HIS 83. Demokratiet

Kursusindhold

Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse [2019-ordningen]
Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse [2015-ordningen]
Historisk tilvalgsområde 1 [2019-ordningen [kun for studerende med grundfag i Historie]]
HIS 83. Demokratiet
De senere tiders demokratiske valg i de lande, vi normalt sammenligner os med, har skabt en fornyet debat om demokratiets skrøbelighed i en moderne verden. Men sådan har det altid været, og vores aktuelle demokrati er blevet til i et stadigt forsøg på tilpasning til de givne muligheder og magtforhold.

Vi vil først kigge på demokratibegrebets filosofi og historie. Dernæst vil vi studere de vigtige formative processer og øjeblikke i skabelsen af det danske demokrati. Vi vil undersøge tilblivelsen af den danske forfatning (grundloven) og dens institutioner (lokalt og centralt) under inddragelse af emner som sociale og politiske bevægelsers udvikling og karakter, samspillet med erhvervslivet, pressens vilkår, ytringsfrihed, aktindsigt, korruption, administrationshistorie og embedsmandsloyalitet. Videre vil vi bl.a. ved analyse af centrale kildetekster (Grundtvig, Hal Koch, Pia Kjærsgaard) overveje, hvordan den demokratiske fortælling om den danske og den nordiske demokratiske udvikling er blevet til, og hvad den betyder for den aktuelle debat. Vi vil også undersøge Magtudredning, som blev gennemført i begyndelsen af årtusindskiftet: se Magtudredningen [eksternt link].

Særligt vil vi interessere os for vilkårene for den ’demokratiske samtale’ gennem læsning af uddrag fra småskrifter, magasiner og dagspressen. Dagspressen 1850-20018 er netop ved at blive tilgængeliggjort i den store mediedatabase: Mediestream [eksternt link], hvor der med lidt opfindsomhed kan søges på emneord, begreber, navne og sager. Også en digitalisering af Folketingstidende (stenografisk referat af folketingets forhandlinger) er på vej. Den foreligger nu fra 1953 - i dag i betaversion af Folketingstidende [eksternt link].

Der er således store muligheder for at undersøge og teste vores demokratiske fortælling ud fra den studerendes egne valg af fokus for selvstændige kildeundersøgelser. I forbindelse med undervisningen vil vi løbende arbejde med at stille strategiske og relevante spørgsmål til kildematerialet og dermed åbne op for forståelsen af demokratiets vilkår. Det forventes, at den studerende midt i kurset har lagt sig fast på et emneområde, hvor vi vil teste, om vores ’demokratiske fortælling’ også modsvares af den praktiske historiske virkelighed. Det er vigtigt, at man er forberedt på at kaste sig ud i en selvstændig opdagelsesrejse i og udnyttelse af det relevante kildemateriale. Øvelsen vil under alle omstændigheder være nyttig i ens videre arbejde som historiker. Undervisningen vil veksle mellem arbejde i grupper og opsamlinger på holdet.


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

Engelsk titel

HIS 83. Demokratiet

Uddannelse

Historie
Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03831E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie, 2019-ordningen]

Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03871E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 1 (HHIB10211E) [kun for studerende med grundfag i Historie]
[Fagstudieordning. Bachelortilvalg i historie, 2019-ordningen]

Holdundervisning /seminar

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse

Tilvalg (undervisningskompetence til gymnasiet)

  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 203
  • Holdundervisning
  • 56
  • Total
  • 388,5