Familie demografi og social ulighed

Kursusindhold

Familie demografi beskæftiger sig med de regelmæssigheder vi kan observere i forhold til hvem der danner par, bliver gift, bliver skilt, og får børn. Dette kursus har til formål er at gøre den studerende bekendt med viden om konkrete familie demografiske strukturer, og de sociale processer som ligger til grund for disse strukturer, deres foranderlighed, og hvordan social ulighed produceres og reproduceres fra et familie demografisk perspektiv. Social ulighed henviser i den sammenhæng til hvordan familie demografiske strukturer er tæt forbundne med individuelle muligheder i forhold til uddannelse, økonomi, arbejdsmarkedsdeltagelse, helbred og trivsel.

 

Kurset er struktureret i tre overordnede dele:

 

I den første del introduceres familie demografi som forskningsområde og feltets begrebsramme defineres. Vi beskæftiger os med viden om familie demografiske strukturer, og hvorfor disse strukturer er vigtige for at forstå social ulighed.

 

I kursets anden del zoomer vi ind på familie demografiens kerneområder. Vi ser først på familiedannelse, stabilitet, og forældreskab. Dernæst arbejder vi med familiens indflydelse på børn og voksnes trivsel, og vi diskuterer betydningen af balance mellem familie, uddannelse og arbejde. Herefter beskæftiger vi os med migration og familier i et transnationalt og globalt perspektiv.

I kursets tredje del anlægger vi et kritisk perspektiv på familiedemografien. Vi diskuterer hvordan der til tider kan mangle historiske perspektiver i denne type familie forskning, samt problemstillinger der relaterer sig til forståelser af hvad en familie er, bør, eller kan være. I denne afsluttende del af kurset beskæftiger vi os også med nye ideer i samspillet mellem familie demografi og social ulighed. Blandt andet hvordan familie demografisk forskning kan bidrage til en genfundet forståelse for social arv og betydningen af sociale netværk. Vi ser også på hvordan nye data og metoder skaber nye muligheder for at udvide den traditionelle familie demografiske forståelsesramme. I sidstnævnte, er der fokus på eksempler der har med samspillet imellem familiemiljøet og genetik at gøre, samt hvilke andre typer af problemstillinger der i dag kan undersøges ved inddragelse af nye elemeter fra, for eksempel, data science.

Engelsk titel

Family demography and social inequality

Uddannelse

Valgfag

 

Fagpakke (KA 2015):

Velfærd, ulighed og mobilitet 

Kultur, livsstil og hverdagsliv

 

Målbeskrivelse

Viden

  • definere familie demografiske kernebegreber
  • redegøre for hvordan familie demografiske strukturer er forbundet med social ulighed.
  • diskutere forskellige analytiske tilgange anvendt i det familie demografiske forskningsfelt. 
     

Færdigheder

  • analysere sammenhænge mellem familie demografiske strukturer og social ulighed
  • diskutere og vurderer problemstillinger i relation til de definerede familie demografiske kernebegreber
  • vurderer og perspektivere teorier og metoder benyttet til at studere forskellige familie former og familie formers betydning for social ulighed.

 

Kompetencer

  • formidle og selvstændigt diskutere den tilegnede viden i forhold til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
  • kritisk debatterer familiepolitiske og sociale tiltag på baggrund af empirisk forskning.

Forelæsninger, studenter oplæg, opgaver, og fælles diskussioner.

Kurset er baseret på internationale forskningsartikler og bogkapitler. I diskussionerne tages der også udgangspunkt i sociale politikker, medie indlæg, og nyhedsdebatter.

For at få størst muligt udbytte af kurset, er det en fordel at have kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode. Dog vil vi, som en del af undervisningen, også tale om metodevalg i forskellige typer af problemstillinger og i den angivne litteratur.

Hvis du er i tvivl om du har de nødvendige kvalifikationer, er du velkommen til at kontakte den kursusansvarlige (Lisbeth Loft) via e-mail (LTL@soc.ku.dk).

Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe.
Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse
  • 118
  • Eksamen
  • 60
  • Total
  • 206