Budgetlægning og økonomistyring i stat og kommuner

Kursusindhold

Budgetlægning og økonomistyring udgør to driftsøkonomiske kernefunktioner i alle former for offentlig virksomhed. Ingen udgift kan således afholdes uden forudgående hjemmel i lov. Den efterfølgende økonomistyring er ligeledes central i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse af de budgetterede midler.

 

Budgetlægning og økonomistyring er således fundamental for udøvelsen af alle former for offentlig virksomhed, idet de adresserer allokeringen af knappe ressourcer. Spørgsmålet om budgetlægning og efterfølgende økonomistyring syntes særligt relevant i en tid præget af økonomisk og finansiel ustabilitet, hvilket har givet sig udslag i en række nedskærings- og prioriteringsøvelser i den offentlige sektor.

 

Udbuddet tilsigter, at den studerende bliver fortrolig med teoretiske kernebegreber inden for budget- og økonomistyringsparadigmet, såvel som begrebernes praktiske anvendelse på en række relevante cases inden for den offentlige sektor.

 

Undervisningen vil være opdelt i tre overordnede forløb: (1) budgetlægning, herunder budgetteori, praktiske eksempler på budgetlægning i stat og kommuner mv.; (2) økonomistyring, herunder økonomistyringsteori og regnskab; (3) praksis, hvor fokus er på den praktiske anvendelse af hhv. Budgetlægning og økonomistyring i stat og kommuner. En række af de mest centrale værktøjer anvendt i dag bliver gennemgået og efterfølgende bragt i anvendelse af de studerende på en række specifikke cases.

 

Udbuddet har særlig relevans for studerende, der er interesseret i at arbejde med teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor budgetlægning og økonomistyring i den offentlige sektor i fx Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, budgetkontorer i departementer, styrelser, kommuner mv.

Engelsk titel

Budgeting and Financial management in Government and Municipalities

Uddannelse

Bachelorstuderende (2012-studieordningen): 10 ECTS

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7.5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden:

  • At kunne beskrive centrale teorier og praksis inden for litteraturen om budgetlægning og økonomistyring
  • At kunne reflektere over styrker og svagheder ved de centrale teorier

 

Færdigheder:

  • At aktivt kunne anvende de centrale teorier til konkrete analyser af empiriske eksempler
  • At kunne sammenligne forskellige empiriske cases med henblik på at fremdrage lighedspunkter og forskelle
  • At kunne formidle

 

Kompetencer:

  • At selvstændigt kunne formulere en analytisk løsning på en given empirisk case med udgangspunkt i de centrale teorier og praksis
  • At kunne arbejde selvstændigt med budgetlægning og økonomistyring i stat og kommuner
  • At kunne tage ansvar for og strukturere tilegnelsen af yderligere viden inden for fagfeltet budgetlægning og økonomistyring i stat og kommuner

 

Valgfag med løbende, karakterbedømte skriftelige opgaver.

Beck Jørgensen, Torben og Poul Erik Mouritzen (2002) Udgiftspolitik og budgetlægning, Systime, ss. 129-150 (21 sider) (kap. 7)

 

Blais, André og Stéphane Dion (1990) Are Bureaucrats Budget Maximizers? The Niskanen Model & Its Critics, Polity, Vol. XXII, Nr. 4, ss. 655-674 (19 sider)

 

Blom-Hansen, Jens (2001) Budgetprocessen og budgettets størrelse: Kommunale erfaringer, Nordisk Administrativt Tidsskrift, Vol. 82, Nr. 2, ss. 131-150 (19 sider)

 

Blom-Hansen, Jens og Søren Serritzlew (2014), Hvordan lægges et offentligt budget? (kap 4) i Budgetlægning og offentlige udgifter, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag ss. 92-124 (32 sider)

 

Blom-Hansen, Jens og Søren Worsøe Laursen (1999) Økonomisk politik. Interesseorganisationerne uden for døren? i Jens Blom-Hansen , Jens og Carsten Daugbjerg (red) Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i Danmark, Aarhus: Systime, ss. 180-204 (24 sider)

 

Bukh, Per Nikolaj og Karina Skovvang Christensen (2018) Effektbaseret økonomistyring, Nordisk Administrativt Tidsskrift, Nr. 2, ss. 53-66 (13 sider)

 

Christensen, Flemming Juul (2011), Regeringen har brug for et flertal. Parlamentariske effekter af institutionelle ændringer i Sverige, Norge og Danmark ved vedtagelsen af statsbudgetter, i Politica, Nr. 43, vol. 1, ss. 27-47 (20 sider)

 

Christensen, Jørgen Grønnegård og Mads Lyndrup (2013) Budgetloven er et paradigmeskifte!, Administrativ Debat, Nr. 1, ss. 3-9 (6 sider)

 

Christensen, Peter Munk (1999) Ej blot til pynt, Aalborg Universitetsforlag, ss. 45-74 (29 sider)

 

Christensen, Peter Munk (2014), De politiske budgetter (kap 1) i Budgetlægning og offentlige udgifter, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag ss. 11-41 (30 sider)

 

Downs, Anthony (1957) An Economic Theory of Political Action in a Democracy, Journal of Political Economy, Vol. 65, No. 2, ss. 135-150 (15 sider)

 

Dunleavy, Patrick (1991) Democracy, bureaucracy and public choice: economic explanations in political science, Harvester Wheatsheaf, ss. 147-248 (101 sider)

 

Finansministeriet (2006) Introduktion til et omkostningsbaseret bevillingssystem (43 sider)

 

Finansministeriet (2012) Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning (4 sider)

 

Finansministeriet (2012) Handout om den nye budgetlov, http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/03/regeringen-indgaar-aftale-om-ny-budgetlov/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/03/Budgetlov/budgetlov_handouts.ashx (12 sider)

 

Finansministeriet (2018) Om finanslovsforslagets opbygning, Forslag til Finanslov for finansåret 2018, ss. 81-112 (31 sider), http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl18aom.pdf

 

Jensen, Erling (2011) Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring, Samfundslitteratur, Frederiksberg (110 sider)

 

Jensen, Lotte (2003) Den store koordinator – Finansministeriet som moderne styringsaktør. København: DJØF’s Forlag, ss. 1-79 (79 sider)

 

Jensen, Lotte, Torben Skovgaard Andersen og Stig Henneberg (2014), Statens budget – processer, rammer og aktører (kap 5) i Budgetlægning og offentlige udgifter, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag ss. 125-169 (44 sider)

 

Kestler, Amalie (2012) Loven, der SKAL overholdes, Information, 1. februar 2012 (2 sider)

 

Kristensen, Ole P. (1987) Væksten i den offentlige sektor. Institutioner og politik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, ss. 51-75 (24 sider)

 

Kristiansen, Mads Bøge (2015), Kontinuitet og forandring i statens mål- og resultatstyringskoncept, Politik - Tema resultatstyring, Årgang 18, Nr. 1, ss. 18-29 (11 sider)

 

Kristiansen, Mads Bøge (2018) Budget Reforms in Times of Austerity: A Centralization Cascade in Danish Central Government?, Public Budgeting & Finance, Vol. 38, Nr. 3, ss. 58-75 (17 sider)

 

Lichtenberg, Hans Henrik (2008) Politik og teknik i Finanslovsprocessen, http://www.ytr.dk/politik-og-teknik-i-finanslovsprocessen/ (4 sider)

 

Lindblom, Charles E. (1959) Muddling Through, Public Administration Review, Vol. 19, No. 2, ss. 79-88 (9 sider)

 

Lindblom, Charles E. (1979) Still Muddling, Not Yet Through, Public Administration Review, Vol. 39, No. 6, ss. 517-526 (9 sider)

 

Majgaard, Klaus (2010) Styringsvejledningens blinde øje, Økonomistyring og Informatik, Vol. 25, Nr. 6, ss. 572-580 (8 sider)

 

Melander, Preben (2018) Økonomifolk har også et etisk og æstetisk samfundsansvar, Samfundslederskab i Skandinavien, Årgang 33, Nr. 4, ss. 341-357 (16 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2011) Første skridt mod bedre økonomistyring i staten, Incitament, Nr. 4 (1 side)

 

Moderniseringsstyrelsen (2011) Tema: Økonomistyring, Incitament, Nr. 3 (12 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2016) Statslige institutioners og ministerområders interne styring (26 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2017) Vejledning om den sammenhængende registreringsramme (41 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2017) Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV (16 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2018) Bilag – Værktøjer til enkel og værdiskabende styring (20 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2018) Enkelt og værdiskabende styring (16 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2018) Kender du dine styringsbehov? (22 sider)

 

Moderniseringsstyrelsen (2018) Vejledning til årsrapport 2018 (34 sider)

 

Mortensen, Peter Bjerre (2011), Mediernes betydning for de offentlige udgifter, i Økonomi og Politik, nr. 84, vol. 1, ss. 34-45 (11 sider)

 

Mortensen, Peter Bjerre (2014), Udviklingen i de offentlige udgifter (kap 3) i Budgetlægning og offentlige udgifter, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag ss. 66-91 (25 sider)

 

Nielsen, Steen og Lasse Skydstofte (2012) Undersøgelse af økonomistyring i staten og dens styrelser – et dansk bidrag til den internationale debat, Økonomi & Informatik, Vol. 28, Nr. 1 ss. 69-109 (40 sider)

 

Niskanen, William A. (1968) The Perculiar Economics of Bureaucracy, The American Economic Review, Vol. 58, No. 2, ss. 293-305 (12 sider)

 

Pallesen, Thomas (2014), Hvad siger teorierne? (kap 2) i Budgetlægning og offentlige udgifter, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag ss. 42-65 (23 sider)

 

Produktivitetskommissionen (2013) Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor, Analyserapport 3, www.produktivitetskommissionen.dk, kap 1, 4, 9, appendiks 1 (50 sider)

 

Schick, Allen (2009) Crisis Budgeting, OECD Journal on Budgeting, Vol. 2009/3 (14 sider)

 

Schick, Allen (2010) Post-Crisis Fiscal Rules: Stabilising Public Finance while Responding to Economic Aftershocks, OECD Journal on Budgeting, Vol. 2010/2 (18 sider)

 

Schick, Allen (2013) Lessons from the crisis. OECD Journal on Budgeting, Vol. 2013/3 (30 sider)

 

Serritzlew, Søren (2003) Kan udgiftsrammer begrænse væksten i budgetterne?, Politica, Vol. 35, Nr. 3, ss. 255-273 (18 sider)

 

Sørensen, Christen (2010) Historisk uansvarlig finanspolitik og rådgivning, Samfundsøkonomen, Nr. 2, ss. 9-14 (5 sider)

 

Sørensen, Peter Birch (2010) Vismændene og finanspolitikken: Replik til Christen Sørensen, Samfundsøkonomen, Nr. 2, ss. 15-16 (2 sider)

 

Wildavsky, Aron B. og Naomi Caiden (2001) The new politics of the budgetary process, Pearson Education, ss. 43-68 (25 sider)

 

Økonomistyrelsen (2006) Knæk en statslig årsrapport (123 sider)

De faglige forudsætninger for valgfaget er en interesse for offentlig forvaltning, samfundsøkonomi, budgetlægning og økonomistyring. Det er en fordel hvis den studerende har taget national forvaltning på grunduddannelsen.

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Porteføjleeksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28