HIS 79. Borger, stat og individ i antikkens Grækenland (c. 700-1 f.v.t)

Kursusindhold

Historisk kerneområde 5: Historiefagets didaktik [2015-ordningen]
Område D: historisk fagdidaktik [2019-ordningen: ikke sidefagsstuderende]
HIS 79. Borger, stat og individ i antikkens Grækenland (c. 700-1 f.v.t)
Den antikke græske verden var—fra et moderne synspunkt—overraskende fragmenteret. Vi har kendskab til mere 1000 byer fordelt over hele Middelhavet og Sortehavet, men koncentreret i og omkring Ægæerhavet. Hver af disse byer, eller poleis, som grækerne selv kaldte dem, udgjorde også en stat i sig selv (i den weberske forstand med en befolkning, et territorium og en regering med monopol på den legitime magtudøvelse) hvis fuldgyldige medlemmer udgjordes af borgerne. Fra sin begyndelse, eller i hvert fra det tidspunkt hvor vores kildemateriale tillader os at følge med, og til sin indlemmelse i det romerske imperium, var den græske bystat synonym med borgerne. De stater vi i dag omtaler som Athen, Theben eller Korinth, var i samtiden kendt som athenerne, thebanerne og korintherne og havde med andre ord ingen egentlig eksistens foruden borgerne.

Netop denne institution, borgerskabet, er genstand for dette kursus hvor vi i fællesskab, og på baggrund af den nyeste forskningslitteratur om emnet, vil undersøge hvorledes medlemskab i den antikke græske bystat formede det levede liv både for de som besad det og for de endnu flere som ikke gjorde.

Bystaten Athen, hvis borgere har efterladt os et ikke ubetydeligt kildemateriale, vil i højgrad være omdrejningspunktet for vores undersøgelser, men vi vil forsøge at kaste vores net så langt som det lader sig gøre. Kronologisk vil hovedvægten være på perioden ca. 400 til 200 f.v.t., men vi holder muligheden åben for at bevæge os i tid. For eksempel vil vi foretage en ekskursion så langt bagud i tid, som vores kilde materiale tillader det i et forsøg på at klarlægge hvordan borgerskabet—og i forlængelse heraf også staten—først blev til i løbet af det 8. og 7. århundrede f.v.t.

Kurset er i udgangspunktet et områdekursus med det antikke græske borgerskab som emne, men i løbet af semestret vil påbegynde en diskussion om hvorledes vores emne kan formidles til elever i gymnasieskolen med særligt henblik på understøttelse af gymnasiefaget Histories faglige mål, samt samspil med andre fag.


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

Engelsk titel

HIS 79. Borger, stat og individ i antikkens Grækenland (c. 700-1 f.v.t)

Uddannelse

Historie
Historisk kerneområde 5: Historiefagets didaktik (HHIK03791E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie [gymnasierettet profil], 2015-ordningen]

Historisk kerneområde 5: Historiefagets didaktik (HHIK03791E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Område D: historisk fagdidaktik (HHIK03851E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie [gymnasierettet profil], 2019-ordningen]

Holdundervisning /seminar

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse

Tilvalg (undervisningskompetence til gymnasiet)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Total
  • 388,5