Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold

Kursusindhold

 Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efterårssemestret 2020

Seminarhold 1 v/ Andreas Brøgger Jensen - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge & Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

Undervisningsgang 1-5:

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Undervisningsgang 6-10:

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-

psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

Eksamensbestemmelser:

For at bestå kurset kræves min. 75% fremmøde til undervisningen, samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. Dette betyder endvidere deltagelse i faste opgaver på holdet, herunder udarbejdelse af relevante spørgsmål til litteraturen, samt formidling af dette til holdet. Desuden aktiv deltagelse i diskussioner og øvelser på holdet. Der indgår 1 skriftlig opgave på holdet (responspapir af 4-5 sider), undervejs i forløbet.

Deltagelsen bliver ydermere vurderet på baggrund af kvaliteten af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis, samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet hertil. Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Kurset har flere cases som omdrejningspunkt, hvorfra de studerende har mulighed for at arbejde med en case eller udsnit af flere cases.

Præsentationerne med evt. uddybende tekst afleveres til underviser. Det skriftlige og mundtlige vurderes som en helhed.

Gruppeoplæg bliver jævnt fordelt over ud over alle undervisningsgangene, således at man grupperne, kun skal holde oplæg en gang.

 

Foråret 2021

Seminarhold 1: Vidensanvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen

I takt med at krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og at implementering af nye metoder og tilgange i psykologers arbejde bliver stadig mere frekvente, bliver psykologer ofte med konfronteret med ny viden eller nye idéer, som skal definere eller omdefinere praksis. Særligt psykologer i det offentlige, eksempelvis i PPR i landets kommuner, skal forholde sig til den konkrete implementering af praksis, inden for politisk definerede rammer, hvilket ofte indebærer at identificere, vurdere og anvende ny viden. For at klæde holdets deltagere på til dette arbejde vil vi sammen begive os ud i en proces med to overordnede komponenter.

For det første vil vi arbejde med at identificere populær eller bredt anvendt forskningsbaseret viden, herunder empiriske studier af effekter af interventioner med relevans for SUI-faglig praksis. Her vil vi blandt andet komme ind på indikatorer for bred anvendelse, søgestrategier og vurdering af sådanne studier som evidensgrundlag for en teori eller hypotese med relevans for praksis.

For det andet vil vi gennemgå teorier og begreber, der kan klæde os på til at forholde os til præmisser og antagelser for disse empiriske studier og til at kaste et konstruktivt kritisk blik på psykologfaglig praksis på tværs af kontekster.

Den samlede proces skal gøre det muligt for os at formulere de kritiske spørgsmål til anvendt viden og eksisterende praksis, der kan hjælpe både teoretikere og praktikere i processen med at identificere og anvende ny viden for at udvikle praksis.

Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:

  • Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
  • Inddragelse og deltagelse
  • Evidensbegrebets betydning for psykologfaglig praksis
  • Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
  • Ulighed, felter og grænser
  • Videnssociologiske blik på vidensproduktion
  • Magt- og styringsformer
  • Kritiske perspektiver på køn
  • Evidensbegrebet og evidenshierarkier
  • Litteratursøgning og kvalitetsvurdering af empiriske studier

     

Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.

Mindst et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe på to personer.

Aflevering af 2 responspapirer af max 3 siders længde i grupper af 2 deltagere, på baggrund af relevant selvvalgt litteratur, samt pensumlitteratur.

Udarbejdelse af begrebskort (i gruppe): op til 2 gange i løbet af semestret.

Eksamensbestemmelser

  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
  • Mindst et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe på to personer.
  • Aflevering af 2 responspapirer af max 3 siders længde i grupper af 2 deltagere, på baggrund af relevant selvvalgt litteratur, samt pensumlitteratur.
  • Udarbejdelse af begrebskort (i gruppe): op til 2 gange i løbet af semestret.
Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class

Målbeskrivelse

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over, diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte, vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en SUI-psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til en given/et givet SUI-psykologisk case/oplag.
  • Udvælge SUI-psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den SUI-psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere implikationerne og relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle, sociale, kulturelle eller evt. andre kontekstbetingede forhold, der kan pavirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over psykologfaglige og etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

Seminarhold

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister  

Ikke relevant
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 30
  • Total
  • 30