HIS 28. (BA-tilvalg) Følelsernes historie

Få overblik på Historie, BA-tilvalg, lektionskatalog forår 2026

HIS 28. (BA-tilvalg) Følelsernes historie
Det er vanskeligt at forestille sig et aspekt af tilværelsen, der ikke på den ene eller den anden måde er gennemsyret af følelser – være det sig familieliv, politik, arbejde, populærkultur, krig eller økonomisk aktivitet. Mellemmenneskelige relationer er ladede med følelser, og historikere har også altid i større eller mindre grad forholdt sig de historiske aktørers følelser. Siden midt-80’erne er følelseshistorie vokset frem som et særskilt forskningsfelt, og inden for de seneste årtier har dette felt været i eksplosiv vækst. Nogle historikere bruger følelser som et prisme til at undersøge nye aspekter af konkrete begivenheder – alt fra Den franske revolution til dyrerettighedssagen i det 20. århundrede – eller af mere universelle og eksistentielle fænomener såsom faderskab, religiøs omvendelse eller død. Andre undersøger, hvordan følelser som kærlighed, medlidenhed, skam og væmmelse har været med til at forme og omforme sociale mønstre ved at etablere fællesskaber og drage grænser.

Med afsæt i nyere forskning inden for følelseshistorie vil vi på kurset søge svar på spørgsmål som: Hvordan skal vi forstå følelser som historiske fænomener? Hvad bibringer en følelseshistorisk betragtningsmåde forståelsen kendte fænomener eller begivenheder? Hvordan hænger følelser sammen med køn, klasse, race og andre sociale kategoriseringer? Og hvordan skal vi undersøge dem historisk?

På kurset vil vi operationalisere følelseshistoriske greb ved sammen at analysere forskellige typer kilder såsom brevkassebreve, skilsmissesager, offentlige debatartikler, fiktion, billeder og film. De fleste kildeeksempler vil være fra Danmark i det 19. og 20. århundrede, men vi vil arbejde komparativt og læse tekster, der omhandler andre steder og tidsperioder. Man kan derfor også kunne vælge at fokusere på et andet geografisk sted eller en anden periode i sin opgave.

Kurset vil desuden have fokus på at udvikle de studerendes kompetencer i akademisk skriftlighed: Hvordan udarbejder man en god og skarp problemformulering? Hvilken rolle skal teori spille i opgavens udformning? Hvordan præsenterer man kilder og metode? Hvordan disponerer man en historisk analyse? Hvordan strukturerer man en opgave? Hvad skal indgå i en konklusion, osv.