Klimaaktivistisk Sociologi

Kursusindhold

Den igangværende klima-, natur- og biodiversitetskrise er på alles læber. FN kalder klimaforandringerne ’vor tids mest afgørende problemstilling’, millioner af aktivister verden over demonstrerede i 2019 for forandring og i politik har klima også indtaget en plads som et centralt tema internationalt. Alligevel steg de globale udledninger af CO2 i både 2017, 2018 og 2019, og der er videnskabelig konsensus om, at vi kun har ganske få år til at omstille vores levevis radikalt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at begrænse katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne.

  

Derfor er det relevant, at vi sociologer overvejer, hvordan vi igennem vores faglighed kan bidrage til en radikal grøn omstilling af samfundet.
Kurset behandler dette spørgsmål, og sigter mod at gøre den studerende i stand til at lave undersøgelser, der
1) ikke bare analyserer og kritiserer nuværende institutioner og sociale fænomener, men
2) også arbejder målrettet imod at formulere bæredygtige alternativer til det bestående, og diskuterer hvordan man kommer fra a til b.


De studerende skal derfor løbende diskutere relevante cases, og danne sig erfaring med at formulere fagligt funderede bud på social grøn omstilling.
De studerende bliver også opfordret til at tage selvstændigt stilling til de etiske og praktiske udfordringer, der er forbundet med at lave aktivistisk videnskab. Herunder bl.a. overvejelser om videnskabelig validitet, moralsk ansvar og utilsigtede konsekvenser.

 

Kurset inddrager desuden relevante eksisterende sociologiske begreber, der forsøger at forklare social handlen og praksis, og sætter fokus på hvordan disse kan anvendes til at lave forandringsorienterede analyser: Hvis vi kan forstå hvorfor folk gør, som de gør, kan vi også begynde at forstå, hvad der skal til for, at de ændrer deres praksis til at være mere bæredygtig.

Engelsk titel

Climate Activist Sociology

Uddannelse

Metode og forskningspraksis

Fagpakke

Kultur, livsstil og hverdagsliv
Viden, Organisation og Politik
Velfærd, Ulighed og Mobilitet

Målbeskrivelse

Viden

De studerende skal have kendskab til, kunne redegøre for og reflektere over: 

  • Relevante principper for at bedrive aktivistisk videnskab
  • Relevante overvejelser ift. at undersøge et komplekst fænomen som klima-, natur- og biodiversitetskrisen.
  • Forskellige sociologiske tilgange til at forstå, forklare og ændre handlinger, interaktioner og praksis
  • Hvilke praktiske og etiske udfordringer, der er forbundet med at anvende sociologiske teorier med det formål at ændre handling på både mikro-, meso- og makroniveau. 


Færdigheder

Faget giver den studerende et bredt indblik i forskellige perspektiver sociologiens potentiale for at bidrage til grøn omstilling, og praktisk erfaring i at anvende diverse teorier til at forstå, forklare og forandre konkrete sociale handlinger, interaktioner og praksisser. Den studerende skal kunne:

  • Opstille undersøgelsesdesign ud fra de grundlæggende principper for emancipatorisk socialvidenskab
  • Foretage selvstændige og reflekterede sociologiske analyser af sociale handlinger, interaktioner og praksisser 
  • Anvende disse analyser til at diskutere mulige løsninger på relevante sociale og samfundsmæssige problemstillinger – herunder særligt klima-, natur- og biodiversitetskrisen.

 

Kompetencer

Efter endt kursus skal den studerende kunne: 

  • vurdere eksisterende klimasociologiske artiklers bidrag til samfundsmæssig omstilling
  • omsætte sin viden og færdigheder til konkrete teoretisk- og empirisk baserede analyser af de sociale aspekter af klimakrisen
  • Anvende disse analyser til at formulere konkrete fagligt funderede forslag til hvordan vi kommer i mål med grøn omstilling på både lokalt og samfundsmæssigt plan.

Kombination af holdundervisning, diskussioner, øvelser og mindre cases

Pensum er på ca. 700 sider, hvoraf ca. 100 sider er selvvalgt litteratur ifb. den afsluttende opgave.

Kendskab til- og erfaring med sociologiske forskningsmetoder og begreber.

Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe.
Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelser

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 118
  • Eksamen
  • 60
  • Total
  • 206