KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Religion og samfund: Menneskets frihed, identitet og værdighed

Kursusindhold

Kurset undersøger spørgsmål knyttet til forståelsen af menneskets frihed, identitet og værdighed i moderne tænkning og aktuelle diskussioner ud fra følgende indbyrdes forbundne tyngdepunkter:

Frihed-autonomi-værdighed: Afgørende for modernitetens nybrud er betoningen af det enkelte menneskes frihed, der med Kant forstås som autonomi. Til forskel fra vilkårlig valgfrihed, forstår Kant autonomi som friheden til selv at give og lade sig forpligte af den morallov, som man med sin fornuft kan indse må gælde universelt, nemlig at respektere menneskets værdighed ved at handle således, at “menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel”.

Frihed-eksistens-værdighed: Men hvilken etisk betydning har så det partikulære og unikke, der kendetegner det konkrete menneske? Det spørgsmål vil vi bl.a. undersøge gennem uddrag af Kierkegaards Enten-Eller. Her kædes spørgsmålet om frihed sammen med eksistens i udforskning af menneskets tvetydige erfaringer af frihed og ufrihed. Menneskets frihed indebærer, at et menneske selv må forholde sig til sit liv, og hvad det vil stille op med det. Iflg. anden del af Enten-Eller er menneskets værdighed givet med den etiske opgave at vælge sig selv og sin historie. Men hvad vil det overhovedet sige at vælge sig selv? Og hvordan hænger individets valg og identitet sammen med forholdet til andre mennesker og det samfund og de meningshorisonter og menneskesyn, den enkelte altid allerede er indlejret i?

Identitet-autenticitet-anerkendelse-værdighed: De spørgsmål, som læsningen af uddrag fra de to dele af Enten-Eller rejser, vil vi videre undersøge i relation til forholdet mellem identitet, autenticitet og anerkendelse ud fra Charles Taylors Autenticitetens Etik samt Taylors „anerkendelsespolitik“ – med udblik til det aktuelle spørgsmål: hvordan er forholdet mellem på den ene side identitetspolitikkens betoning af forskelle og krav om særlige rettigheder og anerkendelse af bestemte individers og gruppers identitet i den offentlige sfære, og på den anden side det universelle værdighedsbegreb, der betoner ethvert menneskes iboende værdighed og lige rettigheder?

Genetisk optimering som bioetisk udfordring: En anden aktuel problemstilling til diskussion i tilknytning til kursets problemfelter, er spørgsmålet: Hvad vil nye bioteknologiske muligheder for at optimere kommende generationers genetiske natur betyde for vores syn på individets frihed, selvforståelse og værdighed? Vi skal se, hvordan det belyses kritisk af Habermas med inddragelse af Kant og Kierkegaard i Den menneskelige naturs fremtid. På vej mod en liberal eugenik?

Autonomi-heteronomi og næstekærlighedsbudet: Hos en filosof som  Levinas beskrives det etiske som kaldet til at svare (ansvaret) den appel, der udgår fra det konkrete andet menneskes ansigt. Det udfordrer Kants forståelse af frihed som autonomi og introducerer en ny forståelse af heteronomi og etik. Levinas’ forståelse af forholdet mellem „det kaldede selv“, det andet menneske og Gud vil vi undersøge i sammenligning med Kierkegaards fortolkning af næstekærlighedsbudet i Kjerlighedens Gjerninger. Hvordan stilles her spørgsmålet om det uendelige og umålelige i mennesket? Og om forholdet mellem menneskers individuelle særegenhed og den fælles menneske-lighed? Det fører os igen til spørgsmålet om værdighed, som i Kjerlighedens Gjerninger udforskes med udgangspunkt i, hvordan værdighed melder sig som problem i kraft af den skrøbelighed, der er givet med, at mennesket er et socialt væsen og således sårbar i forhold til de måder, vi ser eller undlader at se og respektere mennesket i den anden.

Engelsk titel

Religion and society: Human freedom, identity and dignity

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

  • avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhængene i det valgte etiske og religionsfilosofiske problemfelt
  • beherskelse af fagets terminologi,
  • evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,
  • færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvstændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter og
  • evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

 

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem en fælles diskussion af tekster, korte oplæg (5-10 min) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og korte oversigtsforelæsninger. Krævende tekster på fremmedsprog vil blive formidlet gennem skriftlige noter, og der vil til hver lektion foreligge handouts med oversigter over det læste og markeringer af tematiske hovedpunkter.  

Forberedelse:

Undervisningen består af 2 ugentlige lektioner à 2 timer. Der skal beregnes 14,5 timers forberedelse til hver uge. Forberedelsestiden bør bruges på en grundig læsning af de primære tekster. Det anbefales, at teksten inddeles i afsnit, og at der skrives noter, korte parafraser til det læste med henblik på at efterprøve forståelse, indkredse vanskeligheder og få fremdraget hovedspørgsmål. Herved udvikles evnen til at kunne gengive og diskutere indholdet på en fokuseret måde. Der skal samtidigt læses baggrundslitteratur og sekundærtekster, i det omfang, det er nødvendigt for tilegnelsen, herunder også tekster, der ikke indgår i pensum. Der må afsættes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg i timen.

En blanding af forelæsninger og tekstgennemgang, der består i forudgivne spørgsmål til teksten og dialog omkring svarene på disse spørgsmål.

Følger snarest

Se studieordningen

Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • Total
  • 420