Statens styring af kommunerne – dilemmaer i styringen af velfærdssamfundet

Kursusindhold

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug i Danmark og varetager langt hovedparten af de offentlige velfærdsopgaver fra dagtilbud og skole til ældrepleje og opgaver på det specialiserede socialområde. Kommunerne beskæftiger ca. 500.000 ansatte, køber årligt vare- og tjenesteydelser for ca. 100 mia. kr. og ejer mere end 30 mio. kvadratmeter ejendomme.

 

Statens økonomiske styring af den kommunale sektor har derfor afgørende betydning for tilrettelæggelsen af regeringens finanspolitik samt for den service, som borgerne modtager.

 

Hovedfokus i faget vil være på statens økonomiske styring af kommunerne, herunder forholdet mellem staten og kommunerne (KL) samt mellem kommunerne internt.

 

Formålet med faget er, at den studerende opnår kendskab til:
 

  • Indretningen af statens overordnede styring af kommunerne
    Indsigt indretningen af kommunestyret, statens og folketingets rolle vis-a-vis kommunerne, aftalesystemet, budgetloven, det udvidede totalbalanceprincip, udligningssystemet, økonomisk rammestyring samt kommunernes budgetlægning.

 

  • Hensynene bag den nuværende styring, herunder i et komparativt perspektiv

    Teoretisk indsigt i fordele og ulemper ved forskellige styringsformer (decentralisering vs. centralisering ift. styring, effektivitet og resultater), forskellige finansieringsformer (fx bloktilskud vs. refusion vs. lokal skat), forskellige styringsredskaber samt parametre for hensigtsmæssig decentralisering (heterogene præferencer, economies of scale and scope, eksternaliteter, mobilitet og konkurrence).

 

  • Kritisk perspektiv på fordele og ulemper samt styringsdilemmaer

    Diskussion af fordele og ulemper ved den nuværende styring, herunder styringsdilemmaer for Folketinget, Finansministeriet og sektorministerier. Kritisk refleksion over alternative indretninger af styringen af kommunerne samt konkrete og aktuelle forslag og problemstillinger (fx revision af budgetloven, reform af udligningssystemet mv.).

 

Faget vil løbende inddrage konkrete eksempler fra undervisernes arbejde i Finansministeriet og giver dermed et højaktuelt billede af den statslige styring af kommunerne. Den studerende forventes på den baggrund ved synopsis og mundligt eksamen at kunne diskutere dilemmaer ved den eksisterende styring (fx udligningssystemet eller refusionsomlægningen) eller ændringer af den eksisterende statslige styring (fx alternativer til budgetloven eller minimumsnormeringer). 

 

Fagets struktur

Fagets forventes struktureret efter nedenstående gennemgangsplan:

 

1. Introduktion til faget: Hvad er kommuner, og hvorfor styrer staten?

 

2. Hvad er kommunernes rolle? – opgaver, økonomi og udvikling over tid: Det kommunale selvstyre, kommunalreformen, kommunernes opgaver og økonomi.

 

3. Overordnet statslig styring af kommunerne: Aftalesystemet, det udvidede totalbalanceprincip, rammestyring mv.

 

4. Styring af kommunernes udgifter: Budgetlov og sanktionslovgivning, refusion mv.

 

5. Styring af kommunernes indtægter: Skatter, balanceprincip, statstilskud, puljer, refusion og udligningssystemet.

 

6. Teoretiske perspektiver på centralisering og decentralisering I: Hvad er de væsentlige fordele ved en decentral offentlig sektor, og under hvilke forudsætninger fungerer en decentral offentlig sektor godt (heterogene præferencer, economies of scale and scope, eksternaliteter, mobilitet og konkurrence)?

 

7. Teoretiske perspektiver på centralisering og decentralisering II: Hvad er de væsentlige ulemper ved en decentral offentlig sektor, og hvordan kan disse problemer imødegås i den centrale styring?

 

8. Teoretiske perspektiver på finansiering af en decentral offentlig sektor I: Generelle og specifikke tilskud, refusion, låneadgang mv.

 

9. Teoretiske perspektiver på finansiering af en decentral offentlig sektor II: Lokal skattefastsættelse, skat/service-forholdet og udligningssystemet.

 

10. Den danske model i internationalt perspektiv: Sammenligning af decentraliseringsgrader i OECD, sammenhæng mellem decentralisering og vækst.

 

11. Styringsdilemmaer i praksis I: Evaluering af budgetloven.

 

12. Styringsdilemmaer i praksis II: Finansiering med modkrav - puljefinansiering af ældreplejen og minimumsstandarder på de store velfærdsområder.

 

13. Styringen nu og fremadrettet set ’fra begge sider af bordet’ med eksterne oplægsholdere fra KL og Finansministeriet. 

 

14. Afslutning og afrunding
 

Engelsk titel

State governance of the Danish municipalities - dilemmas in the governance of the welfare society

Uddannelse

Bachelor kursus (2012-studieordning): 10 ECTS

Bachelor kursus (2017-studieordning): 7.5 ECTS

Kandidat kursus: 7.5 ECTS

Målbeskrivelse

Kursets målsætning er, at den studerende efter endt undervisning vil være bedre rustet med:

 

Viden:

Faget vil give den studerende empirisk og teoretisk indsigt i den overordnede styring af den kommunale sektor, herunder suppleret med brug af konkrete og aktuelle eksempler fra undervisernes arbejde.

 

Færdigheder:

Fagets vil gøre studerende i stand til at:

  • Præsentere og redegøre for centrale teoretiske perspektiver på styring af den kommunale sektor samt redegøre for rationalerne bag styringsrelationen og indretningen heraf.

     

  • Analysere og vurdere forskellige konkrete styringssituationer – udligning, puljestyring (værdighedsmilliard mv.) vs. bloktilskud, skattestop, offentlig forsørgelses mv. – ud fra et teoretisk perspektiv.

 

  • Diskutere og vurdere forskellige teoretiske perspektiver på den statslige styring af kommunerne.

 

  • Selvstændigt og kritisk refleksion over dilemmaer i den nuværende styring af den kommunale sektor, herunder analysere og diskutere alternative styringsmuligheder samt international perspektivering.

 

Kompetencer:

Faget vil udstyre den studerende med kompetencer til at omsætte teoretisk og praktisk viden om indretningen og den statslige styring af kommunestyret til brug ifm. arbejde i centraladministrationen, Folketing, kommuner eller organisationer, der beskæftiger sig med det kommunale område.

Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger, mundtlige studenteroplæg og diskussion samt inddragelse af relevante gæsteforelæsere. Der vil blive lagt stor vægt på, at studerende selv arbejder aktivt med problemstillinger.

Der lægges foreløbigt op til nedenstående pensum:

Pedersen, Niels Jørgen Mau (2007): ”Den offentlige sektor i flere niveauer”.

 

Pedersen, Niels Jørgen Mau (2017), VIVE, Statens styring af kommuner: Sammenligning af alternative modeller for finanspolitisk styring af kommuner i Danmark og Sverige.

 

Lotz, Jørgen. 2007. Spillet om kommunernes økonomi. I Lundtorp, S. and M. Rasmussen [red.]: Rigtigt Kommunalt, København, Handelshøjskolens Forlag.

 

Oates, Wallace E. (2008). “On The Evolution of Fiscal Federalism: Theory and Institutions.”  National Tax Journal, Vol. 61 (nr. 2), pp.313-334

 

Blöchliger, H. (2008), "Market Mechanisms in Public Service Provision", OECD Economics Department Working Papers, No. 626, OECD Publishing, Paris.

 

Tiebout, Charles M. (1956). “A Pure Theory of Local Expenditures”. Journal of Political Economy. Vol. 64, No. 5 (Oct., 1956), pp. 416-424

 

Olson, M. (1969), “The Principle of "Fiscal Equivalence": The Division of Responsibilities among Different Levels of Government”, American Economic Review, Vol. 59, No. 2.

 

Musgrave, R. (1959): The Theory of Public Finance. New York: McGraw Hill.

 

Rodden, Jonathan. (2002). The Dilemma of Fiscal Federalism: Grants and Fiscal Performance around the World

 

Stiglitz, Joseph E. (2015). Economics Of the public sector. New York: W. W. Norton & Company

 

Finansministeriet (2012): ”Budgetloven”

 

KL (2017): "Kommunernes finansiering”

 

Uddrag fra Strukturkommissionens betænkning

 

Heeager A, og Olesen S. J. (2014): ”Kommunaløkonomi – rammer, valgmuligheder”, Systime Profession.

 

Blom-Hansen, Jens m.fl. (2012): “Fra sogn til velfærdsproducent – kommunestyret gennem fire årtier”

 

OECD (2018): ”Making Decentralisation Work: a Handbook for Policy-Makers”

 

OECD (2018): ”Fiscal Decentralisation and Inclusive Growth“

Faget er særligt relevant for studerende, der arbejder eller ønsker at arbejde i centraladministrationen, Folketinget, kommuner eller organisationer, der beskæftiger sig med det kommunale område.

Mundtlig
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Synopsis med mundtlig eksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Total
  • 28