Æresrelaterede forbrydelser

Kursusindhold

Æresrelaterede forbrydelser er i stigende omfang begyndt at blive særskilt kriminaliseret i den danske straffelov. Formålet med faget er at give de studerende et grundlæggende kendskab til de retlige udfordringer, der opstår i forbindelse med bekæmpelse af æresrelaterede forbrydelser i en dansk og international kontekst. Faget fokuserer på de seneste lovvedtagelser i straffeloven og på retspraksis fra danske og internationale domstole. Formålet med faget er i den forbindelse også at give de studerende et overblik over samspillet mellem retspolitik og jura. I hvilken retspolitisk kontekst er de enkelte kriminaliseringer blevet indført og hvilken reel betydning har lovgivningen for beskyttelsen af ofre for æresrelaterede forbrydelser? På et mere overordnet plan har faget til formål at give de studerende redskaberne til at arbejde forskningsbaseret og tænke kritisk over forholdet mellem jura og politik.

Faget berører de udfordringer, der følger af, at den traditionelle forståelse af de såkaldte æresrelaterede forbrydelser i de senere år er blevet udfordret både i national og international ret. I en dansk sammenhæng kommer ændringen primært til udtryk ved, at begreber som ”æresrelaterede konflikter” og ”negativ social kontrol” har vundet indpas i lovgivningsdokumenter og medført lovgivningsmæssige indsatser på det æresrelaterede område. Spørgsmålet er, hvordan skal juraen definere begreberne og hvornår er det hensigtsmæssigt at lovgive på det strafferetlige område? Der er dermed fokus på de almindelige lovudformningsprincipper som bl.a. kravet om subsidiaritet, om klarhed og om effektivitet.

Siden 2003 er der blevet vedtaget dansk lovgivning på det æresrelaterede område, som rækker ind over retlige områder som strafferetten, udlændingeretten og familieretten. Faget stiller skarpt på, i hvilket omfang det er lykkedes at bekæmpe æresrelaterede forbrydelser gennem lovgivningsindsatser inden for disse retsområder. Hovedtemaerne udgøres af lovgivning om kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og ansigtstildækning. Det diskuteres bl.a. med udgangspunkt i teorier om moralsk panik, stigmatisering og lovgivningens symbolske betydning, hvilke virkninger den æresrelaterede lovgivning kan medføre for de berørte befolkningsgrupper og hvilken betydning særligt den strafferetlige lovgivning kan have for sammenhængskraften i samfundet.

Faget berører også de internationale konventioner og menneskeretlige udfordringer, som det æresrelaterede område giver anledning til. Lever Danmark op til internationale forpligtelser og hvilket menneskeretligt perspektiv har dansk ret på det æresrelaterede område?

Fageet har en forskningsbaseret tilgang med vægt på diskussioner med grundlag i lærebog og forskningsartikler. De studerende skal arbejde som en forsker og tidligt i forløbet finde en problemstilling, som de skal forske i, behandle og analysere, og derefter aflevere deres forskningsresultat i form af en synopsis. Undervej i forløbet kommer de studerende på studiebesøg ved Udlændinge og Integrationsministeriet (SIRI) og holdet får besøg af RED Safeshouse på fakultetet, som vil fortælle om deres arbejde med æresrelaterede sager.

Engelsk titel

Honour Crimes

Målbeskrivelse
  • Redegøre for indholdet i de æresrelaterede bestemmelser i straffeloven og redegøre for begreber og definitioner i forskningslitteraturen.
  • Redegøre for og forklare lovgivers valg af kriminalisering af æresrelaterede forbrydelser og herunder redegøre for den retspolitiske kontekst for lovgivningen.
  • Redegøre for og forklare den straffeteoretiske argumentation for, hvornår man bør lovgive på det strafferetlige område, og forklare hvilke fordele og ulemper der kan være ved at lovgive på et område, der allerede er kriminaliseret.
  • Identificere og analysere den æresrelaterede lovgivnings betydning i strafferetten, herunder ved hjælp af relevante retskilder.
  • Identificere konkrete problemstillinger inden for det strafferetlige område.
  • Identificere og analysere staternes brede skønsmargin i forhold til kriminalisering på det strafferetlige område fra et menneskeretligt perspektiv.
  • Diskutere fordele og ulemper ved lovgivningen og foretage en kritisk afvejning af det æresrelaterede område i lyset af teorier om moralsk panik, stigmatisering og lovenes symbolske betydning.
  • Perspektivere kursusfagets konkrete problemstillinger til diskussioner i forskningslitteraturen.
  • Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Undervisningen indeholder en kombination af flere forskellige læringsaktiviteter. Omdrejningspunktet for faget er, at de studerende skal udarbejde en synopsis med inspiration i forskningsartikler. Der er således tale om individuelt arbejde. De studerende skal i begyndelsen af kurset præsentere deres projektidé over for de øvrige studerende, som skal give feedback. Denne del udgør gruppearbejde. Til hver undervisningsgang bliver de studerende introduceret for konkrete problemstillinger, som de skal diskutere både i mindre grupper og som led i et opsamlende oplæg fra underviseren. Dette udgør seminar-delen. For at de studerende kan få en dybere indsigt i den praktiske virkelighed, skal de dels på studiebesøg ved Udlændinge- og Integrationsministeriet og dels får de besøg af RED Safehouse.

(1) Introduktion til faget:
Det æresrelaterede område. Begreber og definitioner.

Litteratur:
Æresrelaterede forbrydelser. Strafferetlige perspektiver. (2018). Jurist og Økonomiforbundets Forlag. (kapitel 4, 63-72).
Welchmann, L. & Hossain, S. (red.). (2005):’Honour’. Crimes, Paradigms and Violence against Women. Zed Books. Introduction: ’Honour’, rights and wrongs. (1-21).

Supplerende litteratur:
Abu-Lughod, L. (2011). Seductions of the »honor crime«. Differences, 22(1), (17-63).

 

(2) Den teoretiske ramme
Teorier om moralsk panik, stigmatisering og lovenes symbolske betydning.

Litteratur:
Æresrelaterede forbrydelser. Strafferetlige perspektiver. (2018). Jurist og Økonomiforbundets Forlag. (kapitel 3, 41-62).

 

(3)  Om at skrive en forskningsartikel:
Underviseren giver de studerende en indføring og vejledning i skriveprocessen.

 

(4) Kvindelig omskæring

Litteratur:
Æresrelaterede forbrydelser. Strafferetlige perspektiver. (2018). Jurist og Økonomiforbundets Forlag. (kapitel 5, 55-154).

 

(5) Kvindelig omskæring

Litteratur:
Ravn, L. (2003). Interessant og overflødig: Ny lov om kvindelig omskæring i Danmark. I: Strafrecht Aus Nordischer Perspektive: Festschrift Für Karin Cornils Zum 25-jährigen Jubiläum Als Referentin Am Max-planck-institut. Shaker Verlag. Ravn, L. p. 209-218 (1999).
Lien, I.L. & Schultz, J.H. p.194-211. (2014). Interpreting signs of female genital mutilation within a risky legal framework. International Journal of Law, Policy and the Family, ebu002.

Supplerende litteratur:
Omskærelse i strafferetten. I Kriminalistisk Årbog 1998. p. 141-154. Det Retsvidenskabelige Institut D.
Johnsdotter Carlbom, S. (2004). FGM in Sweden: Swedish Legislation Regarding« Female Genital Mutilation« and Implementation of the Law. Research Report in Sociology. Johnsdotter, S. (2008).
Popular Notions of FGC in Sweden: The Case of Ali Elmi. Finnish Journal of Ethnicity & Migration, 3(2). Johnsdotter, S. (2009a).
The FGM Legislation Implemented: Experiences from Sweden. Malmø University. Johnsdotter, S. (2009b). Discrimination of Certain Ethnical Groups? Ethical Aspects of Implementing FGM Legislation in Sweden. Faculty of Health and Society.

 

(6) Studiebesøg ved Udlændinge- og Integrationsministeriet (SIRI)

SIRI rådgiver om at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol gennem bl.a. opkvalificering af fagfolk og holdningsbearbejdende og dialogskabende aktiviteter med unge og forældre. Vi skal høre om ministeriets arbejde med det æresrelaterede område.


(7) Tvangsægteskab

Litteratur:
Æresrelaterede forbrydelser. Strafferetlige perspektiver. (2018). Jurist og Økonomiforbundets Forlag. (kapitel 6, 181-234).

 

(8) Tvangsægteskab

Litteratur:
Anitha, S. & Gill, A.K. (2009). Coercion, consent and the forced marriage debate in the UK. Feminist legal studies, 17(2), 165-184.
Anitha, S. & Gill, A.K. (2015). A moral panic? The problematization of forced marriage in British newspapers. Violence against women, 21(9), 1123-1144.
Bredal, A. (2011). Border control to prevent forced marriages: Choosing between protecting the women and protecting the nation. I: Forced marriage, Introducing a social justice and human rights perspective, 90-112.

Supplerende litteratur:
Gangoli, G., Chantler, K., Hester, M. & Singleton, A. (2011). Understanding forced marriage: definitions and realities. I: Forced marriage. Introducing a social justice and human rights perspective, 25-45.
Gaffney-Rhys, R. (2009). The implementation of the forced marriage (civil protection) act 2007. Journal of Social Welfare & Family Law, 31(3), 245-256.
Gill, A.K. & Hamed, T. (2016). Muslim Women and Forced Marriages in the UK. Journal of Muslim Minority Affairs, 1-21.

 

(9) Besøg af RED Safehouse

RED Safehouse er landets mest sikre og specialiserede opholdssteder for unge, der er på flugt fra æresrelaterede konflikter. RED Safehouse driver to sikre og skjulte opholdssted for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter omhandlende social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom. RED Safehouse skal fortælle om deres arbejde og deres udfordringer.


(10) Ansigtstildækning

Litteratur:
Æresrelaterede forbrydelser. Strafferetlige perspektiver. (2018). Jurist og Økonomiforbundets Forlag. (kapitel 7, 235-295).

 

(11) Ansigtstildækning

Litteratur:
Lacassagne, A. (2013). Moral panic around the Burqa in France: An Eliasian perspective. I: Moral panics in the contemporary world, 237-261.
Yusuf, H. (2014). SAS v France: supporting ’living together’ or forced assimilation? International Human Rights Law Review, 3(2), 277-302.
Beaman, L.G. (2016). Living Together v. Living Well Together: A Normative Examination of the SAS Case. Social Inclusion, 4(2), 3-13.

Supplerende litteratur:
Brems, E., Vrielink, J. & Ouald Chaib, S. (2013). Uncovering French and Belgian face covering bans. Journal of Law, Religion & State, 2, 69-99.
Brems, E., Janssens, Y., Lecoyer, K., Ouald Chaib, S. & Vandersteen, V. (2012). Wearing the Face Veil in Belgium; Views and Experiences of 27 Women Living in Belgium concerning the Islamic Full Face Veil and the Belgian Ban on Face Covering. Human Rights Centre, Ghent University.
Johansen, B.S., Skovgaard-Petersen, J., Warburg, M. & Østergaard, K. (2009). Rapport om brugen af niqab og burka. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. (ToRS).

 

(12) Opsamling, spørgetime og prøveeksamen

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Feedback-processen er tilrettelagt på den måde, at hver enkelt studerende præsenterer sin projektidé for holdet og giver feedback til de andre studerendes projektidéer. Den studerende får mundtligt feedback i form af individuel vejledning fra underviseren med forbedringsforslag til synopsen, som skrives med inspiration fra forskningsartikler.

 

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min.
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 28
  • Forberedelse
  • 178,25
  • Total
  • 206,25