Praktisk videregående organisationsanalyse

Kursusindhold

Kurset fokuserer på tilegnelse af kendskab til organisationsteoretiske perspektiver samt deres praktiske anvendelse på en række organisatoriske problemstillinger fra den danske offentlige sektor.

 

Obs.: Der kan forekomme ændringer i enkelte undervisningsgange og cases.

 

Del 1: Organisationsteori og metode

Fokus er på tilegnelse af grundigt kendskab til centrale organisationsteoretiske bidrag samt rammer for analyse og metode. Der arbejdes med mindre cases til flere undervisningsgange i del 1 for at eksemplificere teoriernes og metodernes egenskaber og begrænsninger i konkrete organisationsanalyser.

 

  • Uge 1 – Introduktion og historie

Der introduceres til kurset, herunder struktur, opbygning, til organisationsteoriens historiske udvikling og centrale teoretiske retninger. Der introduceres også til teoriens placering i den bredere forvaltningslitteratur samt til programpolitiske reformer i den danske offentlige sektor, herunder New Public Management og nutidens modernisering af den offentlige sektor.

  • Rainey, Hal G. and Young Han Chun (2005): “Public and Private Management Compared” in Ewan Ferlie, Laurance E. Lynn Jr., and Christopher Pollitt (eds.): The Oxford Handbook of Public Management. Oxford: Oxford University Press.
  • Hood, C. (1991): A management theory for all seasons
  • [...]
     
  • Uge 2 - Organisationsanalyse og metode

Der studeres forskellige organisationsteoriske analyserammer og -strategier samt relevante samfundsvidenskabelige metoder. Der er primært fokus på små n-studier (kvalitative metoder), og der drøftes og diskuteres kriterier for validitet (intern og ekstern), givet de tilgængelige analyserammer og metoder, herunder de metodiske rammer for organisationsanalyse, der arbejdes med i faget. Et eksempel på en frugtbar metode kan være komparative casestudier.

Case: TBA

  •  [...]

 

  • Uge 3 – Organisationsteori 1: Rationel organisationsteori I

Den rationelle organisationsteori har været og er fortsat central i organisationsteorien. Principal-Agent-Teorien (PAT) er udbredt, og der fokuseres på udvidelser til de klassiske modeller, som de studerende allerede er bekendt med – fx opblødning af de teoretiske modellers strengt rationelle antagelser. Ydermere undersøges det, hvordan teorien kan tilpasses til en offentlig kontekst. Derudover ses der på den rationelle institutionalismes teoretiske bidrag. Som et 3. teoretisk bidrag ses der på den situationsbetingede organisationsteori som indgang til at forklare organisationsteoretiske problemstillinger (bl.a. Galbraiths teoretiske bidrag).


  • Pensum: (uddrag)
  • Miller, Gary J. & Andrew B. Whitford (2016): “Above Politics - Bureaucratic Discretion and Credible Commitment”. Cambridge University Press
  • [...]

 

  • Uge 4 – Organisationsteori 2 – Rationel organisationsteori II

Fokus vendes mod begrænset rationalitet, som formuleret af Herbert Simon mv. Den begrænsede rationalitet bibringer en væsentlig kritik af øvrige organisationsteoretiske bidrag (fx PAT) og fremkommer med en række andre forklaringsmodeller ift. analyser af organisationer.

Case: Reorganisering af SKAT

 

Pensum

  • Simon (1989): Bounded Rationality and Organizational Learning
  • Simon & March (1994): Organizations 2nd ed.
  • Cristofaro (2017) – Herbert Simon’s Bounded Rationality
  • J.G. Christensen og P.B. Mortensen (2018): Overmod og Afmagt – historien om det nye SKAT

 

 

  • Uge 5: Organisationsteori 2: Sociologisk institutionalisme

Den sociologiske institutionalisme gjorde sit indtog i organisationsteorien i 1970’erne, og et vigtigt bidrag er Meyer & Rowans kritik af formel struktur som en rationaliseret myte. Med dette udgangspunkt undersøges den sociologiske institutionalismes teoretiske forklaringsmodeller, fx March & Olsens institutionsbegreb, og de muligheder de giver for at udføre konkrete organisationsanalyser.

Case: TBA

Pensum: (uddrag)

  • March, James G. og Johan P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions. The Organizational Basis of Politics. New York: The Free Press. , kap. 9, pp.159-172. 
  • DiMaggio, Paul J. og Walter W. Powell (1983): ” The Iron Cage Rivsited. Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields”, American Sociological Review, 48(2), 147-160.*
  • Meyer, John W. og Brian Rowan (1977): “Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony”, American Journal of Sociology, 83(2), 340-363.*
  • [...]


 

  • Uge 6: Organisationsteori 3: Skandinavisk institutionalisme

Inden for den sociologiske institutionalisme findes flere skandinaviske bidrag, og her fokuseres på Brunssons teoretiske bidrag om organisatorisk hykleri og Røviks teori om spredning af organisationsopskrifter. Disse 2 bud skriver sig ind i den sociologiske institutionsforståelse og giver forskellige perspektiver på, hvordan vi kan forstå og forklare organisatoriske dynamikker som fx mangelfuld implementering og spredning af specifikke organisationsidéer.

Case: Ledelsestrends i danske kommuner

Pensum: (uddrag)

  • Brunsson, Nils (2000): The Irrational Organisazation. Irrationality as a basis for organizational action and change.
  • Brunsson, Nils (2002): The Organization of Hypocrisy. Talk, Decisions and Actions in Organizations.
  • Røvik, K. A. (2007): Trender og Translasjoner. Ideer som former det 21. århundrets organisasjon.

 

 

Del 2: Praktisk organisationsanalyse

Fokus vendes mod konkrete organisationsanalyser af cases fra den danske offentlige sektor. Analysernes teoretiske og metodiske afsæt formes af fagets del 1, og fokus vil således være på anvendelse af teorierne til kritisk analyse af de konkrete cases.

Cases fylder mere i del 2 ift. del 1: Alle undervisningsgange i del 2 indeholder casearbejde, og hver enkelt case vil fylde mere på del 2 ift. del 1. En væsentlig del af pensum vil være casemateriale, som behandles med de teoretiske perspektiver fra del 1. Der læses på del 2 yderligere teoretiske bidrag som grundlag for forståelsen af caseområdernes temaer.

Fagets portfolioeksamen, bestående af 2 porteføljeopgaver, er placeret i del 2, og der afsættes 2 undervisningsgange til sparring og feedback på hver studerendes udkast til opgaven. Der er konkrete problemformuleringer til hver porteføljeopgave, så rammerne for opgaveløsningen er fastlagt.

 

  • Uge 7 – Porteføljeopgave 1: Omorganisering af Udenrigsministeriet.

Der læses omorganiseringer samt empirisk casemateriale vedr. organiseringen af Udenrigsministeriets ressort.

Case: Omorganisering af Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet har i efteråret 2019 forladt den centerstruktur, som ministeriet i flere år har været organiseret efter og er overgået til matrixstruktur med ”faglige fællesskaber”. De studerende skal se nærmere på, hvad centerstrukturen betød for ministeriets opgaveløsning, og diskutere baggrunden for at vælge en ny ministeriel organisering.
 

Pensum: (uddrag)

  • Burke, W. W. (2018): Organization change: Theory and practice
  •  […]

 

  • Uge 8: Sparring og feedback på udkast til porteføljeopgave 1

Undervisningen tilrettelægges som masterclass (grupper a 6-8-studerende + underviser), hvor hver enkelt studerendes opgave drøftes og gruppen giver kommentarer.
 

  • Uge 9: Effektivisering

Effektivisering er et vigtigt tema i den offentlige sektor, og ofte anvendes effektivisering som argument for organisatoriske forandringer. Der studeres forskellige tilgange til opgørelse af effektiviseringspotentialer (fx business cases) samt de væsentligste kritikker af disse.

Case: Det nye SKAT
SKAT har over det seneste tiår oplevet store organisatoriske forandringer med opnåelse af effektiviseringsgevinster som et af de centrale argumenter. Fokus er på analyse af de effektiviserings-potentialer, som blev identificeret i forbindelse med omorganiseringen af SKAT samt resultaterne af de forandringer, som blev gennemført på baggrund af forventningerne om effektivisering.

  • [...]
     
  • Uge 10: Midlertidige forandringsorganisationer (projektledelse)

Mange organisatoriske forandringsaktiviteter organiseres som midlertidige forandringsorganisationer, projekter, og trækker som sådan på de etablerede metodikker inden for feltet projektledelse. Der læses teoretiske bidrag om projektledelse samt konkrete eksempler på projektledelsesmetoder. Disse metoder analyseres med fornyelse af signalsystemerne på det danske jernbanenet som eksempel.
 

Case: Signalprogrammet (Bane Danmark)

 

Pensum:

  • Anderson, Erling S. (2006): "Towards a theory og project management theory for renewal projects", Project Management Journal 37(4): 15-30
  • AXELOS (2010): PRINCE2 - Projektledelse med succes, Danish edition 2010.The Stationary Office. Kap 1-3
  • [...]

 

  • Uge 11: Tværorganisatorisk forandring (projektledelse)

I forlængelse af sidste uges tema, projektledelse, undersøges det, hvordan tværgående organisatoriske forandringsaktiviteter, tværorganisatoriske projekter, tilrettelægges og udføres i den offentlige sektor. Projekter kan etableres som tværorganisatoriske samarbejder, og dette skaber en række nye egenskaber og forhold, som er interessante at undersøge både teoretisk og empirisk.

Case: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS) 2016 – 2020
Digitaliseringsstyrelsen har en central rolle for digitaliseringen af den offentlige sektor, og som sådan styres og koordineres arbejdet med den FODS her. Der er fokus på analyse af, hvordan FODS er organiseret, og hvordan den tværorganisatoriske udvikling koordineres og styres.

 

Pensum: (uddrag)

  • Digitaliseringsstyrelsen (2016): ET STÆRKERE OG MERE TRYGT DIGITALT SAMFUND - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020
  • […]
     
  • Uge 12: Implementering

Vejen fra beslutning til færdig implementering af politiske beslutninger er lang, og ofte går det ikke som planlagt. Implementering er en kompleks opgave med mange forskellige aktører og er derfor interessant at studere. Der læses centrale bidrag vedr. implementering og ses nærmere på implementering af Sundhedsplatformen i Danmark.


Case: Implementering af Sundhedsplatformen
Region Hovedstaden og Region Sjælland har købt den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen. Implementeringen har fået kritik fra forskellige kanter, fx klinikere og politikere, og der er stor politisk bevågenhed på den fortsatte implementering.

 

Pensum: (uddrag)

  • Jeffrey L. Pressman, Aaron Wildavsky (1984): Implementation, how great expectations in Washington are dashed in Oakland, or, why it's amazing that federal programs work at all
  • […]

 

  • Uge 13: Porteføljeopgave 2: Udflytning af statslige arbejdspladser

En organisations rammer og vilkår for at fungere er afgørende for at kunne udøve de givne funktioner. Der læses teoretiske bidrag vedr. forandring af organisationers rammer og vilkår samt evalueringer af øvrige udflytninger af arbejdspladser.
Udflytning af statslige organisationer fra København til øvrige dele af Danmark belyser, hvordan organisationers rammer kan forandres og påvirke bl.a. funktionalitet.

Case: Udflytning af arbejdspladser
Lars Løkke Rasmussens 2 seneste regeringer (V og VLAK) iværksatte udflytningen af statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet. Der ses nærmere på konsekvenserne ved udflytningen af arbejdspladser med fokus på forandringer af organisationernes rammer og vilkår.

 

Rigsrevisionen (2017): Rigsrevisionens beretning om udflytning af statslige arbejdspladser

  • […]
     
  • Uge 14: Sparring og feedback på udkast til porteføljeopgave 2

Undervisningen tilrettelægges som masterclass (grupper a 6-8-studerende + underviser), hvor hver enkelt studerendes opgave drøftes og gruppen giver konstruktive kommentarer.

Engelsk titel

Applied Organizational Analysis (advanced level)

Uddannelse

Bachelorstuderende (2012-studieordningen): 10 ECTS

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7,5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Målbeskrivelse

Viden: Den studerende får gennem kurset kendskab til:

-Organisationsteoriens historiske udviklingstræk

-Forskellige organisationsteoretiske perspektiver, deres anvendelsesområder samt styrker og svagheder

-En række offentlige organisationer, organisatoriske processer og tværorganisatoriske initiativer

 

Færdigheder: Den studerende kan efter kurset:

-Udvælge og anvende relevante teoretiske perspektiver i konkrete, afgrænsede analyser

-Afgrænse organisatoriske analyser pba. teori og empiri

-Foretage kritiske reflektioner ifm. analyser af konkrete organisatoriske cases

 

Kompetencer: Den studerende vil tilegne sig følgende kompetencer:

-At tilrettelægge præcise, afgrænsede analyser af konkrete organisatoriske problemstillinger

-At forholde sig kritisk og konstruktivt til andres arbejde og modtage feedback på eget arbejde

Undervisningen tilrettelægges som klasserumsundervisning. Undervisningsgange, der har tilknyttet cases, er større blokke reserveret til casebaserede øvelser og fælles diskussion. Øvrige undervisningsgange (ikke inkl. uge 8 og 14) vil have mindre gruppearbejder og efterfølgende fælles drøftelser indlagt. Der er afsat 2 undervisningsgange til sparring og feedback på porteføljeopgaver.

De studerende inddeles ved semesterets start i grupper, og hver gruppe får ansvar for at strukturere og præsentere 1 case for holdet.

Pensum vil bestå af hhv. en teoretisk og empirisk del. 

 

Den teoretiske del af pensum: Der lægges vægt på at inkludere flere forskellige organisationsteoretiske perspektiver. Som eksempler herpå kan nævnes Herbert Simons tanker om begrænset rationalitet, rationel og sociologisk institutionalisme (herunder de skandinaviske institutionalister, bl.a. repræsenteret ved Brunsson og Røvik).

 

Den empiriske del af pensum: Fokus er delt mellem litteratur, der beskriver de organisatoriske og styringsrelaterede fænomener, der arbejdes med (særligt i fagets del 2) og egentligt casemateriale som eksempler fra den danske offentlige sektor på temaerne i del 2.

 

Studerende, der ikke har haft kernefagligheden i organisation og ledelse, kan med fordel orientere sig i en liste med supplerende pensum, som dækker de væsentligste organisationsteoretiske bidrag, som faget bl.a. tager udgangspunkt i. Den supplerende litteratur udgør ca. 200 sider og består af den grundlæggende introduktion til organisationsteorien, som også er dækket af kernefagligheden i organisation og ledelse. Det er ikke obligatorisk at læse den supplerende litteratur, men studerende, der ikke har haft kernefagligheden i organisation og ledelse, kan med fordel læse dette for at skabe grundlæggende kendskab til organisationsteorien og dennes udvikling og historie.

 

Se nærmere ovenfor i afsnittet ”kursusindhold”.

-Forvaltningsfag på grunduddannelsen
-Kernefagligheden i organisation og ledelse

Studerende, der ikke har taget kernefagligheden i organisation og ledelse, kan søge om optagelse på kurset. Der må her forventes læsning af vejledende litteratur ud over kursets pensum, da undervisningen forudsætter godt kendskab til de vigtigste teoretiske perspektiver inden for organisationsteorien. Den supplerende litteratur udgør ca. 200 sider og består af den grundlæggende introduktion til organisationsteorien, som også er dækket af kernefagligheden i organisation og ledelse.

Skriftlig
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Studerende modtager såvel mundtlig og skriftlig feedback på såvel de 2 portefølje-opgaver. Feedbacken tilrettelægges i masterclass-format, hvor de studerende og underviser i grupper a 6-8 drøfter hver studerendes opgaveudkast samt giver konstruktive forbedringsforslag.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Faget har porteføljeeksamen og i løbet af semesteret skal der afleveres to obligatoriske opgaver, der omhandler analyse af cases fra den danske offentlige sektor. Der gives én samlet karakter for opgaverne. Studerende, der ikke får godkendt deres opgaver, har mulighed for at genindlevere en revideret opgave én gang til rebedømmelse.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28