Sprog - Tale og skrift: ”En slags Eenhed i min Trefoldighed” - Det narrative og refleksive selv i tale og skrift

Kursusindhold

Kurset vil dels undersøge, hvordan vi fortæller om os selv og reflekterer over det, vi har erfaret, i interaktion med andre, dels hvordan det selvbiografiske har taget form i en litterær tradition fra antikken til i dag. Vi vil særligt følge det i en dansk og nordisk sammenhæng fra Leonora Christinas Jammers Minde til Linn Ullmanns De urolige. Vi vil analysere forholdet mellem stemme, karakter, rolle, selv og identitet, som det mundtligt og skriftligt etableres og forhandles i konkrete udsigelser. Vi vil interessere os for det dynamiske, relationelle, diskursive og performative – fra Søren Kierkegaards selvbegreb til den radikale skepticisme, der i dag opløser og forskyder enhver forestilling om selvets enhed. Det er den enhed, som allerede Jens Baggesen koketterer med i ovenstående citat fra Labyrinten, hvor selvet får trefoldighed. Kurset vil være tværdisciplinært i den forstand, at både sprog- og litteraturvidenskabelig teori, psykologisk teori og bevidsthedsfilosofi vil blive inddraget.

Kurset tilbyder en særlig form for bevidsthed og refleksion i forhold til de rumlige og temporale omstændigheder, der giver talens og skriftens udtryksformer forskellige betingelser. I talen oplever vi, at sprog allerede er en del af os selv – sprog er inkarneret, som det hedder, eller embodied. I skriften, derimod, er vi ofte bevidste om at benytte sprog som materiale og redskab. Forskning i vores bevidsthedsliv kan forklare, hvordan det første forhold hænger tæt sammen med det andet, og hvordan vi som regel er helt afhængige af at være sprogligt udøvende på begge måder.

På kurset vil vi bruge det narrative – i hverdagsinteraktion og selvbiografisk litteratur – som eksempel på dette fænomen. Den mundtlige fortælling sammenfatter bestemte handlinger, som bestemte personer har udført på bestemte tidspunkter og derfor (kan) drages til ansvar for. Den mundtlige fortælling er som oftest afsluttet og pointeret, men det narrative i hverdagsinteraktion er ikke lukket. Så længe vi sprogligt og følelsesmæssigt vender tilbage til begivenheder, der betyder noget for os, og så længe de handlinger, der dengang blev udført, har tilsigtede og utilsigtede konsekvenser (og det kan de have over et helt liv), kan vi også narrativt forme disse begivenheder på nye måder. Selvbiografisk litteratur manipulerer på forskellig vis med de forhold, der sprogligt gør sig gældende i hverdagslivets fortællinger. De forhold slår igennem her, fordi de simpelthen vedrører det, der ligger til grund for den menneskelige tilværelse. På kurset vil vi undersøge, hvad det er for forhold, og hvordan de både viser sig i den øjeblikkeligt ekspressive tale i hverdagslivet og i den omhyggeligt forarbejdede skrift i kunsten.

 

Til brug for kurset sammensættes et kompendium, ligesom der undervises efter følgende lærebog: Bettina Perregaard (2016) Narrrativitet – mellem sprog, handling og selv. København: Samfundslitteratur.

Engelsk titel

Narrativity, reflexivity and self in spoken and written discourse

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Målbeskrivelse

Kursusspecifikke mål for KA-studerende

Eksaminanden kan:

  • demonstrere overblik over de forskellige betingelser for produktion af tale og skrift og de deraf afledte forskelle i den sproglige manifestation
  • gøre præcise sproglige iagttagelser i forskelligartede narrative materialer, redegøre for deres forbindelse til hhv. talte og skriftbårne medier og reflektere over disse mediers interpersonelle funktioner, sociale og kulturhistoriske forudsætninger og perspektiver
  • redegøre for ældre og nyere teorier om selvet i den narrative udsigelse;
  • integrere teorier på tværs af fagdiscipliner og udvise metodologisk bevidsthed i analysen af narrative forløb i forskellige former for tale og skrift


Kursusspecifikke mål for BA-tilvalgsstuderende
Eksaminanden kan:

  • demonstrere overblik over de forskellige betingelser for produktion af tale og skrift og de deraf afledte forskelle i den sproglige manifestation
  • gøre præcise sproglige iagttagelser i forskelligartede narrative materialer, redegøre for deres forbindelse til hhv. talte og skriftbårne medier og reflektere over disse mediers interpersonelle funktioner og sociale perspektiver
  • anvende narrativitetsforskningens metoder og analyseredskaber på reflekteret og selvstændig vis


Studieordning
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 
 

Alle studieordningerne findes her.

Holdundervisning med indlagte korte forelæsninger og udpræget individuel vejledning

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • Total
  • 412,5