Kunsthistorie: Introduktion til metode og teori

Kursusindhold

Hvad er kunsthistoriefagets genstandsfelt? Og hvordan arbejder kunsthistorikere? Selve begrebet ”kunst” har ikke altid været i brug, og det har ikke altid været brugt på samme måde eller om de samme objekter. Modulet søger at give den studerende indblik i historiske ændringer i måder at se, forstå og fortolke kunst på gennem en grundlæggende introduktion til teoretiske og metodiske retninger og perspektiver i kunsthistoriefaget.

Kurset søger at give den studerende en forståelse for baggrunden for den teoretiske og metodiske pluralisme der præger kunsthistoriefaget i dag. Modulet har sålædes et historiografisk sigte, i det de studerende vil blive introduceret til udvalgte tekster fra kunsthistoriefagets historie. Kurset introducerer dermed både dominerende retninger i fagets historie samt nyere teori og metodeperspektiver, så som æstetiske, stilhistoriske, ikonografiske, fænomenologiske, semiotiske, feministiske, postkoloniale og poststrukturalistiske perspektiver.

Kurset retter sig mod at opøve den studerendes færdighed i at læse teoretiske tekster, definere teoretiske begreber og perspektiver, samt at anvende dem i analytiske sammenhænge i forhold til konkrete værker. Modulet søger dermed at kvalificere den studerendes forståelse for og fortolkning af kunstværker og objekter ved at rette fokus mod teoretiske præmisser for og metodiske tilgange til kunsthistorisk praksis.

Fokus vil være på at give den studerende kompetencer i at arbejde akademisk med kunsthistoriske teori- og metodespørgsmål, med vægt på skriftlig formidling. Gennem diskussioner af forskellige kunsthistoriske arbejdsformer, vil den studerende oparbejde en større bevidsthed for metoder i analytisk arbejde.

Engelsk titel

Introduction to Methodology and Theory

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, diskussioner og øvelser. De studerende arbejder individuelt og i grupper med oplæg, skriftlige øvelser og feedback.
Den aktive undervisningsdeltagelse vil bl.a. tage form af løbende arbejde, individuelt eller i grupper, på to mindre skriftlige opgaver a 3-5 sider, som skal afleveres indenfor frister fastsat af underviser ved semesterstart. Der er knyttet feedback forløb til arbejdet på disse øvelser, som vil virke forberedende på den afsluttende skriftlige hjemmeeksamen.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøvebestemmelser
Prøveform: Bunden hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse.
Den aktive undervisningsdeltagelse består af: 2 skriftlige opgaver på hver 3-5 normalsider.
Omfang: 11-15 normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen.
Bedømmelse: Intern prøve med én eksaminator bedømt efter 7- trins-skalaen.
Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt.
Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk.
Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.
Syge-/omprøve: Samme som den ordinære prøve.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 65
  • Forberedelse
  • 270
  • Eksamen
  • 84
  • Vejledning
  • 1
  • Total
  • 420