Political Science, 61(1):68-83.
  • Kahneman D. (2003). A Perspective on Judgment and Choice: Mapping Bounded Rationality. American Psychologist, 58(9):697-720.
  • Kam, C. D., & Kinder, D. R. (2007). “Terror and Ethnocentrism: Foundations of American Support for the War on Terrorism.” Journal of Politics, 69(2):320-338.
  • Kinder, D. R. (1998). Opinion and action in the realm of politics. In D. T. Gilbert, S. T. Fiske, & G. Lindzey (Eds.), The handbook of social psychology (pp. 778-867). New York, NY, US: McGraw-Hill.
  • Kinder, D. R., & Kiewit, D. R. (1981). “Sociotropic Politics: The American Case.” British Journal of Political Science, 11(2):129-161.
  • King, G. (1996). Why context should not count. Political geography, 15, 159-164.
  • Klar, S. (2013). The influence of competing identity primes on political preferences. The Journal of Politics, 75(4), 1108-1124.
  • Krosnick, J. A., & Kinder, D. R. (1990). Altering the Foundations of Support for the President Through Priming. American Political Science Review, 84(2): 497-512.
  • Lau, R., & Redlawsk, D. (2001). Advantages and Disadvantages of Cognitive Heuristics in Political Decision Making. American Journal of Political Science, 45(4), 951-971.
  • Lax, J. R., & Phillips, J. H. (2012). The democratic deficit in the states. American Journal of Political Science, 56(1), 148-166.
  • Lenz, G. S. (2009). Learning and Opinion Change, Not Priming: Reconsidering the Priming Hypothesis. American Journal of Political Science, 53(4): 821-837.
  • Levitan, L. C., & Verhulst, B. (2016). Conformity in groups: The effects of others’ views on expressed attitudes and attitude change. Political Behavior, 38(2), 277-315.
  • Lodge, M., & Taber, C. S. (2013). The rationalizing voter. Cambridge University Press.
  • Malhotra, N., Margalit, Y., & Mo, C. H. (2013). Economic explanations for opposition to immigration: Distinguishing between prevalence and conditional impact. American Journal of Political Science, 57(2), 391-410.
  • McCauley, C., & Moskalenko, S. (2008). Mechanisms of political radicalization: Pathways toward terrorism. Terrorism and political violence, 20(3), 415-433.

Det forudsættes, at man har gennemført Metode 2, Almen Statskundskab og Sammenlignede Statskundskab/metode 2+3, Dansk og komparativ politik 2+3 (eller tilsvarende).

Faget er primært teoretisk og empirisk, men mange tekster på pensum anvender avancerede kvantitative metoder, som det er nødvendigt at kunne forstå for at få det maksimale udbytte af faget.

Mundtlig
Kollektiv
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Total
  • 56