HIS 4. Oplysningstiden som ideal og dystopi

Få overblik på:
- Historie, KA-2022, Almen profil, lektionskatalog forår 2026
- Historie, KA-2022, Gymnasierettet profil, lektionskatalog forår 2026
- Historie, KA-2022, Sidefag, lektionskatalog forår 2026
- Historie, BA, lektionskatalog forår 2026

HIS 4. Oplysningstiden som ideal og dystopi
For oplysningens førere og formere var oplysning et frigørende projekt. De forstod det som en bestræbelse på at frigøre samfundet fra absolutte kongemagter, adelsvælde og nedarvede standshierarkier og i åndelig henseende fra holdningscensur og trosmonopoler. I overensstemmelse med denne selvforståelse har historikere betegnet oplysningstiden både som Age of Liberty og Age of Reason. Sidstnævnte bruges almindeligvis til at karakterisere den intellektuelle bevægelse i perioden, som fremhævede menneskets fornuft som intellektuel ressource, i modsætning til tradition, fordomme og overtro. Idealet for videnskab blev empirisk baserede undersøgelser, og i politisk henseende blev det fremhævet, at evnen til at reflektere fornuftig var en medfødt evne hos alle mennesker, og at ethvert individ derfor havde naturlige frihedsrettigheder. Nyere kulturhistorisk forskning har fremhævet, at ligesom oplysningstiden var præget af frihed, lighed, fornuft og sekularisering, var den også præget af disciplinering, diskrimination og undertrykkelse, sentimentalisering og re-kristianisering. På dette kursus skal vi undersøge hvordan de både modsatrettede og komplementære strømninger prægede perioden; hvordan de ofte førte til konflikter, men også skabte en kolossal dynamik i samfundet. De studerende vil endvidere blive introduceret for trykte kilder og arkivalier, som belyser, hvordan ideerne udfoldede sig i den bredere offentlige debat og skabte forskellige kulturelle normer.

På kurset arbejder vi også med at identificere forskellige positioner i forskningen om oplysningstiden. Vi skal undersøge hvordan nutiden præger forskningen i fortiden, herunder hvordan oplysningstiden erindredes i henholdsvis Tyskland-Frankrig, og Storbritannien-USA op igennem det 20. århundrede og i dag. Vi gennemgår endvidere teorier om historiebrug. Teorierne anvendes på konkrete eksempler på historiebrug: i nutidig politisk debat, gennem nationale monumenter og gennem formidling i gymnasielærebøger, skolebøger og historiekanons, tv-serier mv.

Kursets faglige mål er at give de studerende en forståelse af, hvordan der i forskellige sammenhænge skabes forskellige forståelser af fortiden, samt hvordan dette ofte sker med nutidige og identitetsskabende formål. Formidling til bredere målgrupper spiller en central rolle på dette kursus. Kursisterne vil derfor også få undervisning i formidlingsteori og praktiske øvelser i formidling. Kursisterne skal selv finde ud af hvor de konkret vil formidle deres viden.