KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Identitet og narrativitet

Kursusindhold

Den i dag nærmest enerådende, socialkonstruktivistiske opfattelse af identitet som et resultat af ydre påvirkninger og arbitrære livsomstændigheder tvinger teologien til at genbesinde sig på nogle af sine helt fundamentale antagelser og påstande vedrørende det enkelte menneske som et væsen skabt i Guds billede. Kurset ønsker dels at indkredse og gennemlyse identitetsbegrebets status i en senmoderne verden, dels at diskutere den forestilling om narrativ identitet, som er blevet udfoldet af blandt andre Paul Ricœur, Charles Taylor og Alasdair MacIntyre, der hver især og sammen trækker tråde tilbage i vesterlandsk metafysik og samtidig formår at knytte an til helt aktuelle diskussioner: Hvordan defineres identitet? Hvad er forholdet mellem numerisk og generisk identitet? Beror identitet i den grad på hukommelse og selvfortolkning, at den er utænkelig uden? Hvad er forholdet mellem selv, personlighed, karakter og identitet? Er identitet et tilhørsforhold og for så vidt primært et ’lokativt’ fænomen? Hvad er argumenterne for begrebet om narrativ identitet og lader en sådan sig forene med en refleksiv subjektivitet? Hvordan kan fantasien spille en etisk rolle i den kontrafaktiske fortælling? Hvad er i det hele taget forholdet mellem fortælling, identitet og etik?

 

Med afsæt i partier fra Frygt og Bæven – Gjentagelsen – Sygdommen til Døden – Indøvelse i Christendom samt en række Opbyggelige Taler er det hensigten at præcisere de pointer og problemer, der er givet med identitetsbegrebet og med forestillingen om fortællingens identitetsgivende karakter. Når Kierkegaard er velegnet til dette formål, skyldes det ikke mindst, at han tænker i typer og befolker sine værker med tekstuelle figurer, der i mødet med fortællingen – det være sig myten, de græske tragedier eller de bibelske beretninger – forlenes med narrativ identitet. Det gælder ynglingen i Gjentagelsen, hvis selvforståelse forvandles under læsningen af Jobs Bog; det gælder en række figurer i Frygt og Bæven, hvis liv ændrer retning efter af mødet med fortællingen om Abrahams villighed til at ofre Isak; og det gælder et omfattende persongalleri i den opbyggelige produktion. Autentisk identitetsdannelse betyder derfor ikke blot, at mennesket skal forholde sig til sig selv som et mere eller mindre realiseret selvforhold; identitetsdannelse betegner tillige, at mennesket i dette selvforhold skal forstå sig selv som en mere eller mindre virkeliggjort fortællemulighed.

 

Det er endvidere kursets målsætning at holde et vågent øje med forholdet mellem ’kunst’ og ’kristendom’ i Kierkegaards skriftpraksis. Termen ’narrativitet’ peger således i retning af det, man kunne kalde Kierkegaards teologiske ikonografi, hvilket vil sige hans brug af billeder, metaforer, allegorier, lignelser og andet visualiserende materiel, der ikke blot er befordrende for tilegnelsen af teksten, men også bidrager til læserens identitetsdannelse.

Engelsk titel

Identity and Narrativity

Uddannelse

Teologi

Holdundervisning

Primærlitteratur

Gilleleje-optegnelserne i Journalen AA 12-18, SKS, bd. 17, s. 18-30. (13)

                            

Enten—Eller: »Diapsalmata«, SKS, bd. 2, s. 25-52; SV3 bd. 2, s. 21-44. (24)

 

Enten—Eller: »Ligevægten mellem det Æsthetiske og det Ethiske i Personlighedens Udar­beidelse«, SKS 3, s. 155-176; 234-257; SV3, bd. 3, s. 149-169. (21). SKS, bd. 3, s. 176-207; SV3, bd. 3, s. 170-203. (34). SKS, bd. 3, s. 234-261; SV3, bd. 3, s. 227-253. (27) ((82))

 

Gjentagelsen, SKS 4, s. 7-27; SV3, bd. 5, s. 113-134. (22) Gjentagelsen, SKS 4, s. 50-86; SV3, bd. 5, s. 155-186. (32) ((54))

                            

Frygt og Bæven: »Forord« og »Stemning«, »Lovtale over Abraham«, SKS, bd. 4, s. 100-111; SV3, bd. 5, s. 8-24. (17) Frygt og Bæven: »Foreløbig Expectoration«, SKS, bd. 4, s. 123-137; SV3 bd. 5, s. 27-40. (14) Frygt og Bæven: »Foreløbig Expectoration«, SKS, bd. 4, s. 138-147; SV3 bd. 5, s. 41-50. (10) ((41))

 

Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, SKS 7, s. 73-80; 114-120; 121-148. SV3, bd. 9, s. 63-69 (7); 101-106 (6); 107-132. (26) ((39))

 

Kjerlighedens Gjerninger: »Du skal elske Næsten«, SKS, bd. 9, s. 51-67; SV3, bd. 12, s. 49-64. (16)

 

To opbyggelige Taler 1844. »At bevare sin Sjel i Taalmodighed«, SKS bd. 5,179-205; SV3 bd. 4, s. 165-184 (20); »Taalmod i Forventning«, SKS bd. 5,206-224; SV3 bd. 4, s. 185-203. (19) ((39))

 

Sygdommen til Døden, SKS bd. 11, s. 115-137; SV3 bd. 15, s. 65-86. (22) Sygdommen til Døden, SKS 11,138-157; SV3 bd. 15, s. 87-98. (12) SKS bd. 11,157-175; SV3 bd. 15, s. 98-116. (19) Sygdommen til Døden, SKS bd. 11,175-187; SV3 bd. 15, s. 116-128. (13) ((66))

                                                                                      

Indøvelse: »Indøvelse i Christendom (…) Nr. III«, »Udgiverens Forord«, »I«, »II«, »III«, SKS, bd. 12, s. 149-180; SV3, bd. 16, s. 141-172. (32) Indøvelse: »IV«, »V«, SKS, bd. 12, s. 181-212; SV3, bd. 16, s. 173-202. (30) ((62))

 

»Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle«, SKS bd. 5, s. 255-280; SV3, bd. 11, s. 143-183. (41)

 

»Synderinden« fra Tre Taler ved Altergangen om Fredagen, bd. 11, s. 273-280; SV3, bd. 14, s. 193-199. (7)

 

»Tænk paa din Skaber i din Ungdom« fra To opbyggelige Taler, bd. 5, s. 233-268. (36)

 

Kjerlighedens Gjerninger: »Kjerligheden opbygger«, SKS, bd. 9, s. 212-226; SV3, bd. 12, s. 200-217. (18).

                            

»Forventningen af en evig Salighed« fra Tre opbyggelige Taler 1844, bd. 5, s. 250-268. (19)

 

Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, SKS bd. 16, s. 35-62; SV3, bd. 18, s. 104-131. (28)

 

[585 sider]

 

 

Sekundærlitteratur

Svend Bjerg: Den kristne grundfortælling. Studier over fortælling og teologi, Århus: Aros 1981, s. 20-28 (9), s. 275-297 (23) ((32))

 

Svend Bjerg: Fortælling og etik, København: Gyldendal 1986, s. 17-37 (21); 56-66 (11); 113-123. (11) ((43))

 

Svend Brinkmann: Identitet. Udfordringer i forbrugersamfundet, 2008, s. 7-33. (27)

 

Niels Jørgen Cappelørn: »Gudbilledlighed og syndefald: Aspekter af Grundtvigs og Kierkegaards menneskesyn på baggrund af Irenæus«. Grundtvig-Studier, 2004. red. Flemming Lundgreen-Nielsen m.fl. København: Grundtvig-selskabet, 2004, s. 147-156 (10); 160-169. (10) ((20))

 

Iben Damgaard: »Kierkegaard on Self and Selflessness in Critical Dialogue with MacIntyre’s, Taylor’s and Ricoeur’s Narrative Approach to the Self«, Self or No-Self? The Debate about Selflessness and the Sense of Self. Claremont Studies in the Philosophy of Religion, Conference 2015 (ed. Ingolf U. Dalferth & Trevor W. Kimball) Mohr Siebeck 2017, s. 87-106. (20)

 

Iben Damgaard: Mulighedens spejl, s. 69-98 (30); 120-134 (15); 254-260 (7) ((52))

 

Vincent Delecroix: »Final Words: Training in Christianity as a Terminal Writing«, Kierkegaard Studies Yearbook, vol. 2010, s. 91-115 (25)

 

Birgit Eriksson: »Når man får en historie uden at have en identitet – om dannel­sesromanen og konstruktionernes opbyggelighed« i Mellemværender. Festskrift til Lars-Henrik Schmidt (red. Lars Geer Hammershøj, Henrik Dahl Jensen og Christian Stenbak Larsen), Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, Kbh. 2003, s. 295-310. (16)

 

Hans Fink: »Om identiteters identitet« i: Hans Fink & Hans Hauge (red.): Identiteter i foran­dring, 1991, s. 204-226. (23)

 

Joakim Garff: ‘Den Søvnløse’: Kierkegaard læst æstetisk/biografisk, København: C.A. Reitzels Forlag 1995, s. 157-178. (22)

 

Joakim Garff: ”Om min Forfatter-Virksomhed & Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed læst af Joakim Garff” i Den Udødelige: Kierkegaard læst værk for værk, København: C.A. Reitzels Forlag 2005, s. 363-380. (18)

 

Joakim Garff: »A Matter of Mimesis: Kierkegaard and Ricœur on nar­ra­­tive identity«. Kierkegaard Studies Yearbook, Vol. 15, 2015.  (ed. Jon Bartley Stewart; Heiko Schulz; Karl Verstrynge). Berlin/Boston: Walter de Gruyter 2015, s. 311-324. (14)

 

Arne Grøn: »Kærlighedens gerninger og anerkendelsens dialektik« i Dansk Teologisk Tidsskrift, 54. årg. 1991, s. 261-270. (10)

 

Arne Grøn: Subjektivitet og negativitet. Kierkegaard. København: Gyldendal 1994, s. 13-50. (38)

 

Arne Grøn: »Problemet subjektivitet« i Denne slyngelagtige Eftertid, (red. Finn Frandsen & Ole Morsing), Århus 1995, bd. 1, s. 123-137. (15)

 

Hans Hauge: »Identitetens Trussel« i: Hans Fink & Hans Hauge (red.): Identiteter i foran­dring, 1991, s. 185-203. (19)

 

Hans Hauge: »Subjektet der blev væk«, Transteologi. Religion (subjekt) evangelium i postmoderne regi, 1989, s. 85-98. (14)

 

Peter Kemp: Engagementets poetik, Haderslev 1974, 117-146. (30)

 

Peter Kemp: Tid og fortælling. Introduktion til Paul Ricœur, Social­analytik, Århus 1995, s. 34-58 (3. Forelæsning: Fortællingens forud­forståelse); s. 70-84 (6. Forelæsning: Fiktion og historie); (7. Forelæs­ning: Den narrative filosofis muligheder og grænser) s. 85-101. Efterskrift: Etik og narrativitet, s. 134-164. (31)

 

Lasse Horne Kjældgaard: Mellemhverandre. Tableau og fortælling i Søren Kierkegaards pseudonyme skrifter, Hellerup: Forlaget Spring 2001, s. 87-111. (25)

 

John Lippitt: »Getting the Story Straight: Kierkegaard, MacIntyre and some Problems with Narrative,« i Inquiry: An Interdisciplinary Journal of Philosophy, Abindgon: Routledge, s. 34-69 2007. (36)

 

Kresten Nordentoft: Kierkegaards psykologi, 1972, s. 461-477. (17)

 

Johannes Sløk: Da Gud fortalte en historie, Århus 1985, s. 67-84. (18)

 

Mark C. Taylor: Journeys to Selfhood: Hegel & Kierkegaard, Berkeley, Los Angeles, London 1980, s. 71-104. (34)

 

Claudia Welz: »Imitatio Christi as Self-Transfiguration: Imagination, Iden­tifica­tion, and Religious Reorientation« i Transfiguration. Nordic Journal of Religion and the Arts. Tusculanum Press, 2014, s. 29-55. (27)

 

[590 sider]

 

I alt 1.211 sider

Se studieordningen

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • Total
  • 420