Offentlig Forvaltning - Jura og Politik

Kursusindhold

Formålet med faget er at indføre de studerende i både de retlige rammer om den danske offentlige forvaltning (statsret/forvaltningsret) og i, hvorledes forvaltningen fungerer i praksis (forvaltningslære/forvaltningspolitik). Fokus er såvel på de formelle og normative strukturer som på forvaltningens faktiske opbygning (organisation) og arbejdsformer (funktion). En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. Faget har grænseflader til en række fag som bl.a. politologi, jura, organisationsteori, økonomi, sociologi, historie.

I lyset af den tiltagende integration mellem national og international forvaltning og politik inddrages komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til EU og EU-forvaltning samt glimt af kontrasterende forhold i andre lande.

De retlige rammer omfatter de forfatningsretlige institutioners organisation, funktion og især deres indbyrdes relationer, herunder vælgerne, politiske partier, Folketinget, regeringen, regenten, forvaltningen, domstolene samt internationale organisationer som EU. Gennemgangen af samspillet mellem statsorganer (Folketing, domstole, regering) omfatter bl.a. magtfordelings-/magtbalancelæren, lovgivningsprocessen etc.

Forvaltningsretten gælder både den statslige og den kommunale forvaltning. Reglerne for forvaltningens aktivitet (Sagsbehandling, serviceudøvelse, forberedelse af politisk beslutningstagen) gennemgås herunder regler om kompetence, hjemmel, habilitet, offentlighed, høring og begrundelse, konsekvenser af fejl i sagsbehandling samt forskellige former for kontrol med forvaltningen. Eksempler på forholdet til EU-ret berøres.
 

Forvaltningens praksis omfatter empirisk kundskab om offentlig forvaltning, men samtidig et kendskab til de videnskabelige discipliner, som over tid har præget forvaltningsudviklingen (forvaltningslære/administrative science). Med det udgangspunkt gennemgås teoretiske hovedtræk omkring politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer (systemteori, new public management public choice, ny-institutionalisme, diskursteori etc.).

Empirisk fokuseres på de politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler, planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere.

Tilsvarende berøres den regionale og kommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder kommunalreformer samt grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere, embedsmænd og borgerne.

Engelsk titel

Public Administration and Politics

Målbeskrivelse

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Indgående empirisk kendskab til den offentlige forvaltnings rammer, strukturer og funktioner samt rolle i samfundet
  • Forståelse for samspillet mellem de retlige hhv. politiske krav, som den offentlige forvaltning er underlagt
  • Indsigt i de grundlæggende teoretiske/principielle forudsætninger, som danner udgangspunkt for de statsbærende institutioner og offentlig forvaltning og for deres virkemåde.

 

Færdigheder

  • Beskrive hovedelementerne i gældende dansk statsforfatningsret og forvaltningsret (grundlov, forvaltningslov, offentlighedslov) samt principperne for forholdet mellem dansk (offentlig) ret og EU-retten
  • At kende offentligretlige grundbegreber som den retlige trinfølge, magtadskillelses- og magtfordelingslære, kompetence, skrevne/uskrevne retskilder, officialprincippet, kommunalfuldmagten, partsbegrebet, habilitet, begrundelse, retlig prøvelse etc.
  • Beskrive den danske offentlige forvaltnings grundlæggende udformning, placering og rolle i det danske politiske system, herunder de principper, der driver udviklingen i centralforvaltningen, det danske kommunale system, mål- og rammestyring, borger-/brugerinddragelse i forvaltning etc. såvel som udviklingen i samspillet mellem dansk forvaltning og international forvaltning
  • Redegøre for centrale elementer i de væsentligste teorier/skoler indenfor det forvaltningsfaglige område, herunder politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination samt skiftende forvaltningsparadigmer som f.x. -systemteori, magtteori, new public management, public-choice, ny-institutionalisme, diskurs- og netværksteori

 

Kompetence

  • Anvende gældende dansk ret (de centrale offentligretlige begreber og metodik) i en juridisk analyse af eksempler på faktiske sociale begivenheder (faktum), som repræsenterer en retlig problematisk situation, og herudfra vurdere de retlige konsekvenser samt angive begrundede forslag til løsning af det/de retlige problemer.
  • Analysere forskellige typer af administrative/ forvaltningspolitiske problemstillinger i lyset af én eller flere af de gennemgåede teorier/skoler - gennem opstilling af problemformulering, udkast til hypotese(r), formulering af arbejdsspørgsmål og valg af metodik - svarende til løsning af en selvvalgt semesteropgave og/eller et speciale.
  • Gennemføre, fremstille og formidle resultater af et analytisk projekt svarende til kravene i de foregående to punkter – med sigte på at bidrage til kumulativ læring og vidensoverførel i en faglig-kollegial samarbejdskontekst.

 

Forelæsninger - suppleret med ad hoc øvelser og deltageroplæg

Pensum:

  • Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, Jurist- og Økonomforbundets, Forlag, København
  • Jørgen Albæk Jensen m.fl. Grundlæggende Forvaltningsret, udgivet af Professionshøjskolen Metropol
  • J. Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen, Politik og Forvaltning, Hans Reitzels Forlag
  • Offentlig forvaltning i et politologisk perspektiv, Redigeret af Jens Blom- Hansen, Peter Munk Christiansen, Thomas Pallesen og Søren Serritzlew, H. Reitzels Forlag

     

Der er ingen specifikke faglige krav/forudsætninger ud over de formelle adgangskrav.
Det vil dog være en fordel, om den studerende har fulgt kurser i samfundsbeskrivelse, makroøkonomi og eventuelt andre emner af politologisk og/eller offentligretlig karakter.

Lektionsplan:
3 timers forelæsninger pr uge fra uge 6 til 20 (uden helligdage).

Overordnet skemaet for KA fag kan ses på KUnet:
"BA i Økonomi" eller "KA i Økonomi" => "Kurser og Undervisning" => "Planlægning og Overblik" => "Dit skema"

Tid og sted:
Tidspunkt og lokale kan ses ved at trykke på linket under "Se skema" i højre side.
Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:

https:/​/​skema.ku.dk/​ku1920/​dk/​module.htm
-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-F20; [Navn på kursus]”
-Vælg: ”Liste - ugedage”
-Vælg “Forår/Spring – uge 5-30”
-Tryk: “Se skema”

Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
____
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
til den skriftlige eksamen. Faget kan ved stikprøve udtages til ekstern censur.
____
Kriterier for bedømmelse

Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.

 

For at opnå den højeste karakter skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 3
  • Forberedelse
  • 161
  • Forelæsninger
  • 42
  • Total
  • 206